Annas brevkasse

Brev til Anna Mejhede: Tør jeg gå på date med drømmemanden?

af Anna Mejlhede 11. december 2020
Foto: Betina Fleron
"Jeg ville jo ønske, jeg lige kunne tabe 15 kilo på to uger og tage på en skøn date med ham – der er intet, jeg hellere ville, men det sker jo ikke." Læs denne uges brev til Anna.

Kære Anna,

For cirka 12 år siden datede jeg en skøn mand. Jeg er i dag 57, vi er jævnaldrende og var sammen i cirka et år.

Nogle rejseomstændigheder gjorde, at vi sluttede forholdet, men det var ikke, fordi følelserne var slut mellem os. Vi skrev også lidt sammen et halvt år efter, men så gled kontakten ud.

Jeg har dog tænkt på den skønne mand mange, mange gange gennem årene! Jeg har ikke selv været i et længerevarende forhold siden ham, han var dog i et forhold med en anden kvinde i cirka fem år.

Nu til mit kæmpe altoverskyggende problem: Den skønne mand har nu kontaktet mig via Facebook, han er single, kommet tilbage fra udlandet – og det ville jo have været fantastisk, hvis ikke det var, fordi jeg har taget cirka 15 kilo på, siden vi datede!

Jeg hader de ekstra kilo, har bare ladet stå til og ligner slet ikke de billeder, han kan se på min Facebook …

Jeg ved, han er til slanke (ikke magre dog), veltrænede, naturlige kvinder, men for at være ærlig ligner jeg mere en afdanket, halvfed sjusket kvinde.

LÆS OGSÅ: Brev til Anna Mejlhede: Han er til vildmark og jeg vil have luksus.

Jeg kan ikke holde mit udseende ud, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre i forhold til hans ønske om at mødes.

Vi har skrevet lidt sammen, fortalt om vores respektive liv – kemien er der så absolut stadig, og jeg kunne så nemt blive forelsket i ham igen.

Men – hvad gør jeg? Fortæller ham sandheden: At jeg absolut ikke ligner den slanke, glade kvinde, der gjorde noget ud af sig selv for 12 år siden?

Undlader at mødes med ham og kommer med en masse dårlige undskyldninger? Bare møder ham og ser, hvad der sker? Tror dog ikke, jeg kan bære at se hans skuffede blik, når han ser mig …

Jeg ville jo ønske, jeg lige kunne tabe 15 kilo på to uger og tage på en skøn date med ham – der er intet, jeg hellere ville, men det sker jo ikke.

Jeg har et OK job, gode veninder, ingen børn, men savner i den grad en dejlig mand ved min side – og det måtte godt være ham!  Så hvad gør jeg?

Kærlig hilsen,Agnete

 

Kære Agnete,

Jeg ved godt, at vores fysiske fremtoning har en betydning. Større rumvæsen er jeg nok ikke, men manden, du stadig er vild med, var vel også forelsket i dit sind og din personlighed?

Ja, alt det, du stadigvæk er trods dine ekstra kilo? I øvrigt er det nok de færreste af os, der ligner os selv fra for 12 år siden, så mon ikke, det også gælder for din drømme-date?

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Vil jeg fortryde hvis jeg bliver hos ham?

Jeg får sådan lyst til at tage dig i hænderne og se dig ind i øjnene og sige til dig, at du er skøn! Du skal hverken forklare eller undskylde dig selv over for en mand, du gerne vil gøre indtryk på.

Jeg kender udmærket fornemmelsen af at føle sig halvfed og sjusket, fordi man har ladet stå til, hvad krop og sundhed angår.

Mit tøj i størrelse ”for 10 kilo siden” hænger og griner hæst ad mig på bøjlerne i skabet, og med kiloene følger en sær fornemmelse af at blive gradvist usynlig.

Mest fordi vi ikke selv føler os attråværdige længere.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det er mærkeligt, at vi ofte mest tænker på vores krop, i forhold til hvordan den opfattes af andre.

Men et vægttab skal jo være for din egen skyld og ikke for at tækkes et andet menneskes foretrukne kvindetype. Hvis dine ekstra kilo gør, at drømmemanden taber interessen for dig, så er han måske alligevel ikke dine længsler og drømme værdig?

Kærlig hilsen,Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: [email protected].

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.