Anna_Mejlhede
Brevkasse

Min mand er "ikke lige så god til at stå op", så jeg står for alt. Skal jeg blive skilt?

28. april 2024
Af Anna Mejlhede
Foto: mew
"Vi har haft tusindvis af snakke om det. Jeg har foreslået parterapi, men gæt en gang … ”det er ikke lige ham…”" Læs denne uges brev til Anna Mejlhede.

Kære Anna

Jeg er en kvinde på 40 år, gift gennem knap 12 år og mor til tre. Min mand er meget involveret i sin sport, som han deler med vores børn. Jeg selv er meget involveret i børnenes skole, deres venskaber, aktiviteter og fællesskaber.

Jeg har altid taget tørnen derhjemme. Jeg har dog skiftet job for et par år siden og kan mærke, at jeg drukner i opgaver og tidspres.

Jeg står for alt hente-bringe, planlægge, fødselsdage, madlavning, rengøring, vasketøj og er tovholder på morgenstunden, fordi min mand ”ikke lige er så god til at stå op”.

Vores sexliv er blevet pligtsex, og jeg har svært ved at vise nærvær og kærlighed i hverdagen. For mens jeg har travlt, sidder min mand med benene oppe og ser på sin telefon, fordi han ”ikke lige er så god til at lave mad” eller ”ikke lige gider de andre forældre”.

Vi har haft tusindvis af snakke om det. Jeg har foreslået parterapi, men gæt en gang … ”det er ikke lige ham…”

Jeg HAR forsøgt ikke at planlægge og lægge lidt af ansvaret over på ham. Men det ender med, at børnene ikke har det rigtige med i skole og børnehave osv.

Jeg er efterhånden så træt af det, at jeg overvejer at blive skilt. Jeg har tænkt på, hvad jeg ville savne mest, og jeg kan ærligt talt ikke komme i tanke om andet end den økonomiske stabilitet.

Jeg ved ikke, hvad mit egentlige spørgsmål er. Måske leder jeg efter et tegn på, om vi er kommet til vejs ende, eller om det her er det berygtede hamsterhjul, som vi måske kan finde væk fra igen sammen …

Kh Hende i hamsterhjulet

Kære dig i hamsterhjulet

Jeg skulle lige genvinde evnen til at trække vejret, da jeg havde læst dit brev. Det samliv, du beskriver her, kræver jo en tålmodighed og et overskud, de færreste jordiske mennesker besidder. Derfor har jeg også langt flere spørgsmål i mig end svar.

For hvad får din mand til at tro, at det fritager ham fra ethvert ansvar som din partner, at han ”ikke lige er én som …”? At leve sammen er jo et parløb. Ikke en solopræstation.

Hvorfor virker din mand så underligt distanceret? Ligger der et eller andet smertefuldt og rumler i ham, og hvad er grunden til, at han i så fald ikke deler det med dig?

Hvis ikke din mand er ”én, der går i parterapi”, hvad er han så?

Et hamsterhjul kan man godt åbne og træde ud af, også selv om det kræver mange kræfter. Spørgsmålet er, om I kan hjælpe hinanden i den proces og standse hjulet sammen, eller om du bliver nødt til at hive i nødbremsen, inden du slides i stykker?

Parterapi eller ej, så bliver du nødt til at få din mand til at forstå, hvor alvorlig situationen er.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Læs også