Clairvoyante Rikke Hertz' har 4 års ventetid: "Alle kan lære at få kontakt med det, der er større end os"

Jeg har altid haft det ambivalent med clairvoyanter: På den ene side synes jeg ikke, det er så underligt, at nogle mennesker er udstyret med en evne til at trække på den kollektive bevidsthedsmasse, der vel på en eller anden måde må omgive os. På den anden side kan jeg blive tosset over alle de fupmagere, der for anselige beløb slynger om sig med forudsigelser, der ikke har det fjerneste hold i virkeligheden, og efterlader folk i større forvirring end før. Dem er jeg stødt på nogle stykker af. Det er Rikke Hertz også. Og netop derfor er det hendes fornemste mål en dag at blive overflødig. –Der er mange, der bluffer for deres eget egos skyld, og det er blandt andet på grund af dem, vi har så meget modstand på clairvoyanter. Derfor vil jeg slå på tromme for, at det her ikke er noget, vi skal gå hen til nogen med, det er noget, vi skal fremkalde inde i os selv. For alle kan lære det. Og jeg er ikke på denne her mission, for at folk skal blive afhængige af mig, siger Rikke Hertz.

Man kunne ellers godt tro, der allerede var nogle stykker, der var blevet afhængige af den lille smilende koreaner, som blev danmarksberømt, da hun medvirkede i TV-programmet ”Nærkontakt”, hvor en række kendte mennesker tilbragte et døgn i selskab med tre åndelige vejledere. Der er fire års ventetid på en session med Rikke, og hun afviser mange mennesker hver dag – alene på grund af tidsmangel. Det er ikke, fordi hun ikke knokler, det har hun altid gjort. Også da hun var ”almindelig” erhvervskonsulent med BMW, høj månedsløn og store risici. I dag bliver Rikke Hertz kaldt dronningen af erhvervsclairvoyance i Danmark, og ikke uden grund. Blandt hendes kunder er topdirektører, erhvervsmænd og -kvinder, entreprenører og ledere, som stoler på Rikkes evner til at lede dem i den rigtige retning i businessverdenen. Men også professorer, læger, journalister, studerende, kunstnere og andre helt almindelige mennesker står på Rikkes klientliste.

JEG KAN IKKE SPÅ OM FREMTIDEN

Og hvad er det så, hun kan? Det spørgsmål får Rikke Hertz så ofte, at hun har valgt at skrive en bog om det. ”Spirituel” hedder den helt enkelt, og allerede på første side besvarer hun spørgsmålet på denne måde: ”Måske er det nemmest at forstå, hvis jeg begynder med at beskrive, hvad jeg ikke kan: Jeg kan ikke spå om fremtiden. Jeg kan ikke sige, præcis hvad der vil ske dig, jeg kan fornemme de muligheder, du har i dig. Og de forhindringer, som holder dig tilbage fra at udnytte dem”. Det kræver en forklaring, Rikke. Du kan se ind i fremtiden, men ikke spå om den? – Det, jeg kan, er at se muligheder og potentialer for dig, men du har jo altid dit eget frie valg. Så hvis jeg siger til dig, at du har et kæmpe potentiale til at skrive bøger, og du så siger: ”Jamen, jeg har ikke lyst til at skrive bøger, jeg vil bare gerne fortsætte med at skrive artikler”, så skal du jo gøre det. Omvendt: Hvis du havde gået og drømt om at skrive bøger, så ville jeg kunne sige, om du har potentiale eller ej. Men du vælger jo selv, om du vil forløse det. På den måde har jeg ikke spået om fremtiden, men peget på nogle muligheder. Så du kan ikke sige: Du bliver konditor og gift med Eigil? – Nej, for så ville jeg fjerne dit frie valg. Det kunne jo være, du hellere ville giftes med Søren for eksempel. Men indimellem står folk pludselig midt i det, jeg talte om, selv om de aldrig havde troet, de skulle den vej, og så tænker de: Guud hvor mærkeligt. Det var jo dét, hende den skævøjede sagde ..! De giver mig så credit for at kunne spå om fremtiden, selv om jeg egentlig bare pegede på potentialet. Man forbinder ikke umiddelbart spiritualitet med penge og vækst i erhvervslivet – hvordan hænger det sammen? – Det hænger fint sammen, synes jeg. Selvfølgelig er der virksomheder, som kun er fokuseret på penge og ego, og dér vil jeg være den, der udfordrer dem benhårdt: Hvad er dit formål med det her? Er du på en mission, der kun handler om dig selv? Nogle karter så rundt i stolen og bliver pissesure, siger Rikke Hertz og griner hjerteligt. – Men det er jo ikke sådan, at vi alle sammen skal gå rundt i en ashram og bytte varer og være frelste – man kan sagtens have en god, sund spiritualitet OG drive en virksomhed, hvor man tager et socialt ansvar og bidrager til verden. For mig er penge bare energi, og er der penge, er der også større mulighed for at udvikle folk og have en større rummelighed og ansvarlighed. Der er virkelig mange virksomheder, som gør sindssygt meget på den front – det har faktisk overrasket mig, hvad de har af holdninger til udvikling, uddannelse, generøsitet og ansvar.

