Jeg er 65 år uden kæreste eller børn, men jeg vil gerne have en kæreste. Men jeg har angst og tør derfor ikke date

Hej Anna

Jeg er en 65-årig kvinde. Jeg får medicin mod depression, men haft utallige "dyk". Jeg har ingen kæreste og børn. Har haft psykiske problemer det meste af mit liv og synes efterhånden, at jeg har så mange nedture og er træt.

Jeg vil gerne have en kæreste, men har angst og tør derfor ikke date. Min selvtillid og mit selvværd kan ligge et meget lille sted. Er blevet drillet meget og holdt udenfor i skolen, og det har også præget mig. Jeg isolerer mig, har ikke lyst til at være social...

Har du nogle råd til mig? Det er som om, jeg ikke kan komme rigtigt ovenpå.

Hilsen ”Den triste”

Kære ”triste”

Det lyder i den grad, som om der er brug for en målrettet indsats, så du kan få fat i dit livsmod. Hvad den medicinske del angår, vil jeg foreslå dig at kontakte din læge, så I sammen kan lægge en ny behandlingsplan. Jeg tror, det er vigtigt, at du også får mulighed for at tale med en psykolog om den smerte, der gnaver i dig. Ingen mennesker kan holde ud at sidde isoleret med så tunge tanker.

Ifølge tal fra Psykiatrifonden bliver 82 procent af alle danskere på et eller andet tidspunkt i livet behandlet for psykisk sygdom. De fleste bliver raske igen, og kun få bliver indlagt. Det er vigtigt, at vi i højere grad end tilfældet er, tør tale åbent om det. Psykiatrifonden kæmper derfor også for, at psykisk sygdom behandles på lige fod med fysisk sygdom. Deres motto er, at psykisk sygdom aldrig må ødelægge liv, og man kan gratis og anonymt ringe til deres telefonrådgivning på 39 25 25 25, eller kontakte dem via deres chat-rådgivning.

Vi mennesker har brug for hinanden. Og du har brug for at vide, at du ikke er alene om at kæmpe med at se dit eget værd. Livet behøver ikke være én lang glædesrus for at være godt, men du skal have hjælp til at få drejet ansigtet i den retning, hvor lyset er.

Livskriser og svære perioder i vores liv kommer ingen af os uden om. Et meningsfuldt liv handler ikke om at undgå modgang og smerte, men om at lære at håndtere det. Det er vigtigt, at vi får hjælp til at kæmpe imod følelsen af ligegyldighed. For ligegyldigheden og lysten til at opgive kontakten til sin omverden er en farlig sovepude.

Min erfaring er, at det kan have afgørende betydning for vores livsmod at blive tilknyttet et fællesskab. Et, hvor man både selv giver – og får. Også de mennesker jeg igennem tiden har mødt, som kæmpede med angst, havde gavn af at tale med nogen, der forstod. Det hjælper os, når vi i gensidig tillid kan dele vores tanker om, hvad det vil sige at være menneske. Mit håb er, at du kan finde frem til et fællesskab, der passer for dig – måske med hjælp fra en forening i dit lokalområde?

Hvis dine tanker på noget tidspunkt kredser om ulysten til at leve, er det meget vigtigt, at du ringer til Livslinjen på 70 201 201. Dit liv er uendelig meget værd – og DU er meget værd! Ingen mennesker på jordkloden vil nogensinde kunne udfylde den plads i verden, som lige præcis er din.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.