Selvudvikling

Brev til Renée: Han vil ikke forpligte sig i et forhold

af Renée Toft Simonsen 20. februar 2018
Skal jeg indse, at han kun er ude efter sex (som 90 procent af de mænd, jeg har mødt, har været!), eller er der reelt noget at tro på her? Læs ugens brev til Renée her
Hej søde Renée Jeg er 43 år og enlig mor til en treårig. Jeg mødte en mand for cirka ét år siden. Han har stoppet vores forhold flere gange, men han bliver ved med at vende tilbage. Jeg vil meget gerne have ham, og jeg drømmer om et helt normalt parforhold som så mange andre. Han er 46 år og rigtig dejlig! Men som sagt har han brudt med mig nogle gange med forklaringen, at han ikke har tid og overskud til langdistanceforhold, og at han ikke kan leve op til mine forventninger. En anden gang var forklaringen, at han ikke ville have en kæreste, men hver gang vender han tilbage efter lidt tid, og jeg hopper på HVER gang igen.  
  Jeg har længe villet bo i København, hvor han bor. Jeg har også fået et job dér, men skal starte med at pendle, så måske det kan det blive til mere, hvis jeg flytter? Som det er lige nu, skriver vi sammen næsten dagligt. Jeg tror, at det egentlige problem er, at han har dårlige erfaringer med kvinder. Han siger, at de stiller for mange krav. Men også for mit eget vedkommende véd jeg, jeg næsten bliver besat, og manden kommer til at fylde alt for meget for mig. Jeg kommer til at skrive for ofte og ”kræve” opmærksomhed, fordi mit humør nærmest svinger, i takt med om han nu har svaret eller ej. Det er ikke sundt, og jeg skræmmer nok mændene væk.   Mit spørgsmål er: Skal jeg indse, at han kun er ude efter sex (som 90 procent af de mænd, jeg har mødt, har været!), eller er der reelt noget at tro på her? Hvis jeg nu giver ham mere albuerum og lader ham tage initiativet eller kun svarer på hans beskeder, hver anden gang han skriver, så jeg virker mere ”hard to get”? Skal jeg bare droppe det nu eller blive ved med at håbe? Med venlig hilsen Hende, der længes  
  LÆS OGSÅ: Min mand behandler mig som affald, men jeg kan ikke få mig selv til at smide ham ud   Kære hende, der længes Jeg forstår din længsel efter kærlighed. Hvem gør ikke det? Du har mødt en mand, som du er meget forelsket i, og det ville være perfekt, hvis det blev jer to. Problemet er bare, at den udkårne ikke er klar til et forhold. I grunden synes jeg, det er et stort problem, at den mand, du har mødt, flere gange har slået op og alligevel bliver ved med at vende tilbage til dig. Jeg tænker, at han véd, hvordan du har det. At du ønsker et seriøst forhold, og at du endda overvejer at flytte til København, så I kan være sammen. Alligevel bliver han ved med at gå fra dig og vende tilbage, og for mig tyder det på to ting: For det første at han ikke er alvorlig med jeres forhold, for det andet at han faktisk ikke har den nødvendige omsorg for dig. Hvis han havde omsorg for dig og vidste med sig selv, at han ikke ønskede et seriøst forhold, så ville han bryde med dig og IKKE vende tilbage, for så ville han vide, hvad det gør ved dig at give dig håb igen og igen.   Den kærlighed, han i al fald havde til dig, ville gøre, at han ikke ønskede at behandle dig på den måde. Hvis nu I havde været yngre, i begyndelsen af 20’erne, så ville jeg kunne forstå, at man ikke havde overblik over, hvad man gjorde mod et andet menneske, når man forlader dem og vender tilbage til dem efter forgodtbefindende. Men manden, du skriver om, er 46. Han er voksen, og i forhold til sin alder burde han være mere hensynsfuld over for dig. Jeg tænker derfor, at han måske kan være lidt umoden og under alle omstændigheder ikke kærlig nok til, at du skal flytte til København for at satse på ham. Ud over det spørger du mig, om du måske skulle ”spille dine kort anderledes”. Om du måske svarer for hurtigt på hans sms’er, og at du ikke skal svare på dem alle for at virke mere ”hard to get”? Bare det, at du må spørge sådan, gør mig urolig!   Jeg tænker ikke, at ægte kærlighed skal begynde med, at man spiller spil over for hinanden. Heller ikke at du skal lave om på, hvem du er. Den mand, der er så heldig at få dig som kæreste, skal elske dig, nøjagtig som du er, med den usikkerhed og længsel, der er din. Han skal omfavne den, og hvis han synes, du skriver for meget og vil for meget for hurtigt, skal han kunne se dig i øjnene og sige det direkte til dig. Og I skal sammen finde ud af, hvad der vil være passende for jer. I sådan en relation ville du føle dig tryg, du ville vide, at han tog hånd om sine følelser og sagde fra på en god og omsorgsfuld måde, hvis du blev for meget. Du ville vide, at han elskede dig og ønskede, I skulle være sammen. Lige nu er du usikker, du overvejer at skjule dig bag et ”kærlighedsspil”, du overvejer at flytte over til ham, endda til trods for at han ikke viser alvorlige tegn på, at det er det, han ønsker. Jeg er ked af at sige det, men jeg synes ikke, du skal flytte til København, før der er bedre kontakt mellem dig og ham. Jeg synes, du skal stå ved, hvem du er, stå ved dine følelser, og så synes jeg, du skal bede den mand, du engang skal være sammen med, om at gøre det samme, så I kan være sammen på en kærlig og voksen måde. Kærlig hilsen Renée   Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til.  Skriv til  femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til [email protected]. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.   Meget mere Renée Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.   Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet eller andre ting, du finder aktuelt at debattere.