Annas brevkasse
12. januar 2021

Brev til Anna Mejlhede: De siger, jeg tog ham for pengenes skyld

"Mosters syn på mig påvirker mig, mere end hvad jeg synes, det burde. Jeg elsker selvfølgelig min kæreste og har på ingen måde taget ham for pengenes skyld." Læs denne uges brev til Anna.
Af: af Anna Mejlhede
https://imgix.femina.dk/media/article/anna_mejlhede_3_10.png

Foto: Betina Fleron

Kære Anna,

Min kæreste og jeg har været sammen i over fem år. Vi flyttede sammen efter et års tid, og i dag bor vi i en dejlig lejlighed, som vi købte sammen for godt to år siden.

Med sig ind i vores fælles økonomi bragte min kæreste en betydelig gæld, mens jeg var gældfri. Han tjener ca. det dobbelte af mig, men havde ladet stå til, og han afdrog ikke engang på sin gæld.

Det fik vi styr på sammen, og han er i gang med at afdrage nu.

Han har sagt, at han er glad for, at der nu er styr på det, og at det uden tvivl er min fortjeneste. Han siger også, at de penge, han tjener, lige så meget er mine, og at vi er fælles om økonomien.

Han ved godt, at han bidrager mest og gør flere af vores fælles drømme mulige, men han ved også, at jeg bidrager med så meget andet for os.

Desuden bruger han en væsentlig del af sine penge på bil, da det er hans store passion. Det blander jeg mig ikke i, og jeg har heller ingen indflydelse på, hvor mange penge der hver måned går til leasing osv.

Sagen er nu, at min kærestes moster har sagt til sin egen moster på 80 år, at hun er sikker på, at jeg har taget min kæreste for pengenes skyld!

Moster på 80 blev vred på min kærestes moster og sagde, at hun syntes, mosteren stak næsen for langt frem, og at det var noget mærkeligt noget at sige.

Hun var sikker på, at jeg med min uddannelse sikkert tjente en udmærket løn. Hun sluttede endda med at gå og smække med døren.

Mosters mening om mig kommer ikke bag på mig, da hun har kaldt mig både curlingbarn (jeg er 29) og mors pige, engang da både min kæreste og svigermor var til stede.

Da min kæreste ikke tog mig i forsvar, tog jeg selv bladet fra munden.

LÆS OGSÅ: Brev til Anna Mejlhede: Tør jeg gå på date med drømme manden?

Jeg sagde, at hvis man er curlingbarn, når man kommer fra en barndom med en far, der drak lidt for meget, en mor, som fandt en anden, har stået med ansvaret for sin lillesøster på 11 år, da man selv var 12, og sørget for at få vasket tøj, lavet mad og lektier osv., fået sin far på nogenlunde ret køl, taget arbejde som 13-årig, flyttet hjemmefra som 16-årig og alligevel er den eneste i sin familie, som har fået en kandidatuddannelse, så måtte hun godt kalde mig et curlingbarn!

Min kæreste og jeg har hørt om moster og gamle mosters skænderi, fordi sladderen er nået ud til de fleste i familien – men ikke til min svigermor.

Mosters syn på mig påvirker mig, mere end hvad jeg synes, det burde. Jeg elsker selvfølgelig min kæreste og har på ingen måde taget ham for pengenes skyld.

Og den gæld, han havde, før han mødte mig, kender de færreste i hans familie noget til.

Vi havde egentlig lagt det hele lidt på hylden, for ingen af os har lyst til at skabe drama.

På den anden side synes jeg heller ikke, at det er fair over for min svigermor, at hun snart er den eneste i familien, som ikke ved, hvad hendes egen søster har sagt om mig ...

Vi er nu inviteret til mosters fødselsdag. Min kæreste forstår godt, at jeg ikke har lyst til at deltage, og siger, at vi bare kan blive hjemme.

Men hvad så med den årlige julefrokost, som plejer at blive holdt hjemme hos hende? Skal vi så lyve for min svigermor for at bevare familiefreden?

Og skal jeg bare deltage, ”kill her with kindness”, lade som ingenting og være den allerbedste udgave af mig selv?

Kærligst,
M

Kære M,

Måske skulle du netop deltage i mosters fødselsdag, julefrokost og det hele?

Når jeg foreslår det, så er det, fordi du derved viser hende, at hendes mystiske rygte om dig er så langt ude, at du ikke engang kan tage det seriøst.

Med andre ord kan du vælge den taktik ikke blot at kvæle mosterens kommentar i venlighed, men i larmende tavshed.

Når det er sagt, kan jeg sagtens følge dig i, at det er svært bare at lade mosterens beskyldning fare, fordi det, hun siger, krænker din ære.

Den slags skal man på ingen måde underkende betydningen af. Hvordan du og din kæreste indretter jeres økonomi, og ikke mindst hvad I hver især tjener eller skylder, kommer i øvrigt ikke nogen i den øvrige familie ved!

Grundlæggende er dét, mosteren siger, lige så meget en fornærmelse af din kæreste som af dig.

Er han da virkelig så trist at være sammen med, at mosteren tænker, det kun er de penge, han tjener, der må være tiltrækkende ved ham?

I kan selvfølgelig også tage en direkte konfrontation med moster. Gerne pakket ind i en god gang sort humor, som den slags kommentarer, hun har leveret, fortjener …

I mine øjne er hele grundtanken i en fælles økonomi, at man deler det, man har. Den ene part sidder ikke og drikker champagne og den anden vand, fordi han eller hun tjener mindre – eller skylder penge væk for den sags skyld.

Gad vide, om mosteren ville beskylde din kæreste for at tage dig for pengenes skyld, hvis hun vidste, at du tjente mere end ham? Jeg tror det næppe.

LÆS OGSÅ: Brev til Anna Mejlhede: Han er til vildmark, og jeg vil have luksus

At mosteren har kaldt dig et ”curlingbarn”, vidner om, at noget niver i hende, når hun ser en skøn, ung og veluddannet kvinde som dig.

Desværre er det nogle gange sådan, at mennesker, som har fået et eller andet i klemme gennem livet, har en tilbøjelighed til at lede efter kanaler, hvor deres indestængte harme kan få afløb.

Den harme kan man ofte ikke gøre andet ved end at ryste den af sig – for det her handler nemlig ikke om dig, men om hende selv.

Måske kan dén erkendelse give dig mod til at gøre, som Michelle Obama i sin tid sagde: ”When they go low – we go high.”

Kærlig hilsen,
Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: nikoline@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Læs også