Horoskoper
16. december 2020

Sådan er det at date en Stenbuk

Har du fået en Stenbuk på sigtekornet, kan du forvente en hårdarbejdende person med hang til luksus og sensuel elskov. Her er din guide til at date en Stenbuk.
Af: af Amanda Stensgaard
https://imgix.femina.dk/media/article/stenbukredigeret.jpg

Illustration: Anna Houplain

Er du faldet for en Stenbuk, er det på med arbejdshandskerne.

Stenbukken er yderst seriøs omkring alt, hvad den foretager sig. Den kan være svær at få på krogen, fordi den skal være sikker på, at partneren er villig til at give den hele armen for at få forholdet til at fungere.

Samtidig er Stenbukken loyal og i besiddelse af et enormt beskyttergen. Stenbukken støtter og værner sin elskede og giver råd på stribe. Og så værdsætter den luksus.

Med andre ord er den værd at kæmpe for.

Vi har allieret os med astrolog Caritas Fischer og udarbejdet din guide til at date en Stenbuk.

Stenbukken: 21. december - 19- januar

Element: Jord

Modalitet: Kardinal (leder)

Planethersker: Saturn

Type: Ambitiøs, disciplineret, traditionel og loyal

Passer godt med: Andre jordtegn (Jomfru og Tyr)

Det skal du vide, inden du dater en Stenbuk

Har du en Stenbuk på sigtekornet? Så er det altså ikke for sjov.

Stenbukken er nemlig seriøs – mere end de fleste, og den gider ikke, at man spilder dens tid.

– Stenbukken vil ikke gå ind i et forhold, medmindre den virkelig tror på, at der er fremtid i det, siger Caritas Fischer.

LÆS OGSÅ: Sådan er det at date en Skorpion

Til gengæld har den al tid i verden, så der er gode chancer for, at den ikke stikker af fra dig.

– Generelt er Stenbukke interesserede i at opbygge relationer langsomt. Den gider ikke bruge tid på noget overfladisk.

Stenbukken vil altså sætte pris på, at man mener det, hvis man kaster sin kærlighed efter den. Og til gengæld er den villig til at arbejde benhårdt og længe på at på forholdet til at fungere, siger Caritas Fischer.

Sådan fanger du Stenbukkens opmærksomhed

Er du på Stenbukkejagt, skal du sørge for at vise, at du har store ambitioner for jagten – og for livet generelt.

– Du fanger Stenbukken ved at vise, at du ved, hvad du vil med dit liv. Stenbukke hader dovenskab, siger Caritas Fischer.

Der er faktisk ikke noget, der tænder den mere af end folk med små visioner.

– Til gengæld imponeres den, hvis man har den rigtige uddannelse eller i det mindste går målrettet efter det.

LÆS OGSÅ: Sådan er det at date en Krebs

Men der er forskel på at være ambitiøs og køre hårdt på. I hvert fald når det kommer til at fange Stenbukkens opmærksomhed.

Går man for direkte frem, kan man risikere at ramme helt ved siden af.

– Ledertegn kan godt lide at tage styringen, og det er på den gammeldags gentlemen-facon.

Stenbukken vil altså gerne tage initiativet, så du må bare holde dig i nærheden.

Sådan er den ideelle date for en Stenbuk

Stenbukken har generelt tendens til at være lidt gammeldags. Eller traditionel, om man vil.

– En Stenbuk vil ofte være interesseret i kultur, men det skal ikke være for eksperimenterende. Den beundrer klassisk kunst og arkitektur, der har overlevet gennem århundreder, fordi det er fantastisk håndværk, siger Caritas Fischer.

Hun foreslår Statens Museum for Kunst eller et andet museum med klassiske værker som den ideelle datelokation.

LÆS OGSÅ: Sådan er det at date en Vægt

– Og så vil Stenbukken værdsætte en middag efterfølgende, men det skal være et sted, der har en vis status. Den elsker luksussituationer, hvor man klæder sig pænt på, og den vil gerne vise en kommende partner, at den har råd til en overdådig middag.

Med overdådig menes dog ikke et væld af nye smage og kulinariske indspark fra hele verden. Stenbukken holder det classy –og vælger hellere en god middag på Mash end myrer og skimmelsvamp hos Noma.

Sådan er Stenbukken i sengen

Stenbukken er stolt. Den finder ikke sammen med hvem som helst, så hvis du ender i sengen med en Stenbuk, kan du være sikker på, at den vil dig. Så langt, så godt.

– Stenbukken kan godt have en fornemmelse af ejerskab, siger Caritas Fischer.

Men det skal ikke misforstås, understreger hun.

– Den er villig til at arbejde hårdt for den partner, den gerne vil have, og derefter holder den fast.

Så er du til et åbent forhold, er det måske ikke Stenbukken, du skal satse på. Til gengæld er den en sensuel elsker.

– Sex er ikke en sport for Stenbukken. Den nyder og sanser og har bestemt ikke travlt.

Sådan bliver du kærester med Stenbukken

Måske har du haft en sensuel omgang med Stenbukken, der har slået benene væk under dig. Måske har I været til fine dining og diskuteret alt fra stor litteratur til genial arkitektur. Og måske er du blevet lidt forelsket.

Hvad gør du så?

– Hvis du gerne vil spørge Stenbukken, om I skal være kærester, er det noget med at fremlægge det logisk for den.

Stenbukke er sjældent til pladderromantik.

LÆS OGSÅ: Sådan er det at date en Løve

– Man skal turde indrømme de udfordringer, der kan komme og være villig til at arbejde på dem. Stenbukken skal vide, at den ikke bare er en hurtig en i rækken. Men hvis den først føler sig tryg, kan man være sikker på, at den vil passe godt på sin partner.

Sådan slår du op med Stenbukken

Er det kommer dertil, hvor du bliver nødt til at forlade din Stenbuk, er det frem med de logiske argumenter.

– Uanset hvad vil et brud såre dens stolthed. Stenbukken vil have lagt meget af sig selv i forholdet, så man kan forvente, at den både bliver vred og såret.

– Men det vil hjælpe at uddybe, hvorfor I er forkerte for hinanden. Ellers vil Stenbukken have en tendens til at tænke, at den ikke arbejdede hårdt nok for at få forholdet til at fungere.

Caritas Fischer

Caritas Fischer er astrolog på fuldtid. Hun er selvlært, men er opvokset i astrologiens verden, da hendes far er professionel astrolog. Caritas har en kandidat i moderne kultur og kulturformidling.

Til daglig laver hun 1:1 sessions, hvor hun læser dit fødselshoroskop og guider dig gennem udfordringer. Læs mere på caritasfischer.dk

Læs mere om:

Læs også