Vi skal værdisætte det 'usynlige' arbejde: "Nogle af de vigtigste mennesker i samfundet er nogle af dem, der får allermindst i løn"

Det er nemmere at måle værdien i kroner og øre af en nyproduceret bil end af en god sygeplejerske.

Men ifølge feministisk debattør Emma Holten behøver det ikke være sådan – det er nemlig vores regnemaskine, der er noget i vejen med.

Vi er for dårlige til at måle den immaterielle værdi af det omsorgsarbejde, som ofte bliver håndteret af kvinder.

Af sygeplejerskerne, pædagogerne, sosu-assistenterne mm

Derfor er det den slags arbejde, der bliver lønnet lavest og som ryger først, når der skal laves nedskæringer. Emma Holten synes, det er helt skævt i forhold til den værdi, det giver samfundet.

– Jeg mener, at vi lige nu står i en situation, hvor paradoksalt nok nogle af de vigtigste mennesker i samfundet er nogle af dem, der får allermindste løn, siger hun.

Og det er både, når man sammenligner sygeplejerskens løn med direktørens, men også hvis man kigger på de enkelte funktioner i en virksomhed.

– Når man sidder i en virksomhed, så kigger man ofte på, hvem der har faktureret flest timer, og tænker, at det er den person, der har skabt mest værdi. Men der er måske nogen, der laver noget imellem de fakturerede timer, som også er skidevigtigt arbejde.

Hun laver en reference til serien Mad Men og påpeger, hvordan det her er sekretæren, der i virkeligheden har styr på, hvad der sker i firmaet, og holder sammen på det hele.

Det fortæller hun i anden episode af Kommissionen. En ny podcast produceret af femina med Ayşe Dudu Tepe som vært.

Kommissionen skal fungere som alternativ til Kommissionen for den glemte kvindekamp, der blev nedsat af den socialdemokratiske regering sidste år, og som skulle være med til at sikre, at kvinder med minoritetsbaggrund kan nyde samme rettigheder som andre danske kvinder.

Men Ayşe Dudu Tepe vil have en samtale om ligestilling på tværs af hudfarve, religion, køn osv.

I hvert afsnit har hun en række gæster inde, som debatterer et ligestillingspolitisk emne. I anden episode handler det om ligeløn.

Med sig har hun aktivist Emma Holten, erhvervsleder Stine Bosse og formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

Stine Bosse er enig i, at vi skal blive bedre til at måle omsorgsarbejdet, og se det som en investering frem for en udgift.

– Tænk, hvis vi kunne dokumentere værdien af veluddannede pædagoger, og hvor mange gange den kommer tilbage i forhold til at sørge for, at de børn, der lever i hjem, hvor det er lidt sværere, de faktisk bliver holdt og lærer nogle ting, før de skal i skole, siger hun og fortsætter:

– Hvis vi kunne blive enige om at måle tingene mere holistisk og mere gennemtænkt, så tror jeg, vi er kommet et stykke vej.

Men det er ikke kun det lønnede omsorgsarbejde, der bliver diskuteret i Kommissionen.

De tre kvinder i panelet mener nemlig også, at de vi skal forholde os til det ulønnede omsorgsarbejde, der foregår i hjemmene.

I gennemsnit bruger danske kvinder nemlig dagligt 54 minutter mere på arbejde i hjemmet, end mænd gør. Det svarer til ni ugers fuldtidsarbejde om året.

Emma Holten mener, at hvis vi gerne vil have højere belægning på de kvindedominerede fag, bliver vi nødt til at kigge på ligestillingen i hjemmene – og den starter også i virksomhederne.

Mænd er nemlig i gennemsnit 50 minutter mere på arbejdspladsen end kvinder.

– Lige nu har vi en privat sektor, som har vænnet sig til mænd, der er der til kl. 17 eller senere. Men hvis vi gerne vil have mere ligestilling i hjemmene, så skal vi også have en større fleksibilitet og forståelse i erhvervslivet, og diskuterer hvad vi egentlig kan kræve af f.eks. mænd med små børn, når det kommer til arbejdstid. Ikke kun af kvinder, men også af mænd.

Hør hele podcasten her i artiklen, på Spotify eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.