FUNDET VED SKRALDESPAND

Rikke Hertz var kun få måneder gammel, da hun blev fundet ved siden af en skraldespand i en af Seouls gader i Korea. Hun blev indleveret på et børnehjem og adopteret af et dansk par, da hun var 15 måneder gammel. – Jeg var så underernæret, da jeg kom hertil, at jeg ikke kunne tåle mad. Hvis jeg fik en ært ind, røg den hel ud af den anden ende. Jeg havde så små fødder, at man ikke kunne få sko til mig her i Danmark, jeg var syg af hepatitis B, og fejlernæret ligesom de afrikanske børn, man ser med opspilede maver og tynde lemmer, fortæller Rikke Hertz, der har en fornemmelse af, at hendes biologiske mor stadig lever. – Jeg vil så gerne møde hende og fortælle hende, at jeg er så taknemmelig for at have fået sådan et fantastisk godt liv. Jeg tror, det må være enormt skamfuldt for en kvinde, der har født, ikke at vide, hvad der er blevet af hendes børn. Jeg er ikke vred på hende, for jeg er sikker på, at hun ikke har gjort det af ond vilje, men af nød. Hvad betyder den start på livet for dig? – Jeg er helt i ro med det, og jeg føler mig meget heldig, at jeg ikke døde eller kom et andet sted hen, men til denne her virkelig kærlige familie, som godt kunne få børn selv, men valgte at adoptere mig. Min far sejlede for ØK og så alle de her forarmede børn ligge rundtomkring i Østen, så han sagde til min mor, at han syntes, de skulle tage et af dem i stedet for at lave flere selv. Så jeg voksede op dels i Urbanplanen på Amager, dels i Vanløse, og så havde jeg bedsteforældre i Jylland, som kørte rundt med mig og viste mig frem til alle, fordi de var så glade for mig. Jeg var meget elsket og et glad og udadvendt barn, der talte med alle. Har du nogen mén fra de første halvandet år af dit liv? – Ja, jeg har noget med mad efter at have sultet så meget i Korea. Når jeg blev lagt i seng om aftenen, da jeg var lille, gav min mor og far mig en lille skål med 10 ærter – jeg spiste så de fem og gemte resten i underbukserne. Til sidst måtte min mor sy lommer i mit tøj, så jeg kunne putte maden derned, for jeg var hele tiden bange for ikke at have nok og tog mad, hvor jeg kunne komme til det. Når min mor og far havde lagt mig i seng, kunne de altid høre små fødder på gulvet, kagedåser, der blev åbnet, og køleskabsdøren, der gik. Jeg kunne heller ikke sidde ved bordet og spise med, for jeg havde ingen stopklods, så de andre spiste på skift, mens jeg blev underholdt, og så gav de mig den smule mad, jeg kunne tåle, for at beskytte mit system, fortæller Rikke Hertz.

