Jeg blev forbløffet, da jeg hørte, at mine kollegaer havde sendt blomster. Grunden var "tyndbenet"

Hej Anna

Vi er fem tidligere kolleger, der ses jævnligt. Selv om vi ikke alle kender hinanden lige godt, plejer vi at have en god dynamik. Vi husker også hinandens fødselsdage, så skillinger vi sammen og sender en hilsen.

Jeg blev dog meget forbløffet, da et par stykker i gruppen for et par uger siden sendte en buket til en tredje i gruppen uden at have vendt det med os andre først. Hende, der fik buketten, havde fået en brystreduktion, og det, syntes de så, var grund nok til denne gestus. De skrev efterfølgende, at hvis vi havde lyst, kunne vi overføre en halvtredser til buketten, men vi behøvede ikke, for vi stod allerede på kortet.

Ærligt talt synes jeg, at det her var en tyndbenet grund til en buket. Derfor skrev jeg og spurgte, om vi så også skulle sende blomster, hvis nogen havde fået botox? Den ene sendte så et meget nedladende svar, synes jeg: ”Du behøver jo ikke betale noget, så hvad er problemet?” Jeg har ligget søvnløs over det her siden. For hvorfor skrev de ikke lige og spurgte først? Er min mening da fuldstændig ligegyldig?

Jeg skrev så en besked mere om, at dengang jeg gik igennem en svær tid oven på en fyring, kom der da ingen buket. Siden har det ene ord fulgt det andet. Det er min klare fornemmelse, at jeg bliver skudt i skoene, at jeg er en smålig og sur snerpe. Vi var i gang med at arrangere en tur til Berlin alle fem, men den er da vist gået i vasken nu.

Venlig hilsen den søvnløse

Kære søvnløse

Jeg kan ikke lade være med at spørge dig, om det her i virkeligheden handler om blomster? At to af dine venner valgte at sende jeres fælles ven en buket, er jo ikke i sig selv forkert. Blomster varmer næsten mest, når man mindst forventer dem. Måske har det bare pustet til nogle gløder, der i forvejen lå og ulmede under jeres fællesskab?

Jeg har tit erfaret, at relativt små ting kan få langt større problemer til at flyde op til overfladen. Jeg forstår godt, at du er skuffet over, at ingen tænkte på at sende dig en buket, dengang du havde det svært. For der ligger bestemt en masse omsorg i at få blomster. Men måske var det ikke gået op for de andre i gruppen, hvor svært du havde det?

Medmindre jeg tager fuldkommen fejl i min fortolkning, kan du så ikke fortælle dine venner, at du jævnligt føler dig lidt på sidelinjen i jeres fællesskab? Sig det ligeud, at du savner at være mere i kontakt med dem. Jeg synes, det vil være så ærgerligt, hvis jeres venskab og tur til Berlin kuldsejler, fordi noget har sat sig skævt imellem jer. For måske kan det rettes op?

”Klare fornemmelser” er ikke altid helt så klare endda. De er ofte baseret på vores egen meget subjektive oplevelse og ide om, hvad andre tænker. Men hvad andre konkret tænker og mener, finder du kun ud af ved at spørge direkte. Så saml dit mod og grib telefonen i stedet for at skrive flere beskeder. Den slags har det med at blive misforstået – eller fortolket helt til plukfisk.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.