angst
Selvudvikling

6 typiske former for angst

12. december 2016
af Christina Bølling & Jo Brand
Foto: Panthermedia
Hvert år konstateres 17.000 nye tilfælde af angst herhjemme, og det er vel at mærke dem, der bliver registreret i systemet. Her er nogle af de typiske former for angst.

6 typiske former for angst

Angst er en kompliceret lidelse. Den kommer nemlig ikke nødvendigvis til udtryk på én måde, men på mange forskellige måder, der alle kan være lige invaliderende for den, der lider af den.

Her får du et lille overblik over nogle af de hyppigste former for angst.

1. Generaliseret angst:

Konstante og vedvarende bekymringer og katastrofetanker samt uro i kroppen.

2. Socialfobi:

En angst for at være i andres selskab. Ofte frygter man, andre vil synes, man er anderledes eller forkert.

3. Agorafobi:

Angst for at færdes alene uden for sit hjem. Mange har katastrofetanker om, at de vil miste kontrollen eller besvime. LÆS OGSÅ: Angst - Sådan genkender du den

4. Helbredsangst:

En tilbagevendende angst for at lide af en eller anden alvorlig eller dødelig sygdom. Man er overopmærksom på symptomer i kroppen og tolker dem som tegn på alvorlig sygdom.

5. Panikangst:

En voldsom og pludselig opstået angst, hvor man er bange for at dø eller blive sindssyg.

6. Enkeltfobi:

En angst for specifikke genstande eller situationer. F.eks. angsten for edderkopper, for at flyve eller for synet af blod. Kilde: Magasinet Psykologi LÆS OGSÅ: Træk vejret rigtigt - Sådan fjerner du stress og angst fra kroppen

Læs også