SKILSMISSE, STRESS OG SYGDOM

Hendes familie kaldte det Rikkes fotografiske sans. Selv anede hun ikke, hun havde særlige evner, helt fra hun var lille. Hun troede, alle kunne mærke de ting, hun kunne – at det var sådan, man var. Det var først, da hun var igennem flere store livskriser, Rikke Hertz for alvor forstod, at hun kunne noget særligt. – Min far var meget syg af Parkinsons sygdom, min mor havde fået konstateret kræft, jeg var blevet skilt fra en mand, der i perioder drak for meget, og var alene med to børn, hvoraf den ene havde mange problemer som lille. Min nye kæreste fik en angstpsykose på grund af stress, så jeg kørte mellem de forskellige hospitaler i døgndrift og forsøgte at holde det hele gående. Samtidig havde jeg et sindssygt krævende job med en psykopat til chef. Jeg var så langt ude af stress, at jeg kørte ind til siden på motorvejen, brækkede mig, tog to stykker tyggegummi og kørte videre. I dag kan jeg slet ikke forstå, hvordan jeg kom igennem den tid. Jeg kunne overhovedet ikke mærke mig selv, fortæller Rikke, som begyndte at opsøge clairvoyanter for at finde en eller anden form for trøst midt i miseren. – Jeg begyndte også at meditere, og min ro smittede af på min søn. Det hjalp ham, og han fik det bedre. Jeg fik så at vide af en af de clairvoyante, at jeg selv har de her evner, men det kunne jeg slet ikke rumme på det tidspunkt. Men jeg kunne mærke, at de redskaber, jeg var begyndt at bruge, gav mig noget overskud, så når jeg ikke havde børnene, brugte jeg al min tid på at læse om det, tage kurser osv. Stille og roligt blev jeg skarpere og skarpere og kunne mærke en slags kraft vokse indeni. I 2010 tager Rikke springet. Hun siger sit job som erhvervskonsulent op og åbner sit eget firma, hvor hun kombinerer konsulentarbejdet med clairvoyance som clairvoyant businesscoach. – Jeg kunne ikke holde ud at gå og lyve. Jeg kunne mærke, at hvis jeg skulle kunne stå ved mig selv, skulle jeg også være åben omkring det. Jeg vågnede en nat og havde visionen helt klar inde i hovedet, så jeg stod op og skrev den ned: Jeg vil have spiritualiteten ud i erhvervslivet som et anerkendt, respekteret og anvendt redskab. Da jeg vågnede næste morgen, kunne jeg ikke holde ud ikke at stå frem med det længere, så jeg sagde op og troede, at vi kunne blive enige om en god aftrædelsesordning, men jeg fik intet! Jeg tjente sindssygt mange penge til det firma, så min chef blev tosset over, at jeg sagde op, og smed mig ud, fortæller Rikke, som ikke så anden udvej end at hæve sin pensionsopsparing til at starte firmaet op for. LÆS OGSÅ: Har du clairvoyante evner? Her er tegnene (og hvad du så kan gøre)

ALT ER SKABT AF ENERGI

– Jeg satsede ALT. Knoklede 80 timer om ugen og fik så sindssygt travlt, at jeg kunne give slip på det traditionelle konsulentarbejde. Min mor og far døde året efter med kort tids mellemrum, og jeg fik en ny kæreste, Michael, som jeg er gift med i dag. Han var vild med hele den pakke, han fik med mig, selv om den ikke var helt nem. Min søn fik det bedre, og det hele blev mere harmonisk, fortæller Rikke Hertz. I dag kommer folk valfartende fra hele verden for at få råd og vejledning af hende, og ved siden af sin rådgivning underviser Rikke Hertz i clairvoyance. – Alle kan lære at få kontakt med det, der er større end os. Jeg oplever, at folk, der har været helt lukkede for det, faktisk også kan. Alt er jo skabt af energi: Stolen, du sidder i lige nu, planterne her, lyset, os selv – det er bare forskellige strukturer. Noget er i fast form, andet er mere levende. Så vi er alle sammen forbundne og forbundet til alt. Det kan vi ikke se med vores blotte øje, fordi det er frekvenser, men hvis du tager et mikroskop, kan du se alle de små partikler, der er i alting, og se, det er det samme. Men vi lever jo ikke sådan. Vi lever, som om vi er adskilt fra hinanden. Hvordan kan man ændre det? – Vi kan sørge for at fortælle vores børn fra de er helt små, at det er rigtigt, det, de mærker. Når de har en usynlig ven, skal han selvfølgelig også have en tallerken ved bordet, og når de siger, de har mødt en, der er død, skal vi tro på, hvad de siger. Børn har forbindelsen, det er så åbenlyst, men den forsvinder med årene, fordi verden er sådan indrettet, og man kan jo ikke bevise, at det er sandt. Men vi kan – også som voksne – sætte os i forbindelse med den højere energi, og vi kunne udrette fantastiske ting, hvis vi gjorde det. LÆS OGSÅ: Hvad sker der hos en clairvoyant?

