Camilla Kjems
Selvudvikling

Chefredaktøren: 50 år med fri liderlighed

18. juli 2019
af Camilla Kjems
For 50 år siden blev billedpornografien frigivet i Danmark, som første land i verden. Og nye undersøgelser viser, at flere og flere kvinder også nyder porno
For 50 år siden blev billedpornografien frigivet i Danmark, som første land i verden. Af hjertet hurra! For sex er dejligt, og frække fantasier forsvinder ikke af at blive lagt i kyskhedsbælte. Siden den hedengangne dag i 1969, der i øvrigt gjorde lille Danmark verdensberømt for dets frisind, har pornoen i den grad indtaget ikke bare Danmark, men en stor del af verden. I 2019 skal man ikke længere snige sig ned i en kiosk eller trække bladet i en automat i ly af mørket — i dag er pornoen kun et klik væk og ganske gratis.
MEN selv om jeg tror, vi alle er tilhængere af fri porno (læs mere om den historiske befgivenhed i denne uges femina), så er den heller ikke helt uden medfølgende udfordringer. I vores brevkasse her i bladet med psykolog Renée Toft Simonsen får vi ofte breve fra kvinder og par, der har svært ved at finde ud af, hvordan de skal håndtere porno i parforholdet. For er det utroskab at se porno, uden ens partner ved det? Er det okay at blive jaloux på porno? Og har kvinder og mænd vidt forskellige forhold til porno?

Svarene er ikke ens for alle. Nye undersøgelser viser, at flere og flere kvinder også nyder porno (læs mere om det, og hvad det er, vi kvinder googler mest, når vi skal se porno, i denne uges femina), men at størstedelen stadig er mænd. Undersøgelser vser også, at kvinder i langt højere grad end mænd ser pornomodeller som konkurrenter. Den underliggende følelse bag denne type jalousi er skam, for “hvis han hellere vil have porno end mig, så er jeg nok ikke nok“. Kender du også den følelse, så lyt til afsnittet “Misundelig på porno“ i vores podcast Kloge koner, hvor sundhedsredaktør Christina Bølling taler med sexolog og parterapeut Sanne Neergaard, der har dealet med kvinders jalousi over porno i over 20 år. Du kan finde den i din podcast-app eller her.

Camilla Kjems

Chefredaktør

camilla.kjems@femina.dk

FÅ ET SMUGKIG I DENNE UGES FEMINA I GALLERIET HERUNDER

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også