Ser jeg godt ud på Roskilde Festival? Jeg ved det ikke, men jeg prøver at være ligeglad

Sigrid Luna Nielsen er journalist på femina. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg sidder i en campingstol på Roskilde Festival, omkring mig lugter der af øl, støv og lidt af tis, og jeg kan høre i hvert fald seks forskellige sange spille på samme tid. Jeg er lige blevet bevidst om, at mine lår ser utroligt brede ud, som de flyder sammen her i stolen – men for én gangs skyld gør det mig ikke noget.

For mig er festivalen nemlig et tilbagevendende pusterum. En tiltrængt pause fra konstant at forholde mig til, hvordan jeg ser ud. Men jeg ser en anderledes bølge sprede sig omkring mig, en bølge, der handler om, at man skal se godt ud når man er på festival, og at det altså ikke er alle, der deler min oplevelse.

Da jeg i ugen op til Roskilde Festival scrollede på mine sociale medier, præsenterede min algoritme mig for videoer af folk, der forberedte sig til festivalen. Blandt dem var der nogle, der planlagde deres outfits på forhånd og nærmest havde tøjkrise over, hvad de skulle pakke til festivalen. For nylig kunne man på Politiken.dk læse en artikel om netop det.

Det øgede fokus på, hvordan man ser ud, når man er på festival, tænkte jeg allerede over under sidste års festival. Jeg tog nemlig mig selv i at give flere af mine venner og bekendte et kompliment om, at de lignede en endagsbillet – altså en person, der blot er på festivalen en enkelt dag. Modsat mig selv, der sover i telt hele ugen, hvilket hurtigt bliver afsløret af mit til tider fedtede hår, hæse stemme og sorte snot (if you know, you know).

Den nye tendens har fået mig til at tænke over, hvad det er, der gør Roskilde Festival og andre festivaler for den sags skyld til en pause, hvor jeg ikke forholder mig til, hvordan min krop ser ud. Jeg tror, at jeg har fundet en stor del af svaret.

Spejle. Eller nok nærmere manglen på samme.

For når du bor i et telt på en mark, er der hverken ret mange spejle eller butiksruder, hvor du kan tjekke, hvordan tøjet falder på din krop, om du synes din røv ser flot ud i de shorts, du har taget på, eller hvordan dit hår indrammer dit ansigt.

Nu har jeg for eksempel camperet herude siden i lørdags. Det betyder, at jeg i små tre dage stort set ikke har set mit eget fuldfigurs spejlbillede. Derfor ved jeg heller ikke rigtigt, om jeg synes, jeg ser godt ud, som jeg nu sidder og skriver. Men det gør mig ingenting. For jeg kan mærke bassen pumpe, og solen der varmer mine kinder. Festivalstemningen spreder sin energi, og jeg kan mærke, at jeg lever.

Men hvis nu jeg skal være helt ærlig, så kan jeg også mærke, at noget har ændret sig i mig.

For selvom manglen på spejle stadig er dominerende, kan jeg ikke undgå at se mig selv udefra. For modsat da jeg var på festivalen første gang i 2014, hvor de fleste tog deres gamle telefoner med, har langt de fleste deres smartphones med i dag – og med dem følger sociale medier.

Sidste år da jeg vågnede i mit telt og lå og tjekkede min Instagram – for ja, jeg bruger også selv min telefon hernede fra – så jeg en story fra min camp. Lige dér, midt på billedet sad jeg, klart uvidende om, at øjeblikket blev foreviget. Billedet viste, hvordan jeg så ud, som jeg sad i stolen og hyggede mig. Ægte, afslappet og upoleret.

Desværre gjorde det mig selvbevidst. Jeg begyndte igen at forholde mig til, om det tøj, jeg havde på, så flot ud og ikke blot, om det var tilpasset vejret.

At de sociale medier er flyttet med ud på festivalpladsen, tror jeg også er en af de afgørende faktorer for, at mange nu har tøjkrise, inden de bevæger sig til dyreskuepladsen og festivalens strabadser. Men selvom jeg erfarede sidste år, at det også påvirker mig, forsøger jeg alligevel at holde fast i at vælge tøj til festivalen ud fra, hvad der er behageligt at have på, når jeg skal være udenfor på en festival, og hvad der er nemt at bygge op i lag, så jeg ikke fryser, når dagen bliver til nat.

At det handler om, hvad min krop kan – og ikke hvordan den ser ud.

Og det er en følelse, jeg håber, at jeg kan tage med mig, når jeg på søndag sætter mig i toget mod København og tager hjem til det store spejl i min lejlighed og glasruderne på de butiksfacader, jeg går forbi på gaden.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.