nytårsborde
Stil

6 overdådige nytårsborde til årets sidste aften

28. december 2015
Mandag, 28. december 2015 - 9:05 - Redigering: Charlotte Hallbæck. Tekst og styling: Josefine Hedemann, Nadja Wehlitz. Foto: Stine Christiansen og Pernille Enoch
Nytårsaften er der al mulig grund til at gøre lidt ekstra ud af både kjolen, nytårsmenuen og ikke mindst borddækningen! Lav dit eget overdådige nytårsbord, og husk, at der ingen regler er, så giv den bare fuld skrue med både glimmer, serpentiner, blomster og konfetti. Godt nytår!

Inden vi ser os om, står nytåret for døren, og det er tid til at tælle ned til 2019. Og det skal naturligvis gøres på allerfineste vis med en aften fyldt med glimmer, serpentiner, god mad, flotte kjoler og god stemning. Og hvad er mere stemningsfuldt end at sætte sig til et veldækket nytårsbord efter dronningens nytårstale? Her har vi samlet inspiration til 6 forskellige nytårsborde, der alle er overdådige og smukke på hver deres måde.

https://imgix.femina.dk/gyldent-nytaarsbord_0.jpg
nytårsborde

Dæk et bord i smukke douce farver som hvid og grå, og giv den så til gengæld fuld gas med pynt i guld og glimmer, så man kan se, det er nytår.

nytårsborde

Billede tv.: Put guldglimmer og små guldstjerner på glas og brug dem som alternativ til bordbomberne. Læg et rør på hver tallerken, så gæsterne hver især selv kan pynte omkring sig.

Billede th.: Drop de personlige bordkort og lav alternativt små kort med teksten: Godt nytår! Sæt en lille klokke på kortet og brug dem f.eks., når der skal skåles under middagen.

LÆS OGSÅ: 25 flotte forretter til din nytårsmenu

https://imgix.femina.dk/lyseroedt-nytaarsbord.jpg
nytårsborde

Dæk nytårsbordet feminint med toner i rosa og bordeaux, og pynt bordet med konfetti i forskelligt rosafarvet karton. Klip konfettien ud med en udstanser i forskellige størrelser.

nytårsborde

Billede tv.: Lav sjovt udstyr til en festlig photo booth. Søg på nettet efter skabeloner og klip dem ud i karton. Clips de færdigudklippede accessories fast i toppen af et sugerør med en clipsemaskine.

Billede th.:

https://imgix.femina.dk/dekadent-nytaarsbord.jpg
nytårsborde

Dæk bordet i mørke toner, og tilfør elementer i guld og store fjer. Drys med guldstjerner, konfetti, og brug gavebånd i guld som bordpynt.

nytårsborde

Billede tv.: Servér champagne eller drinks på et lille bord, og pynt bordet med gavebånd i guld.

Billede th.: Brug små klokker som del af bordpynten, og ring med dem, når der skal holdes tale eller siges skål. Bind et guldbånd i en guldklokke, og bind en sløjfe. Læg klokkerne midt på bordet eller ved hver kuvert.

LÆS OGSÅ: 25 flotte hovedretter til din nytårsmenu

https://imgix.femina.dk/pastelfarvet-nytaarsbord.jpg
nytårsborde

Gå all-in med et mix af opsigtsvækkende pynt og byd velkommen til årets fest med manér. Gør som her og kombinér store guirlander i guld med pastelfarvet papirkonfetti på snor, stribede sugerør og kulørte vimpler.

nytårsborde

Billede tv.: Lav en effektfuld borddekoration med mange balloner i forskellige størrelser, som du fylder med pastelfarvet konfetti. Vælg kun to former, her er brugt runde og hjerteformede balloner for at gøre det sprælske bord sjovt og uhøjtideligt, men også harmonisk.

Billede th.: Brug masser af konfetti, vimpler og små balloner på dit nyårsbord, og supplér med forskellige sjove elementer på dine gæsters tallerkener. Hvis du holder dig til ét farvetema, kan du sagtens bruge mange forskellige elementer på bordet, uden at det kommer til at virke rodet.

https://imgix.femina.dk/maskebal-nytaarsbord.jpg
nytårsborde

Hop ind i det nye år med et glamourøst maskebal. Pynt op med mørke tekstiler og et smukt stel, som matcher den dramatiske stemning. Beslut dig for et farvetema og følg det helt til dørs, som her, hvor den mørkeblå farve danner rammen.

nytårsborde

Billede tv.: Gør bordet endnu mere festligt med en stor klynge balloner fyldt med helium, så de kan svæve over bordet. Køb nogle forskellige balloner og giv dem et marmoreret look ved at spraymale dem med guld og sølv.

Billede th.: Lav et smukt bordkort med festligt tape med glimmer og mønster, og sæt det på et naturfarvet manilamærke på en dekorativ måde. Find en fjer og sæt det fast på kortet med et silkebånd.

LÆS OGSÅ: 30 fantastiske desserter til din nytårsmenu

https://imgix.femina.dk/nytaarsdroemmel-nytaarsbord.jpg
nytårsborde

Er du til det naturlige og enkle, så dæk op i lyse toner kombinereret med grønt og et tvist af messing, og indtag nytårsmenuen i smukke skandinaviske omgivelser. Brug naturlig pynt som artiskokblomster og andre tørrede blomster, og gør det ekstra festligt med en smuk balloninstallation, der svæver dekorativt over nytårsbordet.

nytårsborde

Billede tv.: Del jeres nytårsforsætter på en sjov og anderledes måde ved at skrive dem ned på små manilakort, sætte dem fast på en hørsnor med en lille træklemme og hænge op som en lille vimpel over bordet.

Billede th.: Dæk op i naturlige og grønne farver – find en lys hørdug, et kønt stel og pynt op med årstidens grønt. Gem f.eks. gamle blomsterbuketter, frøstande eller lignende, lad dem tørre, og brug dem som dekorativ bordpynt med et farvet bånd omkring. Her er brugt tørrede frøstande fra jomfru i det grønne, artiskok og eukalyptusblade.

https://imgix.femina.dk/digogmig-nytaarsbord.jpg
nytårsborde

Selv om der kun er dig og din kæreste eller mand til middag nytårsaften, kan du sagtens gøre det festligt. Hold bordet i lyse toner, og tilfør elementer i sølv og træ.

nytårsborde

Billede tv.: Lav et lille bordkort af en stjerne udstanset i karton og skriv "dig" og "mig" på de små stjerner. Sæt et stykke ståltråd i stjernen, og sæt stjernen fast om stilken på glasset.

Billede th.: Lav selv fine knallerter med små gaver eller søde beskeder i. Brug et paprør fra en toiletrulle, fyld gaver, pynt eller beskeder i paprøret, og pak rullen ind i et stykke silkepapir. Bind enderne sammen med et stykke snor i begge ender, og pynt til sidst med stjernestickere.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_6.png

Læs også