https://imgix.femina.dk/media/55569594368140d0b773310c71b5d35c.jpg
Kærlighed og sex

Hold lysten ved lige gennem hele parforholdet

23. november 2011
af Tidenskvinder.dk
I mange parforhold går der hårdknude i sexlivet, fordi begge parter tror, at de ved, hvad den anden ønsker og mener. De har glemt at lytte til hinanden.

I STARTEN AF PARFORHOLDET
Hvis I pludselig opdager, at I har mindre sex, end I havde i begyndelsen, er det helt naturligt og normalt. Det er typisk sådan, at den ene part har mere lyst til sex end den anden, og det skal der også være plads til. Så pas på med at se det som noget forkert eller tage det personligt, hvis I får et nej. Husk at skændes - eller i det mindste diskutere forholdet. Diskussioner og skænderier er afgørende for at have et passioneret forhold. Det renser luften og hæver adrenalin-niveauet. Men husk: Gå efter sagen, ikke personen.

Læs også: 7 tips til selvforkælelse

I ER FLYTTET SAMMEN/DER ER GÅET ET PAR ÅR
Når man er fl yttet sammen, fl yder dagene pludselig sammen, og den ene dag ligner den anden. Husk at blive ved med at være kærester! Hvis I har svært ved at komme ud af huset, så prøv at lave kærestedage, hvor I skiftes til at lave dates for den anden (og det er ikke tilladt at afl yse). Husk at få nogle gode sociale oplevelser sammen. Det er også nu, du skal huske det frække undertøj og ikke hver dag møde kæresten i dit gamle fritidssæt.

Læs også: Hvilket parforhold lever du i?

DER ER GÅET 5-7 ÅR
Nu skal der arbejdes lidt mere for at få gnisten frem. Hvis en af jer begynder at miste lysten til sex, så gør noget ved det med det samme. Spørg dig selv "Hvad er det, jeg i virkeligheden savner?" "Tænder jeg stadig på min mand/kvinde, tænder jeg på andre mænd/kvinder?". Tal om, hvad det er, I savner i jeres parforhold, og hvis I ikke kan det, så opsøg en parterapeut eller sexolog for at hjælpe samtalen på vej. Det er aldrig for sent at tage sit parforhold til servicetjek.


Køb vibratoren i Q shoppen

DER ER GÅET 10-15 ÅR
Begynd at arbejde aktivt med at udvikle jeres seksualitet sammen. Prøv f.eks. at dyrke tantra sammen, eller lær at give hinanden en erotisk massage. Det giver jer mulighed for at lære at være sammen seksuelt på en hel ny måde og få mere intimitet ind i jeres forhold. Vær også opmærksom på at gøre noget ekstra ud af forspillet. I kan også prøve med verbale forspil og dirty talk, da det kan være ophidsende for jer begge at dele fantasier med hinanden. Husk også at holde kroppen ved lige - hvis du ikke har lavet knibeøvelser før, så gå målrettet i gang nu. Mænd får lettere ved at holde deres seksualitet ved lige, hvis de lærer at holde tilbage i stedet for bare at sprøjte (start/stop-metoden) og samtidig styrker deres bækkenbundsmuskler. Det er altså ikke kun kvinder, der skal lave knibeøvelser.

Læs også: De erogene zoner

I HAR VÆRET SAMMEN "ALTID"
Hormonproduktionen falder med alderen, og det kan påvirke jer begge. I kan have sværere ved at blive ophidsede, og det kan nedsætte følsomheden i kønsorganerne. Samtidig kan kvinden også få problemer med at blive våd, også selv om hun er ophidset. Da hendes slimhinder samtidig bliver tyndere med alderen, kan det komme til at gøre ondt at have sex. Som med så mange andre ting i livet, så holder man sig bedst i form ved at være aktiv. Al forskning tyder faktisk på, at den bedste måde at holde aldersbetingede forandringer fra døren, er ved at have et aktivt sexliv. Hvis du - f.eks. i forbindelse med overgangsalderen - ikke længere bliver våd nok, skal du bruge glidecreme - det gælder i øvrigt også andre kvinder, der ikke bliver våde nok af sig selv.

Læs også