Sex og erotik

Den store guide til kvalitets sexlegetøj for voksne

Øko-bølgen er over os, og vi handler mere og mere kvalitetsbevidst og grønt! Nu er turen kommet til vores sexlegetøj (forståeligt nok). Læs med her og se udvalget af det reneste og bedste sexlegetøj du kan få.

Det er ikke kun sutteflasker og sutter der nu kommer under forbrugerkemiens lup, nu gælder det vores sexlegetøj. Danskerne er vilde med økologi, og er generelt fornuftige og kritiske forbrugere. Vi er blevet meget mere kvalitetsbevidste og det gælder også når det kommer til vores brug af sexlegetøj.

Læs med i artiklen her og få de bedste råd til at undgå ftalater i dit sexlegetøj, og få samtidig Q's anbefalinger til rent og kvalitetsbevidst sexlegetøj.

Læs også: Test dig selv: Hvilken sexlegetøj passer til dig?

Erotikkens verden hilser sexlegetøj tendensen velkommen

Den stigende forbrugerbevidsthed blandt erotikkunder, er noget som Helle Hartz, der er Chefredaktør på kvinde erotik magasinet "Tidens Kvinder", kan nikke genkendende til:

"Vi er blevet meget mere kvalitetsbevidste, og vi vil ikke have sexlegetøj i ulækre materialer, men lægger vægt på ftalatfrie, rene og "sikre" produkter, siger redaktionschefen. Helle Hartz fortsætter:
- Der produceres også stadig flere glidecremer med økologiske ingredienser, så man kan altså absolut være miljøbevidst, når det kommer til ens sexliv."

> Læs også: Det vil vi lege med i 2013 - en sexlegetøj guide

 

Mere fokus på et sexliv og sexlegetøj uden skadestoffer

Informationscenter for Miljø & Sundhed har netop offentliggjort resultaterne af en ny test af vibrerende sexlegetøj, hvor agenden blandt andet har været at sætte fokus på det faktum, at langt fra alt sexlegetøj er ftalatfrit. Testkoordinator og souschef fra Informationscenter for Miljø og Sundhed, forbrugerkemi.dk, Rikke Bille fortæller:

"Når du køber noget nyt sexlegetøj, kan det være fornuftigt at gå udenom ftalaterne. Det kan du f.eks. gøre ved at undgå blød PVC, gå efter produkter der reklamerer med at være Ftalatfri eller spørge i butikken."

> Se også : Sexlegetøj du har inden for hjemmets 4 rammer

 

Sådan undgår du ftalater i dit sexlegetøj

  • Gå efter sexlegetøj, hvor der står, at produktet ikke indeholder ftalater.
  • Køb sexlegetøj, der er lavet af et andet materiale end PVC.
  • Træk et kondom over dit sexlegetøj, hvis du er i tvivl om, hvilket materiale produktet består af. Vær opmærksom på, at hvis du anvender glidecreme, egner oliebaseret glidecreme sig ikke i kombination med kondomer.
  • Vær opmærksom på at vandbaseret glidecreme, giver den mindste overførsel af ftalater, i forhold til olie- og silikonebaserede glidecremer.
  • Husk på, at Miljøstyrelsen fraråder gravide at bruge sexlegetøj, der indeholder ftalater.
  • Spørg forhandleren, om deres sexlegetøj indeholder ftalater. Forhandleren har pligt til at informere om stoffer, der står på kandidatlisten (EU liste over stoffer der dokumenteret indeholder skadelige stoffer).

> Læs hele undersøgelsen her

 

Q's anbefalinger af det bedste rene sexlegetøj til dig


 

Læs mere om: