Brev til Anna Mejlhede: Vi lever uden sex i ægteskabet

Kære Anna,

Da min mand og jeg var midt i 50’erne, blev han desværre ramt af impotens.

I starten prøvede vi at fortsætte vores ellers dejlige sexliv med diverse hjælpemidler, og hvad vi ellers kunne læse os til.

Men efter mange forsøg (og en hel del gode grin undervejs …) blev vi enige om, at det altså blev for underligt for os, og at vi brugte alt for meget energi på vores forsøg på at fastholde et seksuelt samvær, der aldrig ville blive det, det var.

Vi havde mange gode samtaler om emnet og endte med at beslutte, at vi hver især godt kunne leve uden sex, når bare vi stadig havde hinanden.

For vores nu mere end 30 år lange ægteskab har altid været beriget med nærvær, omsorg og kærlighed. Og det er det stadig – og vi lever fint uden sex.

Da det startede, var det ikke noget, man talte højt om – og det kan jeg så nu, otte år senere, konstatere, at det åbenbart stadig ikke er!

For nylig var jeg nemlig sammen med en lille gruppe gamle studieveninder til en hyggelig aften med god mad og vin.

Jeg husker ikke, hvordan samtalen kom ind på sex i vores alder, men jeg fik nævnt, at min mand og jeg lever fint uden. Hvilket fik de andre mere eller mindre jævnaldrende (og gifte) kvinder til nærmest at gå i chok!

Jeg delte de mange bemærkninger, jeg fik, om at ”det kan man da ikke” med min mand, da jeg kom hjem – og vi blev endnu en gang enige om, at: Jo, det kan man godt.

Sex er ikke alt i et godt parforhold – i hvert fald ikke i vores.

Men tænk, at det i dagens Danmark stadig er et tabu at leve uden sex! Hvad tænker du om det?

Kh

”Cølibatine”

Kære Cølibatine,

Suk … vi er åbenbart ikke nået særlig langt, når det handler om at respektere andres måder at indrette deres kærlighedsliv på.

Nej, sex er ikke længere et tabu. Til gengæld er det nærmest blevet et dogme.

Noget, der absolut skal være til stede i et parforhold, for at vi nærmest vil tillade hinanden at kalde det sådan. Men vi lever sammen på så mange forskellige måder.

Det kan derfor undre, at visse ting stadigvæk betragtes gennem briller, der dugger fuldstændig til, hvis mennesker i vores nærhed vælger at indrette sig anderledes end os selv.

At dine veninder ikke kan forestille sig, at nogen i hele verden vil kunne trives uden sex, siger kun noget om deres egen manglende fantasi og fornemmelse for kærlighedens nuancer.

Det fortæller intet om, at du og din mand ikke lever i et fuldt ud smukt og intimt kærlighedsforhold.

I bund og grund er det kun dig og din mand, som kan sætte dagsordenen for, hvordan I lever jeres liv.

For mig at se ville jeres måde at leve sammen på kun udgøre et problem, hvis den ene af jer savnede sex.

Som du beskriver jeres forhold, er jeg ikke i tvivl om, at din mand ville imødekomme dine længsler, det bedste han kunne, hvis det stadigvæk var vigtigt for dig.

Det er så sært med den måde, vi bedømmer hinandens relationer på. Muligvis er det noget kulturelt.

At vi har en forestilling om, hvordan noget skal se ud for at være ”rigtigt” på den ene eller anden måde.

Tabuer har det med at flytte sig fra emne til emne. Det er næsten, som om vi har brug for dem som rettesnor for, hvornår noget er acceptabelt.

Men måske vil det være sundt for dine veninder at få rusket lidt op i deres måde at se kærligheden og dens tabuer på?

I øvrigt er der langt flere ægtefæller, end man måske skulle tro, der lever dejligt sammen – også uden sex. Gid vi turde tale lidt mere åbent om dét.

Glæd dig nu bare over alt det skønne, du og din mand har sammen.

Hvor er I dog heldige og kloge på hinanden og på kærligheden. Tænk at leve i så ærligt og inderligt et parforhold, at spørgsmålet om sex eller ej ikke hverken begrænser eller lukker af for samhørigheden imellem jer.

Så træk du bare overbærende på skuldrene over dine veninders meninger om, hvordan man lever i et parforhold.

Måske ved du i virkeligheden meget mere om det, end de gør?

Jeg tror det.

Kærlig hilsen,

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: nikoline@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.