Svend Brinkmann
Selvudvikling

Føler du dig bagud i livet? Tag det helt roligt!

22. marts 2017
af Mette Iversen, versioneret til web af redaktionen
foto: Runolfur Gudbjörnsson
Forventningerne til, hvad vi skal opnå – og hvornår – forvandler livet til et hæsblæsende væddeløb for mange. Men hvad betyder det for os? Og gør det overhovedet noget, at vi føler os bagud? Ikke hvis vi spørger eksperterne!

Rigtig mange af os følger mere eller mindre ubevidst en fastlagt plan for, hvad vi skal og bør i livet: Skole, ungdomsuddannelse, uddannelse, job, børn, karriere... Og der er ikke plads til meget slinger undervejs, hvis vi skal leve op til kravene fra både os selv og samfundet.

Men spørger man Svend Brinkmann, professor i psykologi ved Aalborg Universitet og forfatter til flere bøger, har vi brug for en mere rummelig opfattelse af tid og vores livsforløb.

– Stort set alt, hvad vi foretager os uddannelses- og karrieremæssigt, er organiseret ud fra en forestilling om det rigtige tidsrum. Statens regulering af vores tid handler først og fremmest om, at vi skal være hurtigere og præstere mere. Mennesker er dømt til for evigt at være utilstrækkelige, siger psykologiprofessoren.

Men kan vi overhovedet være foran eller sakke bagud i livet? Og hvad gør det ved os mennesker, at vi skal halse rundt med tungen ud af halsen for at indhente karrieren og hverdagen, mens vi konstant føler os bagefter?

Livet bliver et væddeløb

Som eksempler på tidstyranniet nævner Svend Brinkmann, at forældre og pædagoger tidligere selv kunne beslutte, om et barn skulle et år senere i skole, hvor det i dag kræver en specialpædagogisk udtalelse. Hvad der før hed moratorium – en tænkepause, hvor man kunne overveje sin uddannelse – kendes i dag kun som fjumreår. Og på arbejdsmarkedet skal vi være så forandringsparate, at vi bliver ængstelige for ikke konstant at opgradere os selv.

– Det er fortvivlende, hvis vores liv bliver et væddeløb – der er jo ingen præmie for at komme først, lyder det fra Svend Brinkmann.

Er et fedt job til en fed løn ikke en form for præmie?

– Men det stopper ikke dér. Så skal man bare blive endnu bedre og præstere endnu mere. Vores livsbane accelererer. Folk fornemmer problemerne ved et højhastighedsliv. Derfor ser vi fænomener som slowfood og slow living. Men selv det at slappe af bliver et projekt. Man skal sætte tid af til at meditere for at være til stede i nuet, fortsætter Svend Brinkmann.

Han mener dog ikke, vi helt skal sløjfe tidsrammerne.

– Jeg er lidt ambivalent. Forventningerne til, hvordan tiden bør organiseres, kan være undertrykkende. På den anden side har vi brug for rammer. Man kan ikke være menneske, hvis man selv skal finde på alt. Men vi skal finde normer, der er rummelige nok til, at vi kan være forskellige.

Hvordan finder vi den rigtige balance mellem styret tid og rummelighed?

– Der findes centrale elementer i livet: Uddannelse, kærlighed, barsel, arbejdsliv. Nogle af dem skal være til stede – jeg vil ikke lave om på, at der er undervisningspligt. Men vi kunne godt være meget mere fleksible med, hvornår man tager sin uddannelse eller går på barsel. Hvorfor skal man ikke kunne tage sin uddannelse senere i livet?

LÆS OGSÅ: Svend Brinkmann: Jeg er rædselsslagen for at dø

Vil nå det hele inden de 30 år

Presset over at føle sig bagud er også noget, praktiserende psykolog Carina Milandt møder hos en stor del af sine klienter.

– Man skal gerne have nået det hele inden sin 30-års fødselsdag for at leve op til forestillingen om det gode liv. Hvis man ikke har fundet en partner, eller performer i karrieren, føler mange sig bagud, fortæller psykologen.

I 20’erne kan klienterne f.eks. ”sakke bagud” i uddannelsessystemet, og i 30’erne, hvis de ikke har fundet kærligheden og stiftet familie. Lidt ældre klienter kan typisk føle sig åndet i nakken, hvis de ikke hele tiden genopfinder sig selv på jobbet.

– Før så man det som en dyd at blive mange år i samme job, men i dag bliver det ikke vurderet som godt, fordi vi skal udvikle os, siger Carina Milandt.

Fælles for alle aldersgrupper er, at de kan føle sig bagud i forhold til den konkrete tid. Der er ikke timer nok i døgnet – de har lært sig selv at optimere tiden så meget, at livet ikke levner tid til at slappe af. Indtil kroppen siger fra med stress.

– Det at føle sig bagud gør, at vi føler os utilstrækkelige. Vi kan være enormt selvbebrejdende. Folk fortæller mig, at de ikke lever op til deres egne forventninger, men det, det handler om, er, at det er samfundets forventninger, de har taget til sig, siger Carina Milandt, der opfordrer til så vidt muligt at gøre livsforløbet til éns eget.

– Livet består af tilvalg og fravalg. Man må spørge sig selv, hvad der er vigtigst lige nu.

LÆS OGSÅ: Emilia van Hauen: Slip succestyranniet

Trænger du til at slappe af i hverdagen?

Så læs mere her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også