ayse dudu tepe

Efter hendes forældres beslutning gik Ayse ned til skoleinspektøren. I dag synes hun, at rettigheder skal på skoleskemaet

4. januar 2023
Af Aja Nøhr Larsen
Foto: Jonas Pryner Andersen
Ayse Dudu Tepe måtte ikke komme med på lejrskole. Jino Doabi blev tvunget til at bære tørklæde. I dag er de enige: Vi frisætter ikke børn og unge kvinder ved at lave forbud. I stedet skal vi oplyse dem og deres forældre om ligestilling og rettigheder.

Da Ayşe Dudu Tepe var barn, ville hendes forældre ikke have, at hun tog med på lejrskole.

Så gik hun ned til sin skoleinspektør og sagde "mine forældre vil ikke have det her, men jeg vil virkelig gerne". Skoleinspektøren indkaldte en tolk og Ayses forældre til en samtale, og her forstod både skoleinspektøren og Ayşe Dudu Tepe, at hendes forældre bare var bange for, at der skete hende noget.

Skolen kunne så forsikre dem om, at der ikke kom til at ske hende noget, og hun fik lov at komme med.

– Jeg er måske også lidt anderledes end mange andre kurdiske børn, siger Ayşe Dudu Tepe med et grin, men alligevel bruger hun sit eksempel til at understrege noget generelt.  

Det fortæller hun i første episode af KOMMISSIONEN. En ny podcast produceret af femina med Ayşe Dudu Tepe som vært.

KOMMISSIONEN skal fungere som alternativ til Kommissionen for den glemte kvindekamp, der blev nedsat af den socialdemokratiske regering sidste år, og som skulle være med til at sikre, at kvinder med minoritetsbaggrund kan nyde samme rettigheder som andre danske kvinder.

Men Ayşe Dudu Tepe vil have en samtale om ligestilling på tværs af hudfarve, religion, køn osv.

I hvert afsnit har hun en række gæster inde, som debatterer et ligestillingspolitisk emne. 

Meget mere oplysning

I første episode diskuterer hun kommissionens forslag om at forbyde hovedtørklæder i grundskolen.

Med sig har hun Yildiz Akdogan, forhenværende medlem af Folketinget for S og forkvinde for Kvinderådet, debattør Jino Doabi og medlem af Kommissionen for den glemte kvindekamp og forhenværende medlem af Folketinget for SF. 

Ayşe Dudu Tepe mener, at pointen om, hvordan hendes egen overbevisning endte med at smitte af på hendes forældre, er en del af løsningen på tørklædedebatten.

– Vi skal give de her piger og unge kvinder så meget støtte og oplysning, vi kan. Vi går ud fra, at alle kvinder ved, hvad deres rettigheder er, men det gør vi ikke. Vi skal have meget mere oplysning, fortæller Ayşe Dudu Tepe.

Hun mener, at emner som ligestilling og rettigheder skal på skoleskemaet fra børn er helt små.

– Man kan lige så godt starte i børnehaveklassen med at undervise alle kønnene. Så kan vi ruste de her piger til at vide, hvad de egentligt kan kræve af deres forældre.

Jino Doabi, som også sidder med ved bordet i første afsnit af podcasten KOMISSIONEN, var selv tvunget til at bære tørklæde i skolen, da hun voksede op i Iran. Og hun synes i høj grad, at vi skal gøre noget for at hjælpe de piger, der bliver tvunget til det i Danmark, for hun ville have ønsket, at nogen havde gjort det for hende.

Hun synes dog, at det forbud, som den tidligere regerings "Kommissionen for den glemte kvindekamp" kom frem til, var den forkerte løsning.   

– Kommissionen har været for doven. Det er en for nem løsning, og det virker som et bestilt arbejde. I virkeligheden er problemet mere komplekst, og der er mange nuancer i det og mange svar på de her udfordringer, siger Jino Doabi.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hun er enig i, at emner som ligestilling skal ind i skolerne – også i seksualundervisningen, hvor børn skal lære at mærke deres grænser og give udtryk for dem.

Yildiz Akdogan mener, at ligesom vi skal nå ud til pigerne, skal vi også nå ud til deres forældre.

– Skulle vi måske prøve at foregribe nogle af de her ting ved at snakke med de her mennesker, prøve at få dem til at forstå, at det de gør med pigerne, ikke hjælper pigernes fremtid, siger Yildiz og fortsætter:

– Jeg tror, at vi med et forbud skubber de her mennesker yderligere ud og marginalisere dem yderligere. Det er det sidste jeg, har brug for. Både som mor, kvinde og statsborger i det her samfund.

Hør hele podcasten herunder i artiklen, på Spotify eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.