Fødsel
Gravid

4 grunde til IKKE at ligge ned under fødslen

29. december 2015
af Anne Romanelli
En fødsel er en enorm kraftanstrengelse, og det kan derfor virke som den bedste løsning at ligge på ryggen imens. Her er dog 4 gode grunde til ikke at bruge den rygliggende fødestilling.

Som gravid kan du forberede dig på en masse forskellige fødestillinger inden den store dag, hvor dit barn kommer til verden. Men du ved først under selve fødslen, hvilken fødestilling der passer bedst til dig.

10 råd til at klare veerne

Dog er det nok værd at vide, at der er mange fordele at hente, hvis din fødestilling ikke er rygliggende.

Samvirke.dk har således samlet en række facts om den fødende krop, som alle peger på, at andre fødestillinger end den rygliggende er at foretrække.

Her er 4 grunde til IKKE at ligge (for meget) ned under fødslen:

• Der er mest ilt til mor og barn, når kvinden ikke ligger ned

Både mor og barn har brug for meget ilt under fødslen, og kvinden ilter bedst sit blod, hvis hun ikke ligger på ryggen. Gør hun det, klemmer de ekstra kilo på maven nemlig ned på hovedpulsåren, og det gør det sværere at ilte blodet. Den liggende stilling betyder også, at barnet

Hvad er en gennemsnitsfødsel?

kan trykke på moderens lunger, så det bliver sværere at trække vejret dybt.

• Der er mere plads i bækkenet, når kvinden sidder på hug

Bækkenudgangen udvider sig op til 1½ centimeter, når kvinden sidder på hug frem for at ligge på ryggen. Der er altså mere plads i bækkenet til at få barnet ud. Kroppens mavemuskler hjælper desuden livmoderen med at presse barnet nedad, og mavemusklerne aktiveres nemmest, når kvinden læner sig fremover. Det er sværere at aktivere mavemusklerne, når kvinden ligger på ryggen.

Fødsel: Du kan forebygge bristninger

• Det har smertestillende effekt, når kvinden bevæger sig

Når kvinden føder, udskilles endorfin, som er kroppens eget smertestillende morfinstof og bedøver lokalt, hvor der er behov for det. Endorfin frigøres, når noget gør ondt, men også ved rytmisk bevægelse, og derfor er det ofte mest behageligt for kvinden at stå op og bevæge sig under fødslen. Endorfin har det samtidig med at gøre os glade – og al opmuntring er sikkert velkommen under en fødsel!

Tegn på at fødslen er i gang

• Det forkorter fødslen, når kvinden ikke ligger ned

Det forkorter fødslens første fase med gennemsnitligt en time, hvis den fødende står op, går rundt eller indtager en siddende eller knælende position.

Epidural: Hvilket tidspunkt i fødslen er bedst?

6 oversete kropsreaktioner i en fødsel:

Læs også