Min mor håner min relation til min kæreste og siger, at jeg skal få mig et ”rigtigt familieliv”

Kære Anna

Min mor er en frisk og aktiv pensionist på 73 år. Jeg er selv i start 40´erne og har et krævende job, men jeg plejer alligevel at komme forbi min mor minimum to gange ugentligt. Så har jeg mad med, og jeg hjælper hende med mange praktiske ting.

Jeg synes generelt, at vi har det godt sammen. Men det er åbenbart slut nu. På et tidspunkt for et halvt år siden fik jeg nemlig ret travlt på mit arbejde, samtidig med at jeg var så heldig at møde en skøn kvinde, jeg forelskede mig i. Og et forhold kræver jo også tid. Så derfor brugte jeg mindre tid hos min mor.

En aften for nogle uger siden ville min mor så slet ikke lukke mig ind. For hun sad lige og så noget i tv. Men dagen efter afviste hun mig igen med de mærkeligste begrundelser. Ugen efter ringede jeg til hende, og så fik jeg ellers det glatte lag. Jeg var en dårlig datter, der ikke tænkte på andre end sig selv, og hun behøvede mig slet ikke i sit liv længere, hvis ikke jeg prioriterede hende højere. Og så hånede hun ellers min relation til min kæreste og spurgte, om jeg ikke skulle tage og få mig et ”rigtigt familieliv”. Det gjorde mig vildt ked af det!

Jeg betragter ellers ikke min mor som homofob. Men nu er jeg da kommet i tvivl. Jeg har en ældre bror. Han besøger vores mor ca. fire gange om året, og ham er hun aldrig ”efter” på samme måde. Hvad synes du, jeg skal gøre?

Mange hilsner fra den ”dårlige datter”

Kære datter

Alene det at sætte prædikatet ”en dårlig datter” på sit eget barn, er jo absurd. Din mor skal elske dig for den, du er – ikke for det, du gør. Det nytter derfor ikke at lede i hverken logikken eller i din sans for rimelighed efter en forklaring på din mors opførsel. For dér ligger den næppe. Selv om din mors vilde udsagn er både sårende og langt ude, så tror jeg dog ikke, at hendes afvisning handler om dit kærlighedsliv. Hun har bare vænnet sig til, at du altid har stået til rådighed og på pinde for hende.

Det er desværre ikke første gang, jeg hører om mødre, der forventer en ganske anden opmærksomhed fra deres døtre end fra deres sønner. Hvis du har en god relation til din bror, kan du så tale med ham om det? Af og til kan det lette lidt at vende sin mors urimeligheder med sine søskende.

Hvis du på nogen måde orker det, kan du også skrive et brev til din mor. Ikke fordi det ændrer din mors indstilling til dig med et trylleslag. Men det kan give dig selv lidt luft at få sagt klart og tydeligt, hvad du tænker om hendes måde at være i jeres relation på.

Du kan ikke ændre din mor, men du kan ændre din indstilling til, hvor meget hun må fylde i dit liv. For hun skal ikke endnu engang få mulighed for at dirigere rundt med dig. Og nyd så livet og din kæreste i fulde drag! Og er din mor stadig lige stejl og strid, når støvet har lagt sig, så vid med dig selv, at det IKKE er din skyld.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.