Renée Toft Simonsen
Brev til Renée

Brev til Renée: Min kæreste stoler ikke på mig, når jeg drikker

31. december 2021
af Renée Toft Simonsen
Foto: Runolfur Gudbjørnsson
“Desværre er jeg et par gange blevet godt fuld og har mistet mig selv.” Læs denne uges brev til Renée.

Kære Renée

Jeg skriver til dig, da jeg er meget forvirret over mit forhold til min kæreste, som jeg har været sammen med i 15 måneder. Jeg har også en eksmand, som jeg stadig ses med.

Vi har to børn og var sammen i 22 år. Jeg var kun 20 år, da jeg mødte ham, og på mange punkter var han en redning for mig, da min barndom var præget af dødsfald og ophold på børnehjem og hos plejefamilier.

Lige siden jeg mødte min eksmand, har vi altid hygget os med øl, vin og god mad.

Det har været en del af vores fælles kultur at tage på værtshus. Det tog overhånd til tider, og jeg fik indsigt i mit eget liv og reflekterede og stoppede op.

I dag er vi rigtig gode venner, og når vi ses, er det øl, der er det fælles tredje.

Problemet er, at min kæreste ikke forstår, at jeg har behov for at sidde og drikke alkohol med min eks, når vi ses.

Desværre er jeg et par gange blevet godt fuld og har mistet mig selv, og min kæreste har set det.

Jeg ønsker ikke, at det skal gentages, og passer meget på, holder igen med alkohol, tager ikke på værtshus og ser ikke mine naboer, som drikker.

Min kæreste drikker stort set ikke. Jeg synes, at han har fået et negativt forhold til alkohol.

Jeg har svært ved at slippe alkohol og min eks, men min kæreste har ikke lyst til at være en del af den kultur. Han er omsorgsfuld og siger, at han passer på mig og ikke vil miste mig til alkohol.

I dag har jeg et fornuftigt forhold til alkohol, men min kæreste stoler ikke på mig, når det gælder alkohol.

Hvad gør jeg? Lige nu går min kæreste til rådgivning om alkohol til pårørende. Jeg ser ikke, at jeg har et misbrug, selv om jeg drikker lidt mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Med venlig hilsen

Fie

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Kære Fie

Nu ved jeg jo intet om, hvor stort dit forbrug af alkohol er, eller hvor omfattende det opleves for din kæreste.

Men det, at han går til rådgivning for pårørende, siger mig, at der i al fald er noget, der er for meget.

Du og din kæreste oplever det meget forskelligt, og det er ret typisk for en misbruger og en medmisbruger at opfatte misbruget meget forskelligt.

Misbrug er efter min mening en sygdom, og jeg ved, at en af de ting, der er kernen i sygdommen, er, at den er kendetegnet ved benægtelse.

En person, der har et misbrug, vil ikke, kan ikke, ønsker ikke, at se, at der er et misbrug, fordi det ville betyde, at personen skulle gøre noget ved det – nemlig stoppe sit misbrug.

Derfor finder de, der har et misbrug, på alle mulige og umulige forklaringer for sit misbrug – “det sker ikke så ofte, så slemt er det ikke, jeg har styr på det, jeg kan stoppe, når det passer mig, jeg passer mit arbejde,” osv.

Listen af forklaringer og undskyldninger er uendelig – og hver og én er designet til, at en person med et misbrug giver sig selv lov til at fortsætte sit misbrug.

Igen, jeg ved ikke, om du har et misbrug, men hvis din kæreste går til rådgivning for medmisbrug, så tror jeg, det er, fordi der i al fald er for meget alkohol i jeres liv.

Jeg mener, hvorfor skulle han ellers finde på det?

Det gør han jo ikke for at få tiden til at gå, eller fordi han ønsker at opfinde et problem, der ikke findes – nej, det tror jeg ikke på.

Det er også det, dit brev har fokus på. Det er der helt sikkert en grund til. Det, jeg tænker, der står foran dig, er at finde ud af, om du faktisk er alkoholiker eller ej.

Måske mærker du allerede et eller andet, bare ved at jeg skriver det så direkte? Måske mærker du modstand og benægtelse ved tanken?

Men du elsker din kæreste, du ønsker, at I skal blive sammen, derfor er du faktisk nødt til at tage det, han siger, alvorligt.

Han synes, du drikker for meget, og når han synes det, og du elsker ham, hvorfor lader du så ikke bare være med at drikke?

Det er jo et godt spørgsmål, prøv lige at mærke efter, hvad det spørgsmål gør ved dig?

Mærk også lige efter, hvad tanken om at stoppe med at drikke gør ved dig?

Melder der sig allerede en undskyldning oppe i hovedet om, at det er det, du og din eks har sammen, og at det vil du da ikke af med, fordi du elsker din eks?

Mærker du lidt panik ved tanken om ingen alkohol, bliver du lidt vred over, at jeg skriver det her?

Mærk efter, undersøg det, der sker inde i dig ved tanken, og åbn så op for at gå med din kæreste til rådgivning eller for selv at finde en rådgiver, der kan hjælpe dig med at undersøge dit alkoholforbrug, og hvilke konsekvenser det har i dit liv.

Der er jo ingen, der siger, du skal stoppe i dag, eller fordi du går til rådgivning, men hvad har du at tabe?

Han har det jo, som han har det. Det er du nok nødt til at tage alvorligt. Du ville helt sikkert også selv ønske at blive taget alvorligt, hvis der var noget, der lå dig så stærkt på sinde.

Mit råd til dig skal derfor være at blive så nysgerrig, som du aldrig har været før.

Find en alkoholrådgiver. Væk med forsvaret, væk med forklaringerne, væk med vreden og benægtelsen, frem med nysgerrigheden, se på det, som er, mærk efter, om der er noget ved det, din kæreste siger.

Og hvis der er, hvad er så næste skridt for dig og ham?

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.