EN STØRRE EVOLUTION ER I GANG

Du bruger åndelige guider fra den anden side, siger du ... hvem er de, og hvad er der derovre? – Det kommer let til at lyde som kukkuk, når man skal forklare det, selv om det er helt normalt for mig. Men udgangspunktet er, at sjælen lever videre, når vi dør rent fysisk. Den tanke er ikke ny som sådan – de fleste religioner har den med som et kerneelement – men vi har haft en lang periode med fokus på det naturvidenskabelige og det målbare, og vi har adskilt os mere og mere fra den åndelige dimension. Folk ved ikke længere, hvordan de skal forbinde sig. – At være spirituel betyder kort sagt, at man tror på det åndelige og på en dimension, vi ikke kan se og røre ved, men som man kan føle – indimellem meget, når man åbner sit hjerte. For mig er kontakten til det åndelige lige så naturlig og har lige så mange facetter som relationer til andre mennesker. Og vi er på vej ind i en intuitiv tidsalder nu – du kan mærke, at hele samfundet er ved at tage et skift: Vi flytter os over mod nogle andre værdier som meditation, mindfulness, naturen, folk lever vegetarisk, osv. Vi begynder at blive meget mere bevidste og tager ansvar for vores tanker, som skaber det cellemiljø, vi lever i. LÆS OGSÅ: Clairvoyant: "Mine forældre synes, jeg er vildt mærkelig" Der er så også nogle, der er på den helt modsatte kurs … – Ja, men jeg tror ikke, at sådan nogle som for eksempel Trump overlever i det her. Jeg tror, vi vil vende tilbage til et samfund, der er mere kærligt og givende, for vi kan påvirke samfundet med vores energi, og når vi møder hinanden med større kærlighed og rummelighed, vil tingene automatisk vende. Og som jeg har fået det at vide, er det ikke bare en trend, det er en større evolution, der er i gang. Hvad skal det hele så ende med ... hvor er vi på vej hen? – Jeg tror ikke, der er en ende på tingene. Vi skal arbejde os frem mod ren, høj bevidsthed, så vi kan forstå livet på en anden måde, end vi gør i dag. Det skal du ikke købe noget for at lære, eller gå på et kursus eller til en masse foredrag – du skal bare begynde at blive opmærksom. I denne del af verden er der en enorm frygt for at påstå, at man kan fornemme ting, fordi vi har behandlet folk med de evner så dårligt. De er blevet dræbt og udstødt og muret inde i vægge, så der er ikke noget at sige til, at folk er bange for det. Den tankegang skal vi aflære, så vi kan koble os på den højere energi igen. Har du et nemmere liv, fordi du har den evne, tror du? – Nej, jeg har sgu haft mine udfordringer og har det stadig! Men jeg føler, at jo mere oplyst, jeg bliver, des lettere bliver livet. Jo mere bevidst jeg bliver om, hvad der er rigtigt for mig, des bedre har jeg det. I dag kan jeg forvalte og balancere min energi på en helt anden måde, end jeg kunne før, så på den måde er mit liv blevet meget lettere, siger Rikke Hertz.