Annas brevkasse

Brev til Anna Meljhede: Jeg er træt af min søsters skjulte hentydninger

af Anna Mejlhede 1. april 2021
Foto: Betina Fleron
"Min søster tog igen prisen for at komme med små komplimenter forklædt som fornærmelser". Læs denne uges brev til Anna.

Hej Anna

Lige nu er jeg ved at springe i luften! Jeg har lige holdt en lille komsammen for min mor og søster, og min søster tog igen prisen for at komme med små komplimenter forklædt som fornærmelser – eller er det omvendt?

 

 

Mig: ”Hvor er det en sød skjorte, du har på i dag.”

Hende: ”Mange tak … Ja, med en lille barm kan man jo have det meste på” (jeg har en kæmpe barm).

Hende: ”Det er virkelig en skøn lejlighed, du har, altså – den minder mig lidt om mit første kollegieværelse.”

Mig: ”Nå, har du så meget travlt på arbejdet for tiden?”

Hende: ”Ja, det er vi jo nogle, der altid har. Velfærdssamfundet skal jo betales af nogle” (jeg er på deltid).

Hver gang ville jeg ønske, jeg kunne stoppe hende og sige: ”Hey, hey – hvad mente du egentlig med det?”, men ender bare med at smile halvfjollet. Min mor preller det også af på.

Anna, hvordan får jeg sat en stopper for hendes kommentarer, der faktisk sårer mig ”at the end of the day”?

Mvh

Charlotte K.

Kære Charlotte K

Jeg må indrømme, at din søster lyder som lidt af et festfyrværkeri. Enten har hun en vildt akavet humor, eller også er hun så indestængt af jalousi og generel utilfredshed, at det kommer ud i stråler af ren galde.

Hendes hentydninger lyder ikke spor skjulte. Tværtimod er hun ret tydelig.

At du alligevel kommer i tvivl om, hvad hun mener, fortæller mest af alt noget om dig: At du er en rummelig og kærlig søster, som gerne vil tro det bedste.

Ulykkeligvis skaber din søsters fjendtlighed en distance, der gør det ualmindeligt svært at opbygge en relation til hende, hvorigennem du kunne give hende din omsorg.

På denne måde skubber hun dig jo kun væk.

Efter min mening tackler du det bedst ved ikke at lade dig fornærme.

Når din søster har brug for at klemme noget bittert ud gennem sidebenene, så er det, fordi hun slås med noget selv.

Det lyder, som om du har overhøjde nok til at rejse dig over hendes kommentarer i stedet for at eksplodere. Husk, at det er din søster, som har et problem. Ikke dig.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

”Det bedste forsvar er et angreb,” mener nogle, skønt det kan være svært helt at følge logikken i den taktik.

Jeg tror nærmere, at det bedste forsvar (i tilfældet med din søster) er ligegyldighed.

Glid af på hendes kommentarer, som du allerede gør, nu, ved at trække på smilebåndet.

Næste gang, du er sammen med din søster, og hun antænder sit fortumlede batteri af spydigheder, så spørg, hvordan hun har det.

Hvis du kan, så tryl et billede frem inden i dig, hvor du overbærende klapper din søster på hovedet og tænker ”stakkels søster, som har brug for at kaste sin indestængte frustration ud over mig.”

Din søster har åbenlyst brug for at nedgøre andre for at kunne være i sig selv. Hvor må det være både smertefuldt og ulykkeligt at have det sådan.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: [email protected].

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.