Annas brevkasse

Brev til Anna: Han er til vildmark, og jeg vil have luksus

af Anna Mejlhede 30. oktober 2020
Foto: Betina Fleron
"Hans eks var også totalt sporty, og de delte lysten til oplevelser i naturen. De tog for eksempel på vandreture og vildmarksferier og camperede i al slags vejr." Læs ugens brev til Anna.

Kære Anna,

Jeg har et dejligt ægteskab, og både for min mand og mig er det anden gang, vi prøver lykken. Vi synes selv, vi har lært en masse af vores tidligere ægteskaber, så vores forhold er dybt og kærligt, vi er gode til at tale sammen, og vi er meget forelskede i hinanden på tredje år.

Jeg har en søn, og han har en datter fra tidligere, begge teenagere.

MEN – og der er selvfølgelig et men, ellers skrev jeg jo ikke … min mand er et rigtigt udemenneske, der løber, sejler i kajak og kører mountainbike.

Hans eks var også totalt sporty, og de delte lysten til oplevelser i naturen. De tog for eksempel på vandreture og vildmarksferier og camperede i al slags vejr.

Det er bare slet ikke mig! Giv mig en pool, en spa og en god lydbog, så slapper jeg af. Tilsæt et par kulturoplevelser og lækker mad – så bliver det ikke meget bedre.

Men overnatning i et shelter eller en fisketur i regnvejr er altså ikke ferie for mig. Det ved han godt, for vi har selvfølgelig snakket om det, og indtil videre har vi da også fundet en slags løsning.

Desværre ved at holde ferie hver for sig med hvert vores barn.

Jeg er ellers ikke pivet – jeg har et udfordrende job som sygeplejerske – men når jeg har fri, vil jeg gerne forkæles.

Så hvad gør vi? For dette her er jo ikke holdbart i længden, tænker jeg. Eller er det?

Kærlig hilsen,

Pia G. 

Kære Pia G,

Først og fremmest vil jeg sige til dig, at din mand jo har valgt DIG. Det er muligt, at han sammen med sin ekskone kunne give den fuld gas med regnvejrscamping og bjergklatring.

Men trods det blev de jo skilt, og det er dig, han er gift med nu.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Skal jeg kaste mig ud i en affære?

Der er for mig at se intet i vejen med, at man bruger dele af sin ferie hver for sig, selv om man er et par. Især når man har store teenagebørn med sig ind i parforholdet, og der skal tages hensyn til fire menneskers interesser og behov.

Jeg tror bare ikke, det vil være en god løsning, hvis ALLE jeres ferieuger bruges hver for sig.

Det er nok de færreste kærlighedsforhold, der kan klare det i længden. Men du fortæller, at I er gode til at tale sammen, så hvorfor ikke også tage denne snak til bunds med ham?

Fortæl ham, at det er begyndt at gå dig på, at jeres veje altid må skilles, når det kommer til ferieplanlægning, og at du virkelig gerne vil finde en løsning, I alle sammen trives i.

Jeg tror ikke, det er vejen frem, at vi stopper vores egne interesser ned i halsen på hinanden. Man får så forbandet svært ved at trække vejret med sådan en klump i luftvejene …

Men det skader ikke at tage på besøg i hinandens verdensbillede af og til – og jævnligt mødes på midten.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Wedelin: Vil jeg fortryde, jeg bliver hos ham?

Jeg er overbevist om, at det er muligt at finde en måde at holde ferie sammen på, hvor din mand hverken bliver tvunget 72 timer i spa, eller du blivet stoppet i waders og hevet med ud i Vesterhavet i silende regn. 

Lige nu er tiden ikke til de store rejseplaner, men når verden åbner lidt mere igen, kunne I måske tage op i de norske fjelde eller ned til de tyske/østrigske alper?

Her kan man, så vidt jeg er orienteret, netop kombinere friluftsliv med både spa og kultur. Og I behøver ikke drage udenlands.

En tur i kano på Gudenåen eller kajak på Roskilde Fjord kan også forenes med overnatning på hotel, der efter strabadserne byder på bløde dyner, dejlig middag og måske en gang massage til dine ømme skuldre.

Nu vover jeg et øje, for ville det være helt utænkeligt for dig, hvis du begyndte at øve dig i at suge naturen lidt ind?

Den er bestemt et besøg værd og en særlig luksus i sig selv at opleve … Ja, den er dit ophav og dit livsgrundlag! Så hvad ville der ske ved, at du lærte den bedre at kende?

Måske kan du bede din mand om – på en rolig og hensynsfuld måde – at indvie dig i det under, det er at opleve naturen i al sin vilde, smukke og særegne pragt?

Tag dig et hvil i lyngen eller i en medbragt hængekøje – med lydbog og duften af ren luft i næsen. Sørg for noget lækkert at spise og drikke til solnedgangen, og gå på opdagelse i, hvordan en stjerneoverstrøet nattehimmel tager sig ud langt væk fra byens forstyrrende lyshav.

Dagen efter kan du så til gengæld indvie din mand i, hvad et kunstmuseum kan gøre for et menneskes horisont og almene dannelse.

Forskellighederne i vores relationer er ikke nødvendigvis kun til besvær. De er kulører, der kan gøre vores liv langt mere farvestrålende og levende.

Men det kræver, at vi ikke lader os blænde af de nuancer, vi ikke er så vilde med, eller måske bare ikke er vant til. Til gengæld bliver livet ret kedeligt, hvis vi udelukkende holder os til det perspektiv, vi plejer at se alting igennem.

Og lykken? Ja, den er ikke altid der, hvor vi har vænnet os til at spejde efter den.

Kærlig hilsen,

Anna

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: [email protected].

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.