Renée Toft Simonsen
Brev til Renée

Brev til Renée: Min affære vil ikke forlade sin kæreste, selv om vi elsker hinanden

3. februar 2022
Af Renée Toft Simonsen
Foto: Runolfur Gudbjørnsson
“Jeg har kastet alle moralske skrupler over bord og kan slet ikke genkende mig selv.” Læs denne uges brev til Renée.

Kære Renée

Jeg er en kvinde i slutningen af 40´erne, der står fast med begge ben i livet.

Jeg er alene med mine to teenagebørn og har skabt mig en ganske anseelig karriere, som jeg er stolt af.

Børnenes far blev jeg skilt fra for mange år siden, men jeg har altid været vant til at klare mig selv.

For et års tid siden mødte jeg så en 12 år yngre mand i forbindelse med min datters sportsgren.

Jeg må indrømme, at det på ingen måde faldt mig ind, at der skulle være noget mellem os, da han er så meget yngre og har en smuk og dejlig kæreste.

Ikke desto mindre begyndte han at skrive til mig.

I starten var det harmløst, men med tiden blev vores samtaler mere personlige, og det gjorde noget ved mig, at han gav mig den opmærksomhed.

Så kom dagen, hvor han kyssede mig, og kysset blev hen over månederne til mere og mere.

I dag står vi så til halsen i en håbløs og destruktiv affære, hvor vi begge forsøger at slippe den anden – dog uden held.

Vi ved begge, at der ikke er nogen fremtid i det. Jeg tror, han elsker mig, som jeg elsker ham, men han kommer ikke til at forlade sin kæreste, som han ejer virksomhed med.

Han har ramt mig med sin varme, sjove og lidenskabelige måde at være på, og jeg er fortvivlet over, at det ikke kan blive mig og ham.

Jeg har kastet alle moralske skrupler over bord og kan slet ikke genkende mig selv.

Det dræner mig så meget mentalt og fysisk, og jeg har tankemylder og kan ikke sove om natten.

Jeg vil så gerne slippe ham og komme ud af denne håbløse situation. Med jævne mellemrum stopper vi, hvilket er hårdt hver gang, for så at ”falde i” igen, og så starter det hele forfra. Har du et råd?

Hilsen

Den ramte

Kære Ramte

Situationen er umulig. Han vil ikke forlade sin kæreste, da de ejer virksomhed sammen, og der strander den affære ligesom.

Jeg mener – hvad er perspektivet?

Han har sagt, hvor han står i forhold til sin kæreste og sin virksomhed, og ud over det er han et ganske andet sted i sit liv, end der hvor du er.

Du har fået de børn, du skal have, og det har han ikke. Det i sig selv gør jeres forhold vanskeligt, med mindre han er fast overbevist om, at han ikke selv vil have børn?

Så det, du står tilbage med lige nu, er en bragende forelskelse og en benhård indre kamp.

Udefra set synes jeg et eller andet sted, at han både blæser og har mel i munden.

Han får dig, når det passer ham, mens han stadig beholder sit stabile liv med sin kæreste og sin virksomhed.

Imens går du mere og mere i stykker indeni, fordi du ikke kan få ham.

Du kan ikke sove, og du har tankemylder, du har kastet alle skrupler over bord og skriver endda, at du ikke engang kan genkende dig selv.

I står ikke samme sted, I er ikke i samme situation. Du er fortvivlet, mens hans verden ligner det, den plejer.

Jo, han siger, han er forelsket, men hvis du mærker efter inde i dig selv og mærker den kærlighed, du har til ham, og hvor meget, du længes efter at få lov til at prøve forholdet af, sådan rigtigt.

Hvis du så lukker øjnene og tænker, at det var dig, der stod i hans situation med en kæreste og en virksomhed – ville du med så ikke, med udgangspunkt i dine følelser, hvis de virkelig var så stærke og dybe, gøre det, du måtte gøre i den situation?

Nemlig at slå op med din kæreste og finde en løsning på fælleseje af virksomheden, enten at fortsætte samarbejdet eller afvikle den.

Ærligt, med de stærke følelser, du fortæller om her, er det så ikke de valg, du ville træffe?

Hvis hans følelser for dig er så uendelig stærke, som du beskriver, ville det så ikke være det valg, han ville træffe af sig selv, uden du behøvede bede ham om det?

Det, jeg tænker her er, at han får dig og alt det andet uden at skulle eller ville ofre noget på kærlighedens alter.

Synes du, det er i orden, når du mærker efter, at sådan en kærlighed er rigtig for dig? Synes du, helt dybt inde i dit hjerte, at han elsker dig godt nok?

Jeg tror det ikke.

Jeg læser et brev om en kvinde, der er stærk og sej, dygtig og modig.

En god mor med en god karriere, en kvinde med stor stolthed og stor ærlighed, som også er rationel, og som har klaret sig selv og taget sig af sine to unger for det meste alene.

Den kvinde er en fangst for enhver mand, og hun fortjener at blive elsket ordentligt. Ikke med forbehold eller som en skjult affære, hvor ingen må vide noget.

Jeg tror, det er den stærke kvinde, du skal have kontakt til, for at du kan finde ind til de svar, du har brug for og få styrken til at gå ud af et forhold, der ikke er hende værdigt.

Jeg ved, det må være så hårdt at læse disse ord. Tabet af en elskende er altid forfærdeligt og fyldt med sorg.

Men så længe, han holder fast i sit "gamle" liv, tror jeg desværre ikke på, der findes et nyt liv for jer sammen. Jeg sender dig et varmt knus og alt det mod, du må få brug for.

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

Læs også