

Årshoroskop for Fisken 2023
7. december 2022Fisken 19/2 – 19/3
Kærlighed
Du er optaget af dit kærlighedsliv, og det er i det tidlige forår, det er sjovest at udvikle parforholdet eller at date. Du har gåpåmod i forhold til kærligheden. Lever du i et fast forhold/ægteskab, vil 2023 være et markant år, hvor succesoplevelserne næsten står i kø. Det vil især manifestere sig i den anden halvdel af 2023, da du på det tidspunkt har meget mere ro til at dyrke og nyde kærligheden og dit parforhold.
I årets første måneder vil du måske have så travlt, at du overser de små detaljer, som er med til at tegne helheden. Men da du næppe kan geare ned og være “stille”, må du følge med dine impulser og se, hvor det bringer dig hen i kærlighedens navn.
Du vil, hvis du tillader det, få mulighed for at gå nye veje i forbindelse med kærligheden, også med din faste partner. Blot skal du holde dig for øje at bevare fokus og jordforbindelsen, når du er sammen med den, du holder af.
Fra maj vil der falde mere ro over dit kærlighedsliv. På det tidspunkt er det nogle andre værdier, du vil prioritere, og jo flere følelser du investerer i forholdet, des mere vil du få igen.
Er du single og ønsker at finde en partner/livsledsager, eller vil du bare gerne møde kærester på et uforpligtende niveau, vil der være mange gode perioder, hvor du dels kan finde det rette match, dels kan finde en person, som du kan lide at være sammen med, når du har lyst. Især vil dage i midten af marts, først i september og sidst på året være oplagte til at date eller til at få nogle gode kærlige oplevelser. Alt i alt vil kærligheden tilsmile dig i 2023, hvis altså du er interesseret i at få den del af livet til at blomstre.

Familie og venner
Familieforhold er afhængige af mange ting, ikke mindst om du har en stor eller lille familie. Under alle omstændigheder ser det ud til, at der kommer mange succesfulde muligheder for at få familien samlet i 2023. De bedste tidspunkter er fra august og året ud. Der kan selvfølgelig også være perioder, hvor der sker forandringer, eller hvor der skal tages nogle beslutninger, der får vidtrækkende konsekvenser. De tidspunkter samler sig i årets første halve år.
Har du nogle tanker om at foretage ændringer vedrørende familien, vil midten af februar og de første dage af marts være oplagte til formålet. Midt i marts kan der opstå misforståelser familiemedlemmer imellem, hvorfor det gælder om at få redet trådene ud, helst inden april. Har du eller familien nogle ønsker om at flytte eller skifte boligen ud med nye rammer, vil starten af juni være optimal.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
På vennefronten kan der udvikle sig nogle nye venskaber, som tilsyneladende vil vare længe. Således kan der i juni knyttes bånd til en person, som du betror dig til, eller hvor du kan få hjælp. Du vil du nyde godt af struktur og ro i dit liv.
De venner, du har eller har haft, har været/er et arbejdsfællesskab. Nu ser det ud til, at det bliver på lidt andre vilkår, hvor andre interesseområder vil forbinde dig med nye venner og kolleger.
Hverdag
Du er ikke meget for at indvie andre i din hverdag og evt. udfordringer, der kan ligge her. Helt modsat vil du gerne give indtryk af, at alt går godt. Det kan det være en hjælp til dig selv, hvis du giver udtryk for det, du har behov for, for at føle dig godt tilpas.
I april, juli, september og december har du store chancer for at få opfyldt dine ønsker i forhold til, hvordan du bedst fungerer.

Astrologi: Hvad er forskellen på ild-, jord-, luft- og vandtegn?
Arbejdsmæssigt falder der mere ro på fra april , hvor du langt bedre kan overskue tingene og danne dig et overblik.
Fremtid
2023 er året, hvor der falder ro på dit liv. Den ro kan du bruge til at finde ud af, hvad du skal på længere sigt.
Områder, der har med økonomi og investeringer at gøre, vil tiltrække din opmærksomhed, og du vil overraskende nok finde ud af, at det er du faktisk ret god til. Dog bør du afprøve forskellige metoder, inden du kaster dig ud i eventyr, for tiderne er uforudsigelige.
Uanset hvor i livet, du befinder dig, har du mulighed for at etablere et fremtidigt fundament, hvor du kan hvile, og hvor du kan imødegå fremtiden.