Brev til Renee
Brev til Renée

Brev til Renée: Min kærestes misbrug har styret vores forhold

23. december 2021
af Renée Toft Simonsen
Foto: Runolfur Gudbjørnsson
“Jeg er utrøstelig og føler, det er min skyld.” Læs denne uges brev til Renée.

Kære Renée

Da jeg mødte min kæreste, vidste jeg godt, at han røg hash og tog lidt stoffer til fest, men det kom ned på et, for mig, acceptabelt niveau, da vi flyttede sammen.

Efterfølgende udviklede han et regulært misbrug.

I vores garage, som han brugte som mancave, kom der typer, som jeg ikke ønskede i vores liv, og det væltede ind med uforklarlige penge.

Respekten imellem os forsvandt hen ad vejen, i takt med at vores hverdag sammen blev næsten ikke-eksisterende.

Jeg talte med ham om det gentagne gange og truede med at flytte. Det gjorde jeg så i januar, for jeg kunne ikke mere og var slidt helt op.

Han var arbejdsløs og nægtede at gøre noget ved situationen og ville heller ikke søge om kontanthjælp, så jeg stod alene med alt.

Da jeg var flyttet, ville han dog alligevel gerne fortsætte som kærester, og vores forhold blomstrede virkelig op i et par måneder, hvor vi var som nyforelskede.

Jeg troede virkelig, at det var, fordi han var ved at få styr på sig selv, men virkeligheden var en helt anden.

Han betalte ikke sine regninger, og for nylig var han nødt til at sige sin bolig op.

Han var helt knækket, og jeg forsøgte at hjælpe ham, men det var svært, for han ville ikke hjælpe til.

På det sidste har jeg haft italesat, hvad hans passivitet gjorde ved mig, og hver gang har det resulteret i, at han er gået sin vej i vrede.

Den anden dag fik jeg et tip, der førte til, at jeg fandt ham i seng med en anden pige.

Jeg føler mig i den grad kasseret og forstår ikke en lyd af det hele.

Vi har været sammen i næsten fem år, og det virker helt forkert det, der foregår. Jeg er utrøstelig og føler, det er min skyld.

At jeg måske har afvist ham for meget og håndteret hele hans situation bragende forkert.

Hvordan kommer jeg videre herfra?

Hilsen

Mig

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Kære dig

Allerførst er jeg nødt til at sige til dig, at det IKKE er din skyld, og at du IKKE har været for afvisende eller sur og vred.

Som i absolut ikke.

Jeg tror, du kommer videre herfra ved at begynde at kigge på dig selv og ikke mindst ved at begynde en undersøgelse, der handler om, hvorfor du er blevet ved med at være sammen med din kæreste, så længe som du er?

Det er faktisk først, da du finder ham i seng med en anden, at du endelig tænker; det her vil jeg bare ikke være med til.

Hvorfor mon det skulle så langt ud? Hvad er det, der gør, at du ikke synes, du er værd at have omsorg for og værd at respektere?

Hvorfor mon du nærmest passer bedre på din kæreste, end du passer på dig selv? Hvad er det, der gør, at du ikke synes, du er værd at passe på?

Jeg ved, det er hårde spørgsmål, men et eller andet sted tror jeg, det er kernen til, hvordan du kommer videre.

Du er nødt til at finde ud af, hvorfor du mon går så langt, som du beskriver, du er gået?

For efter min mening er du vitterligt gået meget langt allerede.

Mens I boede sammen, foregik der ting i hans mancave, som du var meget imod, de var ulovlige, der var salg af stoffer, og et eller andet sted fornemmer jeg, at du gik langt over din egen grænse, ved at du vidste alt det, der foregik, og alligevel blev boende.

Hvad er det mon for en form for benægtelse, du har været i?

At det måske ikke var så slemt, at det snart gik over, at han var en fin fyr, selv om han ikke prioriterede dig og jeres forhold, men i stedet sit misbrug?

Hvad er det, du længes så stærkt efter, at du vil gå langt ud over dine egne grænser for at få det?

Eller måske kan du spørge dig selv, hvad det er, du er bange for ved én gang for alle at sige farvel til den her mand?

Er du bange for at blive alene, ensom, at der ikke findes andre fyre til dig derude, eller er det en dyb længsel efter at passe på den her fyr, der har holdt dig tilbage?

Som jeg ser det, er du på en måde blevet medmisbruger, det er det, man bliver, når man er sammen med en aktiv misbruger, og det tænker jeg især, fordi du, efter alt hvad der er sket, og efter alt det, han har gjort, stadig spørger dig selv, hvad der er galt med dig.

Men søde du, der er intet galt med dig, det er bare sådan, at en misbruger manipulerer og lyver så meget, at de mennesker, der er tæt på dem, faktisk kan ende med at tro, det er dem, der er noget galt med.

Og der sker ofte det i sådanne forhold, at misbrugeren og medmisbrugeren sammen fornægter, hvordan tingene rent faktisk er.

Fordi det er så ubærligt at miste kærligheden, vil du hellere miste dig selv – og præcis det bliver man syg af.

Du har ikke håndteret situationen bragende forkert, for der er kun en i hele verden, der kan få din kæreste til at holde op med sit misbrug, og det er din kæreste.

Dit job er at passe på dig selv.

Nu har han været sammen med en anden, og det tror jeg, du skal være taknemmelig for.

Du er sluppet ud, og ja, det gør ondt, og lige nu har du det forfærdeligt – at blive afvist er så frygtelig ond en følelse, men jeg vil sige til dig, at du havde det faktisk heller ikke godt, da I var sammen, husk det.

Der findes fællesskaber for medmisbrugere, f.eks. Alanon, og jeg vil anbefale dig at søge sådan et fællesskab, for der vil du finde mange, der har samme slags historie som dig, og måske vil du få indsigter i din egen historie, når de andre fortæller deres. Det håber jeg.

Kærlig hilsen

Renée

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.