Selvudvikling

"Jeg måtte ikke sige et ord i 10 dage."

feminas journalist tog til Tyskland i 10 dage for at meditere. 10 dage uden snak, uden mobiltelefon, men med et hoved fyldt af tanker. Læs om alt det, der skete inde i Julies hoved under hendes tid i tavshed.

10 dage i fuldstændig ro og intens meditation. Ingen smartphone, intet internet, ingen bøger, film eller underholdning. Bare stilhed. For nogle lyder det rædselsfuldt, for andre som opfyldelsen af det moderne livs drøm – endelig at få RO. Jeg var nok cirka et sted midt imellem. Især én kollega kiggede flere gange vantro på mig inden: ”Det klarer du aldrig!”. Og det forstår jeg sådan set godt.

Jeg er nok ikke, hvad man ville kalde den rolige type. Jeg taler højt og hurtigt, jeg søger andres anerkendelse og opmærksomhed, jeg er rastløs, trives bedst i travlhed og kreativt kaos, og jeg tjekker min telefon cirka 200 gange dagligt – ofte uden at ane, hvad jeg tjekker for.


Så det er måske ikke så voldsomt mærkeligt, at mange tvivlede lidt på min duelighed på et 10-dages buddhistisk meditationskursus, hvis essens er ro og ikke-kontakt med andre, hverken omverdenen eller de andre på kurset.
 Men noget skulle der ske. Det er hårdt altid at være på jagt efter noget nyt, altid være oppe i højeste gear og hele tiden leder efter er noget at flygte ind i. Jeg var træt, så tanken om 10 dages meditation 111⁄2 time om dagen var skræmmende, men også tillokkende. 

Prisen
Det er gratis. Man kan donere et beløb efter kurset. Jeg valgte at donere 180 euro, hvilket var mit bud på, hvad det cirka må koste for en deltager (plus lidt ekstra) med kost og logi i 10 dage. Idéen er, at man på den måde kan donere en plads til den næste deltager – hvis man har midlerne. Hvis ikke, er det bare gratis. De ”ansatte” får ingen løn, de er der frivilligt. Dvara.Dhamma.org 

Fleecetæppe som nederdel

Vipassana-kurser (buddhistisk meditations-teknik, red.) for nybegyndere kunne jeg ikke finde nogen af i Danmark. I Tyskland derimod udbydes de ere steder, og da man ikke bevæger sig uden for selve kursuscentret, var det ikke så vigtigt, præcis hvor det foregik. Så det blev Meppen i Nordtyskland, cirka syv timers kørsel fra København, hvor jeg bor.

Jeg kørte derned med en veninde, så vi havde tid til at lufte al vores frygt og forventninger inden. Vi var cirka 100 deltagere fra hele verden, skarpt opdelt i en mande- og en kvindeafdeling. Og folk var en broget flok. Der var en helt hvidhåret ældre kvinde med dreadlocks, unge piger i stramme yogabukser og logo-tørklæder, fire-fem gravide, rigtig mange i bløde joggingbukser, improviserede tørklædeturbaner og en overraskende mikrotrend med at bruge farverige fleecetæpper som nederdel.

LÆS OGSÅ: Derfor er meditation så effektivt

Den første aften lagde jeg mig i min underkøje med tre fremmede kvinder i rummet, fuld af indtryk og en hel del ængstelse – og faldt med det samme i søvn. Hvilket var heldigt, for gongongen ringede næste morgen klokken fire. Dagen efter begyndte meditationerne, og det var … hårdt. Selve det at være stille føltes overraskende nok som en stor gave, jeg var blevet givet. Men som jeg også havde lidt svært ved at modtage. Pludselig var der plads til tankerne, og de susede ind i hovedet på mig i et kæmpe virvar. Jeg vidste godt, at der nok var lidt vel travlt inde i hovedet på mig, inden jeg tog af sted, men det var voldsomt, hvordan jeg ikke KUNNE fokusere på én tanke ad gangen – de kørte rundt med mig.
 
4 nr. af Psykologi + 2 sæt Flora Danica-sengetøj for kun 899 kr.
 
Meditationen de første tre-fire dage var frustrerende simpel. Læg mærke til dit åndedrag ind og ud ad næsen, intet andet. Imens havde jeg en konstant radio af tanker kørende, som hele tiden tog min opmærksomhed – hvis jeg da ikke faldt i søvn. Shit, hvor var det frustrerende. Jeg ville så gerne være så GOD til det her, men jeg kæmpede med at koncentrere mig, mens jeg sad dér i en hal, der lugtede af sure tæer, eller i min køje på det lille deleværelse, mens tiden sneglede sig af sted.
 
Endnu værre var det at få tiden til at gå, når vi ikke mediterede. For hvad laver man, når man ikke kan dope sig med fiktion, sociale medier, praktiske opgaver eller socialt samvær? Man går, man tænker, og man savner. Jeg tror allerede, det var første dag, det gik op for mig, at sådan et klosterliv har stort set alt tilfælles med fængselsliv. Den eneste forskel er den mentale motivation. Og den kneb det ærlig talt med lige dér.
 

BUDDHISTISK MEDITATION
Vipassana er en buddhistisk meditationsform. Teknikken handler ikke om at visualisere eller trancendere, men om meget nøgternt at registrere, hvad der sker i éns egen krop her og nu. Det grundlæggende princip er equanimity – en bevidsthed om, at alt forandrer sig, intet varer evigt, hverken vrede, smerte, forelskelse, sorg, begejstring eller liv. Teknikken har som mål at udrydde lidelse og frustration ved at rense sindet og lade én møde livets udfordringer i sindsro og balance. 

