Kærlighed og sex
1. februar 2022

Menstruation og sex: Her er tre ting, du skal vide

Hvad er sandsynligheden for at blive gravid, og hvordan minimerer man blodet. Her kommer tre ting om sex og menstruation, som du måske ikke er klar over.
Af: af Redaktionen
sex menstruation

Foto: Unsplash

1. Kan man blive gravid, når man har menstruation?

Du kan blive gravid, hvis du har sex, mens du menstruerer. Nogle gange kan en kvindes ægløsning overlappe med menstruationen, og desuden kan sædceller leve i tre til fem dage.

Ægløsning finder dog normalt sted 14 dage før din første blødningsdag i menstruationen, og det er her chancen for at bliver gravid er allerstørst. Den største sandsynlighed for at blive gravid strækker sig normalt fra fire dage før ægløsning til tre dage efter.

Hvis du er i tvivl, om du har ægløsning, kan du tage en ægløsningstest, der kan købes på apoteket.

Der er mindst chance for at blive gravid fra tre dage efter ægløsning og frem til menstruationen starter.

Under og efter menstruationen er der også en lille sandsynlighed for at blive gravid, men det kan stadig ske. Hvis du har en uregelmæssig menstruation, kan det desuden være svært at regne med.

Hvis du er på p-piller, er der ikke risiko for at blive gravid i blødningspausen.

Da livmoderhalsen er mere åben på denne tid af måneden (hvilket gør det muligt for blodet at passere), har du en lidt højere risiko for at blive smittet med en seksuelt overført sygdom under ubeskyttet sex.

Kondom er en god idé.

2. Øget sexlyst

For nogle er menstruation et turn-on, fordi skeden er fugtet konstant. Desuden begynder niveauet af østrogen og testosteron at stige på tredjedagen, hvilket kan give øget lyst til sex.

Endelig kan det, for nogle, let forbudte aspekt være med til at tænde lysten.

3. Du kan minimere griseriet

En menstruationskop eller et femidom kan hjælpe med at reducere mængden af blod, der kan komme ud under samleje.

Hvis du ikke er tryg ved at bruge det, kan et almindeligt kondom gøre det lidt mindre griset – i det mindste for din partner.

Missionærstillingen, med kvinden på ryggen, kan også begrænse blodgennemstrømning (tak, tyngdekraft!). Og hvis du ligger på et håndklæde, er det nemt at smide til vask bagefter.

Kilde: health.com, sundhed.dk, sexlinjen.dk

Læs mere om:

Læs også