https://imgix.femina.dk/media/article/gravid.jpg
Gravid

For mange får at vide, at de ‘nok får en stor baby’

13. januar 2016
af Anne Romanelli
En ny undersøgelse konkluderer, at gravide alt for ofte får at vide, at de venter en ‘ret stor baby’, hvorefter det viser sig ikke at holde stik. Og det kan have indflydelse på fødselsforløbet.
Sidst i deres graviditet får kvinder typisk at vide, hvor meget babyen i maven sandsynligvis vejer, og om hun kan forvente at skulle føde et stort, et lille eller et normalvægtigt barn. Men måske er jordemødre eller lignende fagfolk lige hurtige nok til at konkludere noget om barnets vægt, efter at de har følt på eller scannet den gravides mave. Læs også: Gravid uge for uge - sådan udvikler din baby sig Det konkluderer i hvert fald en ny amerikansk undersøgelse, der er publiceret i Maternal and Child Health Journal.
https://imgix.femina.dk/smertefri-foedsel-banner.jpg
Markant forskel på skønnet vægt og faktisk vægt Her har forskere interviewet i alt 2400 mødre, som fødte i perioden 2011-12, og blandt disse mødre var der især blevet skudt ved siden af, når fagfolkene havde skønnet de ufødte babyer til at være store i størrelsen. Her kan du se, hvad en nyfødt vejer i gennemsnit >> Næsten en tredjedel af kvinderne havde således fået besked på, at deres baby sandsynligvis ville være ’ret stor’ ved fødslen. Dog var det kun en tiendedel af kvinderne, som rent faktisk fødte et stort barn. Vægtskøn kan påvirke fødselsforløbet Og det er ikke helt ligegyldigt for fødselsforløbet, hvad babys vægt skønnes til sidst i graviditeten, konkluderer undersøgelsen. For mange af mødrene, som fik at vide, at de ventede en stor baby, blev langt mere bekymrede for den forestående fødsel, og de var samtidig mere tilbøjelige til at bede om et planlagt kejsersnit eller smertelindring under fødslen. Læs også: Kejsersnit - fordele og ulemper Forskerne konkluderer ikke noget om, hvorvidt kejsersnit eller smertelindring er en ulempe. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt og det rette for den fødende, og der kan også være risici ved at føde en særligt stor baby ’normalt’ – såsom alvorlige bristninger. Kan skade kvinders tro på, at de kan føde Men de understreger, at der bør være større fokus på, hvad vægtskønnet af barnet egentlig har at sige for den gravide. - Det er muligt, at man ved at fortælle mødrene, at deres baby er stor, kan komme til at underminere deres tillid til, at de rent faktisk er i stand til at føde deres barn, siger Erika Cheng, som er en af undersøgelsens forskere, til Huffington Post. Læs også: Slip din angst for at føde En anden af forskerne, Ron Iverson, opfordrer af samme årsag til, at jordemødre og andre fagfolk generelt er forsigtige med deres konklusioner: - Det bør i hvert fald kommunikeres klart til de gravide, at vægten af deres barn ikke kan forudsiges helt præcist med den teknologi, vi har i dag. Der er desværre ca. 15-20 % risiko for fejlberegning af fosterets vægt sidst i graviditeten. Læs også: Fødselsvægten forudsiger vores personlighed Lav fødselsvægt giver øget sult resten af livet Fødselsvægt: Der er forskel på køn allerede fra fødslen 20 myter om graviditet - venter jeg en pige eller en dreng?
Tip! Få en god fødselsforberedelse med bogen 'Smertefri fødsel', som du kan købe her >> Sådan kan du selv lytte til dit fosters hjertelyd og bevægelser - og optage lydene til evigt minde!

Med den populære AngelSounds ultralydsmonitor kan I lytte til jeres ufødte barns hjertelyd og bevægelser - en fantastisk oplevelse for enhver kommende mor og far. Allerede fra 12. uge i graviditeten kan I med AngelSounds høre barnets hjertelyd, og der er også mulighed for at høre hvis barnet hikker, sparker mm. Med AngelSounds kan du også optage hjertelydene, så I (og jeres barn) kan lytte til de smukke lyde senere i livet, eller I kan sende optagelserne pr. e-mail til f.eks. bedsteforældre.

Køb AngelSounds ultralydmonitor her >>

Artiklen indeholder affiliatelink

Læs også