Grundlæggende regler på vipassana-kurset: 
Du må ikke slå ihjel, du må ikke stjæle, du må ikke have nogen form for 
seksuel aktivitet, du må ikke lyve og du må ikke tage nogen former 
for stoffer eller alkohol. Alle regler skal overholdes så strikst som muligt, ingen blød kulturkristen tilgang her. Så INTET levende må slås ihjel, heller ikke engang en lille irriterende myg, og du må intet tage, der ikke er blevet givet til dig.
Meditationsmesteren Goenka siger desuden om ikke at lyve: ”Det kan ingen mennesker overholde” – derfor må man hverken tale eller kommunikere med hinanden. 


Gjorde møg-naller

Derfor var det også som en lille fest, da vi på fjerdedagen måtte brede meditationens intense opmærksomhed fra næsefløjene og ud på alle små dele af kroppen – én efter én. Helt fra toppen af hovedet til lilletåen mærkede jeg på skift, hvordan det summede, kildede, spændte, sitrede, frøs, svedte, åndede eller gjorde møg-naller. Især i ryggen – damn, hvor gjorde den ryg ondt, når vi sad helt musestille i samme skrædderstilling en time ad gangen. Men jeg skulle bare huske: Det er naturligt, det har lov at være der, og det går væk igen! Det gik de næste mange dage så med, indtil vi gik videre til at lade opmærksomheden flyde frit gennem kroppen som en slags indre bad.
 
Og selv om jeg måske får det til at lyde nemt, kæmpede jeg hårdt. Nogle få meditationer fik jeg ligesom bare ”fat i” fra starten, så jeg nærmest flød igennem kroppen og timerne. Og andre var lange kraftanstrengelser af beslutsomhed, smerte og forsøg på at huske igen og igen: Det går over!
Hvorfor så gøre det? Ha, det er et virkelig godt spørgsmål. Men der skete altså noget undervejs. For jeg mærkede, at min krop begyndte at fortælle mig alt, hvad jeg har brug for at vide. Den advarer mig, når en følelse er ved at overrumple mig, den gør stædigt opmærksom på det, jeg helst vil ignorere, og den trækker vejret, enten helt af sig selv, eller fordi jeg styrer det (åndedraget er på den måde bro mellem kroppens instinkt og vores bevidste sind – flippet tanke, ikk’ ..?).
 
LÆS OGSÅ: Meditation: Her er en nem hverdagsøvelse
 
Samtidig skete der det, at tankerne tyndede ud ... eller det er nok forkert formuleret: De fortætnedes nærmere, kunne efterhånden præsentere sig én ad gangen og forsvinde igen, hvis jeg bad dem om det. Det var en vild følelse af … ædruelighed. Midt i et liv fyldt med ”drugs” i form af Facebook, Snapchat, slik, sex, flirt, aftaler og rigtig mange ting, der skal huskes samtidig, var der pludselig stille, og jeg kunne være ét sted uden at tænke på et andet.

Introduceret for mig selv

Da jeg kom hjem igen, havde jeg den følelse med mig, og verden virkede ærlig talt lidt vel hurtig. Jeg lyttede, så og oplevede stærkere, og det gik op for mig, at ting ikke først eksiste- rer, når jeg har delt dem med andre. Det er nok, at jeg selv registrerer og oplever det.

LÆS OGSÅ: 5 nemme øvelser: Undgå stress med 5 minutters yoga om dagen

Jeg er på en måde blevet introduceret for mig selv, både min krop og mit sind – og når jeg opdager, at nu kniber det vist igen med forbindelsen mellem de to (og det gør det ret ofte), så ved jeg, hvordan jeg skal finde stien mellem dem. Så handler det jo bare om faktisk at tage sig tid til at GØRE det – men det er okay, jeg er jo bare et menneske.

DAGSPROGRAMMET ALLE DAGE

Kl. 4.00 Alle vækkes af gongongen

Kl. 4.30 Morgenmeditation i meditationshallen eller på værelset

Kl. 6.30 Morgenmad – typisk grød, frugt, yoghurt, dårligt brød og te

Kl. 8.00 Gruppemeditation i meditationshallen

Kl. 9.00 Meditation i hallen eller på værelset

Kl. 11.00 Frokostpause – indisk vegetarianisme møder tysk effektivitet, men virkelig værdsat!

Kl. 12.00 Hvile og mulighed for at tale med meditationslæreren (som sidder helt roligt i skrædderstilling og mest svarer i allegorier)

Kl. 13.00 Meditation i hallen eller på værelset

Kl. 14.30 Gruppemeditation i hallen

Kl. 15.30 Meditation i hallen eller på værelset

Kl. 17.00 Te – nye studerende må e tage to stykker frugt, gamle studerende kun drikkevarer

Kl. 18.00 Gruppemeditation i hallen

Kl. 19.00 Teacher’s discourse – dvs. 1 times foredrag i form af en video- optagelse fra 1990’erne af meditationsmesteren Goenka, som fortæller om tankerne bag vipassana

Kl. 20.15 Gruppemeditation i hallen

Kl. 21.00 Mulighed for at stille spørgsmål til læreren i hallen

Kl. 21.30 Godnat, lyset slukkes