Anna Mejlhede
Annas brevkasse

Brev til Anna Mejlhede: ​Hvordan kommer vi videre?

22. november 2021
af Anna Mejlhede
Foto: Betina Fleron
"Var det her sket tidligere i livet, ville det have resulteret i skilsmisse. Hvem kan finde sig i så meget løgn og utroskab?." Læs denne uges brev til Anna.

Kære Anna Mejlhede

En norsk læser af SØNDAG trænger til råd og hjælp! Vi er i 70’erne, og vi har været gift i 48 år.

Det har gået op og ned som i de fleste ægteskaber, og vi ønsker begge at have det godt sammen videre i livet, være fælles om voksne børn og en lille flok børnebørn.

Men jeg har opdaget, at min mand har levet et dobbeltliv, og jeg er såret, rasende, skuffet og fuld af sorg.

Dengang børnene var små, havde han en elskerinde i flere år. Jeg fornemmede, at noget var galt, men med fuldtidsjob, tre børn – og hverken mobiltelefon eller internet dengang – var det ikke let at finde ud af, hvad der foregik.

Nu er jeg kommet i en lignende situation. Det viser sig, at han i flere år har haft som “hobby” at skrive til kvinder, som byder sig til på nettet, russere, østeuropæere, kinesere.

Selv om han ved, at de er svindlere, har han givet dem både sit navn og sin adresse, fortæller detaljeret om sig selv og sender billeder også af børnebørnene.

Han spørger selvfølgelig til kvindernes sexliv, ser frem til, at de kan mødes, og krydrer det hele med en masse hjerter og “I love you, my little wife”.

Han har også en “sugarbabe” i Østeuropa, som han har sendt sexlegetøj, udfordrende undertøj og penge til. Ved et par anledninger har han aftalt møder med hende, bestilt hotel og købt flybilletter.

På grund af coronaen er disse møder ikke blevet til noget, men som hendes “sugardad” belønner hun ham ved at sende små sexvideoer af sig selv.

Herhjemme har han haft et forhold til en lokal kvinde.

Han har lånt hende enorme pengebeløb. Disse har hun betalt tilbage, men han er fortsat med at kurtisere hende på alle måder, hjulpet med stort og småt, taget på bilture med hende og besøgt hende i hendes hjemland.

Alt har selvfølgelig været bag min ryg, og der er i det hele taget sket så meget, at det er umuligt at fortælle det hele her.

Selv om han lovede på tro og ære, at alt var slut, blev han ved med at sende penge til “sugarbaben” til hendes fødselsdag, jul og valentinsdag og har fortsat strømmen af hjertebestrøede brevudvekslinger med andre kvinder på nettet.

Ligeledes har han holdt telefonkontakt med den lokale kvinde og hele hendes familie. For ottende gang lover han så nu, at det alt sammen er slut.

Var det her sket tidligere i livet, ville det have resulteret i skilsmisse. Hvem kan finde sig i så meget løgn og utroskab?Nu ønsker jeg og vi at lægge dette bag os og have det godt sammen.

Men hvordan skal jeg klare at gå videre, uden at tankene om hans bedrageri snurrer rundt i mit hoved hele tiden?

Jeg har brug for tryghed, og jeg må kunne stole på ham. Er det muligt?

Hilsen

Den naive kone.

Kære kone

Hvorvidt du nogen sinde vil kunne stole på din mand igen efter så meget bedrag på enhver tænkelig parameter, er umuligt at svare på.

Naiv er du dog ikke! Derimod er du så fuld af trodsigt håb, at det skærer mig i hjertet.

Tillid og respekt er noget, vi bygger op gennem vores handlinger. Det kan ord og løfter ikke klare alene. Ud fra det, du her fortæller, er det svært for mig at se, hvad tilliden til din mand skal gro i, hvis den kun baserer sig på det sidste.

Du skriver, at havde det været tidligere i livet, var du ikke i tvivl om, at du ville skilles.

Mon jeg skal forstå det sådan, at det kun er, fordi I nu er i 70’erne, at du ikke ser skilsmisse som en mulighed?

Med så meget løgn og bedrag i bagagen tror jeg under alle omstændigheder, at du skal se på det således, at jeres nuværende ægteskab er forbi.

Hvis I skal videre sammen, må det være på en helt ny og anderledes måde.

Udgangspunktet for, at du kan slippe din utryghed, er, at din mand virkelig ændrer sin adfærd. Det er jeg ret overbevist om, vil kræve professionel hjælp.

Først og fremmest til ham alene, men også i form af parterapi for jer begge.

For det, du her beskriver, lyder ikke til ”bare” at være utroskab fra din mands side, men en decideret misbrugsadfærd.

Der er så megen sorg, løgn og svigt i jeres relation, der kræver heling og tilgivelse, og det bliver en lang og stenet vej at nå frem til et sted, hvor du ikke bare håber, at din mand ikke bedrager dig længere, men virkelig kan fornemme og mærke på jeres relation, at han har ændret sig. H

ar jeg som præst set mennesker komme videre i lignende situationer? Ja, men ikke uden tvivl, desperation, hårdt arbejde – og massiv støtte undervejs.

Jeg kan heller ikke undlade at spørge dig ad, om du kan forestille dig en mellemvej, hvor du og din mand ikke bor under samme tag længere – og heller ikke deler økonomi – men fortsætter et fællesskab omkring jeres børn og børnebørn?

For når du siger, at du ønsker at gå videre sammen med ham, er det så mest, fordi tanken om at være alene skræmmer dig, eller er det, fordi du – på trods af alt – elsker din mand og virkelig tror på, at han kan ændre sig?

Har der været noget tidspunkt i jeres liv sammen, hvor han har levet op til din tillid?

Ja, hvem kan finde sig i alt det, spørger du.

Og udfordringen er, at kun du sidder med svaret.

At tilgive er ikke altid ensbetydende med at fortsætte et samliv, og du er ikke hverken hård eller ukærlig, hvis du når til den erkendelse, at du ikke kan eller vil leve sammen med en mand, som har svigtet dig så groft.

Nogle gange må man gerne give op.

Kun du ved, hvor meget og hvad du magter – uden at gå helt i stykker af det! For det sidste er intet ægteskab værd, uanset alder og antal af år sammen.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Læs også