Min mor græder i telefonen, og min far er fraværende. Skal jeg blande mig i deres parforhold?

Kære brevkasse

Jeg er datter af en mor og en far, som jeg elsker meget højt. De er begge i 60'erne og har været gift i over 35 år. Deres forhold har altid været præget af en vis passion og drama, men jeg har aldrig været i tvivl om, at de elskede hinanden.

Men det er jeg blevet nu. Ændringer i deres arbejdsforhold har gjort, at de har fået mere tid sammen. Man skulle tro, det var en god ting, men når jeg taler i telefon med dem, kan jeg mærke, at det går dårligt mellem dem. Min mor græder i telefonen, og min far er fraværende. Selvom der tidligere har været sådanne perioder mellem dem, virker det mere alvorligt nu.

Jeg er bange for, hvordan de hver især ville klare et eventuelt brud med hinanden. Jeg overvejer, om jeg kan gøre noget for at hjælpe dem med at finde tilbage til hinanden. Jeg har sågar overvejet, om jeg skulle finansiere noget parterapi til dem.

Men er det i virkeligheden bedre at blande mig helt udenom?

Hvad ville I gøre, hvis det var jeres forældre?

Kærlig hilsen datteren

Kære datter

Nu ved jeg ikke, om du har nogle søskende, men hvis du har, ville jeg starte der. Hvad angår mine forældre, skal det altid vendes med min lillebror først; har han lagt mærke til nogle af de samme ting eller gjort sig de samme tanker, som jeg har.

Jeg ville også spørge nogle i min tætte vennekreds om råd. Du må næsten kende nogle, hvis forældre er blevet skilt. Hvad ville de gøre i denne situation?

Nu er mine forældre stadig sammen, og hvis de en dag skulle skilles, eller jeg var bekymret for deres forhold, tror jeg ikke, at jeg ville kunne blande mig helt udenom. Derfor ville jeg starte med at tage tyren ved hornene og spørge dem, hvad der foregår.

Jeg ville spørge, hvorfor din mor hele tiden græder i telefonen, og hvorfor din far er fraværende. Måske handler det om nogle helt andre ting end deres parforhold?

Det kan jo også være, at det handler om deres parforhold, som du selv skriver, og hvis det gør, synes jeg, det er vigtigt at sige, at selvom I alle tre er voksne mennesker, og du ønsker dine forældre det allerbedste, så er deres parforhold ikke dit ansvar.

Du kan selvfølgelig spørge dem, om du kan gøre noget for at hjælpe, men du må også stole på, at de trods alt er voksne mennesker, der har levet et helt liv, og uanset hvad der sker, så skal de nok klare det.

Kære datter

Sikke en svær situation, du befinder dig i lige nu. Nu kender jeg dig ikke personligt, men alene ud fra dit lille skriv lyder det virkelig som om, at du er en kærlig datter med meget omsorg for dine forældre.

Og netop den omsorg og kærlighed til dine forældre - og heraf helt naturlige bekymring, når tingene ikke synes at gå godt mellem dem - synes jeg helt sikkert, at du skal bruge og sætte i spil over for dine forældre.

Nogle gange har man brug for en håndsrækning ude fra, og at nogle andre nævner "elefanten i rummet", så det kan blive italesat og håndteret. Så mit råd til dig er at tale med dine forældre om din bekymring - måske du kan starte med en af dem, hvis du føler det mindre "invaderende" ift. at få en føling med situationen - og derefter synes jeg godt, du kan nævne parterapi som en løsning.

Jeg tror, at alle par, uanset om man er på honeymoon-stadiet eller overvejer skilsmisse, kan få noget godt ud af parterapi.

Held og lykke med det hele!

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.