stress
Stress

Stressforsker: Stress kommer ofte af skam

Mange af os skammer os over at være gået ned med stress, for. Men ifølge forsker Pernille Steen Pedersen er optakten, inden vi går ned med stress, ofte også tæt forbundet med skam.

STRESS HANDLER OM SKAM

 
Folkesygdommen stress er føget ind over vores arbejdspladser. Som en ødelæggende tsunami i kapløb med de hastige forandringer på arbejdsmarkedet. Det koster milliarder og har store menneskelige omkostninger. Hvad er det dog for en destruktiv kraft, der hver dag afholder 70.000 danskere fra at kunne gå på arbejde?
 
Det handler om skam, siger Pernille Steen Pedersen, cand.scient.pol. ph.d, og forsker på CBS. Hun har udgivet bogen ”Slip stress ud af skammekrogen – Et forsvar for arbejdsfællesskabet”.
 
Heri gør hun rede for, hvordan en nedbrydende skamfølelse skaber stress. Hun har interviewet 50 ledere og stress-sygemeldte medarbejdere, og et tydeligt mønster tegner sig: Mange af de sygemeldte har været fulde af angst for, at nogen skulle opdage, de ikke var gode nok.
 
 
– De var bange for at blive afsløret i ikke at kunne deres arbejde. Den frygt er meget tæt forbundet med skam og kan ende med at være invaliderende. Skam slører vores dømmekraft, fordi den producerer et filter mellem mennesker og sætter en spiral af fejlkommunikation og misforståelser i gang, siger Pernille Steen Pedersen.
 
LÆS OGSÅ: Stress: Her er faresignalerne, du skal tage alvorligt
 
Overdøver fornuftens stemme
Vi skammer os, når vi i en andens blik – eksempelvis chefens eller kollegaens – ser (eller tror, vi ser), vi ikke er vellidte. Eller vi skammer os, når vi ikke kan præstere over for andre, som vi gerne vil.
 
– Det med angsten for at blive afsløret har i høj grad vakt genkendelse hos folk. Det her med, at man tænker: Det er nok mig, det er galt med, jeg burde løbe hurtigere, jeg burde kunne løse de opgaver. Bare de ikke finder ud af, at jeg slet ikke kan mit arbejde, siger Pernille Steen Pedersen.
 
Skam er normalt et værn. Afholder os fra at gøre pinlige ting og hjælper os med at opføre os ordentligt. Men skam kan altså også gå hen og blive en katalysator for stress. Her opererer den i det skjulte og overdøver fornuftens stemme, fordi man tolker alt, hvad der bliver sagt eller gjort, i forhold til den angst, man har for ikke at slå til som kollega eller medarbejder. Skammen bliver vakt ved andre menneskers måde at dømme os på (eller den måde, vi tror, de dømmer os på). Eller når vi fælder hårde domme over os selv. 
 
– Når vores faglighed siger én ting og tilstanden på arbejdspladsen noget andet. Eller når vi gerne vil anerkendes af chefen, men føler, han ignorerer os. Det kan fremprovokere følelsen af skam, fortæller Pernille Steen Pedersen.
 
Mentalt skulderklap udebliver
Skam opstår typisk i kølvandet på forandringer. Det kan være jordemoren, der tidligere skulle tage sig af én fødende, men nu har fået flere. Eller den bankansatte, der skal bruge tid på et nyt IT-system og ikke føler, han når at opfylde sine forpligtelser længere. Følelsen af at have gjort, som vi skulle, og at det mentale skulderklap, vi får, når vi løser noget godt, udebliver.
 
– Mange er blevet afhængige af anerkendelser på arbejdspladsen for at kunne føle sig noget værd. Men i dag er det langt mere komplekst, hvornår vi har gjort det godt nok, siger Pernille Steen Pedersen.
 
Men hvad er løsningen så? Nogle peger på, at vi blot skal stå fast, gøre vores pligt, parkere følelserne derhjemme. Men det er nonsens, mener Pernille Steen Pedersen.
 
– Forandringerne er her. Vi kan hverken komme af med dem eller vores følelser. Der er ingen følelsesgarderobe, vi kan hænge dem i, og mennesker af kød og blod er ikke altid rationelle, siger hun.
 
Det handler om at anerkende skammen for at kunne tackle den.
 
– Jeg siger ikke, vi skal sætte os og sige: Nå, på en skala fra 1 til 10, hvor skamfuld er du så? Det handler om, at vi tager højde for, at vi som mennesker har følelser med i det, vi laver, og at vi reagerer og håndterer dem vidt forskelligt. Det er svært og er ikke løst i et snuptag, men man kan træne det. Man kan opøve sit blik og prøve at få det sunde arbejdsfællesskab ind, som anerkender, at følelser og tilbøjeligheder er en del af os. 
 
LÆS OGSÅ: 5 veje til mindre stress
 
2 personlighedstyper
To forskellige reaktionsmønstre er beskrevet i Pernille Steen Pedersens bog. Mange har begge typer i sig.
 
Relationsmesteren
Dine relationer til andre er en kilde til skam, som fører til, at du bliver bange for, at du ikke er vellidt. Du tænker: Hvad tænker andre om mig som person?, og du mangler tillid til dig selv og andre.
Gode råd: Husk på, at din leder ikke er tankelæser. Gør dig umage med at være konkret, og meld ud, når du har brug for at snakke, og hvorfor. Hjælp lederen med at være en god leder ved at gøre opmærksom på, hvornår det var en hjælp.
 
Problemløseren
Dine præstationer er en kilde til skam, som fører til, at du bliver bange for at præstere dårligt. Du tænker: Hvad tænker andre om mine præstationer? Dine tanker kredser om din egen andel: Har jeg gjort noget, som kan falde tilbage på mig?
Gode råd: Kommunikér din grænse ud, så du ikke træder andre over tæerne. Sig for eksempel: Lige nu har jeg brug for ro, for jeg skal koncentrere mig om det her. Husk, du kan virke kortluntet og irritabel. Få din leder til at sætte barren for dig.
Kilde: Pernille Steen Pedersen
 
LÆS OGSÅ: Eksperten: Sådan forebygger du stress
 
 
Læs mere om: