Brev til Anna Mejlhede: Min gifte veninde ­taler kun om sin ­elsker

Kære Anna,

Jeg har en veninde, jeg har kendt i 30 år. Hun er en sød, smuk og intelligent kvinde, hun er gift, og de har tre børn. Vores mænd er også venner.

Problemet er, at hun de seneste tre år har haft en affære med en mand fra sin løbeklub. Og hun taler ikke om andet end ham!

LÆS OGSÅ: Brev til Anna Mejlhede: Jeg er træt af at være gratis babysitter

De har gjort det slut og startet affæren igen mindst 20 gange nu. Og hver gang skal jeg høre om hver lille detalje i deres forhold: Hvad han sagde, hvad hun sagde, hvorfor han mon sagde, hvad han gjorde, hvorfor hun måske burde have sagt det og det, hvad hans kone laver osv. Sådan kører det i ring, og jeg kan snart ikke mere!

Hvor vi før kunne tale om vores børn, arbejde, forældre, kulturelle ting, sundhed osv., handler det nu kun om ham. Jeg er begyndt at udskyde vores møder og ved ikke, om jeg skal konfrontere hende med det – at jeg har fået nok.

Det er slet ikke det moralske islæt, jeg har en holdning til, det er det, at hun nærmest ikke spørger til mig og mit liv mere.

Jeg er hendes terapeut og mentale skraldespand. Og det er jeg træt af! Det hjalp at få luft! Mon du også har et godt råd til, hvad pokker jeg gør for at få min ”gamle” veninde tilbage?

Mvh.
Den frustrerede

Kære frustrerede,

Jeg hørte engang en psykolog sige, at han nægtede at tage forelskede mennesker i terapi. De var alligevel så langt uden for pædagogisk rækkevidde, sagde han, så intet ville kunne trænge ind alligevel.

Selv om det var en fordomsfuld generalisering, så tror jeg, den rummer et gran af sandhed. For når vi er forelskede, er vi ofte fyldt så grundigt op med os selv, at vi har svært ved at se andre.

Måske ikke engang det menneske, vi har kastet vores fascination over. Nu skal det ikke lyde, som om jeg ikke bryder mig om forelskelse i det hele taget ... Jeg skulle nødigt snakke! Men forelskelse rummer bestemt den risiko, at vi, når vi er i dens vold, ikke ser så klart.

Jeg får den tanke, at du måske kan få din veninde til at tale om noget andet end elskeren, hvis du netop ikke længere kun lægger ører til, hvad hun fortæller – men også forholder dig aktivt og kritisk til det.

Ville det eksempelvis være en mulighed at spørge hende, hvorfor hun i det hele taget har forelsket sig i en anden? Måske er det ikke elskeren som person, der får hende til at køre så meget i ring, men mere længslen efter at blive begæret og set?

Ofte hører vi udtrykket, at ”kærlighed gør blind”. Men sådan tror jeg ikke, det forholder sig. Kærligheden gør os tværtimod bedre i stand til at se forbi et menneskes fejl og mangler og dermed virkelig elske nogen for det samlede menneske, det er.

LÆS OGSÅ: Brev til Anna Mejlhede: Må man melde fra, når man har sagt ja?

Forelskelsen derimod, den har skyklapper på. Ganske vist er den ofte forstadiet til kærlighed (deraf ordet at være ”for-elsket”), men den har endnu ikke kærlighedens klarhed og dybde.

Det lyder, som om du og din veninde har både kærlighed til hinanden og fortrolighed. Brug begge dele til at lirke skyklapperne væk fra din venindes øjne, så hun bedre ser dig og verden omkring sig.

Fortæl hende, at du har sådan brug for hende og dermed også for, at hun taler med dig igen. Ikke kun til dig. Fortrolighed betyder og­så respekt. Den synes jeg, du viser din veninde ved at erkende, at du ikke længere kan agere hendes forelskelsesterapeut.

Forklar hende, at du savner jeres gensidige udvekslinger om livet i en grad, så du bliver nødt til at ruske hende ud af den følelseskarrusel, hun er havnet i. Selv om en psykolog kan have svært ved at nå ind til et forelsket menneske, kan det nogle gange lykkes for en god ven. Jeg synes, du skal gøre forsøget.

Kærlig hilsen,
Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: nikoline@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.