https://imgix.femina.dk/2022-05-02/rama1_1.jpg
Eid al-fitr.

Sådan fejrer tre kvinder Eid al-fitr.: “Jeg kigger på min bankkonto og tænker: ’Jeg har jo ikke engang brug for de her penge”

2. maj 2022
af Sofie Olivia Mørch
Foto: privat
I dag samles muslimer verden over for at markere afslutningen på den lange faste, men hvad ligger egentlig til grund for festlighederne og traditionerne. Vi har spurgt tre muslimske kvinder.

Lørdag aften blev der kigget op mod månen.

Traditionelt set er det nemlig månens placering, der bestemmer, hvilken dag der skal markere afslutningen på den muslimske fastemåned, ramadan.

I 31 dage har muslimer verden over fastet fra solopgang til solnedgang, og traditionen tro skal det hele nu afsluttes med tre dages festligheder.

Den muslimske højtid kaldes Eid al-fitr., og den bliver ofte sammenlignet med den kristne jul.

Og det er da heller ikke et tilfælde. Her er det nemlig familien og fællesskabet, der er i højsædet.

Vi har snakket med tre muslimske kvinder i Danmark for at høre, hvordan de skal fejre deres Eid al-fitr.

https://imgix.femina.dk/2022-05-02/rama2.jpg

Royla Asghar, 24 år, oprindeligt fra Rumænien, kom til Danmark i 2008, bor i Lyngby med sin mand, studerer på Aalborg Universitet og arbejder som studentermedhjælper i Styrelsen for international rekruttering og integration.

Candyfloss.

Det er det Royla glæder sig allermest til at sætte tænderne i. Men den farvede, sukkermasse er også gået hen og blevet hendes egen lille tradition. Uden den - ingen afslutning på den lange faste.

Og så er det jo ganske belejligt, at dagen i dag blandt andet skal tilbringes på Bakken. Men allerførst er der en helt særlig og traditionsbunden ting, der tager hende og familiens opmærksomhed.

– På den første dag er der altid bøn om morgenen. Så vidt jeg husker, har vi altid bedt på græsplænen i Rødkildeparken, og det skal vi også i år. Vi tilbeder Gud, og vi beder for at vise taknemmelighed.

Højtiden spænder over tre dage. Royla skal fejre førstedagen med sin svigerfamilie, andendagen med sin egen familie og tredjedagen med sin mand.

Inden festlighederne for alvor går i gang er der lidt forberedelse.

– Noget af det vigtige at sige ved Eid er, at det er en fashiontid. Man skal købe noget nyt tøj. Man skal sørge for at være ren og præsentabel til fejringen. Min mand er eksempelvis lige blevet klippet for fire dage siden, og i dag skal han klippes igen, fordi han skal være helt klar til fejringen.

Efter bønnen i Rødkildeparken skal de ud at spise arabisk tapas. Og herefter er det tid til gaver for de små.

– Når vi har spist, er det en tradition, at man skal give børnene gaver. I min familie giver vi bare penge, og lidt ligesom fastelavn går børnene rundt med tasker, og spørger de voksne om penge. Vi er ret mange børn, så i stedet for at købe gaver til alle, er det lidt nemmere at give penge.

På dagen er der endnu en tradition, som også markerer højtiden. Det er nemlig også nu, at man som muslim skal give sin årlige almisse. Det er 2,5 % af ens formue, som man giver væk til nogle, der har mere brug for det end en selv.

Nogle vælger at give det til moskéen, mens andre vælger at give det til velgørenhed.

– Det skal vi give, fordi det er en af de fem søjler i islam. Det giver vi før eller efter morgenbønnen på førstedagen. Det er meget vigtigt, og det er en obligatorisk ting at gøre. Hvis du ikke har nogle penge, skal du selvfølgelig ikke give. Men de fleste har råd, fordi det er en ret lille del af ens samlede formue.

– Jeg ved faktisk ikke præcis, hvordan det foregår i praksis, fordi det er manden, der giver det på vegne af sin familie, så det er min mand, der skal give det. I år giver vi til moskéen og nogle muslimske organisationer, der hjælper fattige.

Og særligt det med at kunne give midler væk til nogle, der har mere brug for det end en selv, er for Royla også en helt central ting ved fasten og festen.

Højtiden er for hende også en, der sætter hendes liv i perspektiv. Og her er det særligt fasten forinden, der sætter nogle tanker i gang.

– Man faster, fordi det er en af de fem søjler i islam, men det er også fysisk godt for kroppen at faste, fordi man detoxer. En anden gevinst ved det er, at det hjælper en til at blive mere taknemmelig. Vi mennesker bliver nogle gange meget utaknemmelige og meget grådige.

– Vi gør måske vores problemer større, end de er i forhold til, at der faktisk er folk i krig og folk, som sulter. Mange af os er også dårlige til at smide mad ud, og når du så skal afholde dig fra at give efter for dine lyster, så tænker man lige en ekstra gang over tingene. Du bliver mere fokuseret på at finde en dybere mening.

Det er vigtigt, at man er helt rask, når man faster. Og her kan det at være kvinde nogle gange være forbundet med udfordringer i perioden.

– For kvinder er det lidt mere kompliceret nogle gange, hvis man eksempelvis har sin menstruation. Lige nu har jeg min cyklus, så jeg har ikke fastet de sidste tre dage, og det er også meget vigtigt, at man kun faster, hvis føler sig helt rask til det.

Hvad betyder dagen for dig?

– Jeg tror, at det betyder lige så meget for mig, som jul betyder for kristne og hanukkah gør for jøder. Det er virkelig dér, man er stolt af at være muslim. Man får lov til at fejre sin religion på en virkelig farverig måde, og alle samles lige meget, hvilken etnicitet man har. For mig betyder det mest, at jeg virkelig føler mig taknemmelig for alle de ting, jeg har - for den familie, jeg har, og for at de 30 dage af sult kun har været 30 dage.

https://imgix.femina.dk/2022-05-02/rama1_0.jpg

Nada Amir, 23 år, bor på Amager, frivillig i Minu Ung, studerer kommunikation og virksomhedsstudier på Roskilde Universitet.

I Nada Amirs barndomshjem på Amager var der her til morgen rift om pladserne til badeværelset.

Forud for familiens fælles bøn, der skal markere begyndelsen på Eid al-fitr, er der nemlig et ritual, som de i familien på denne dag har gjort, så længe hun kan huske.

– Vi har rigtig mange ritualer i min familie. Inden dagen starter for alvor, skal vi alle sammen i bad. Det er godt, hvis man starter dagen ud med at være ren. Så der er for det meste kø til badeværelset.

Efter badet iklæder de sig fint, nyt tøj. Og så er de klar til at skyde festlighederne i gang.

– Vi bliver omkring syv mennesker, så det er min tætte familie, der samles. I bønnen siger man forskellige ting, blandt andet tak fastemåneden. Efter bønnen spiser vi morgenmad og giver gaver til hinanden.

Dengang hun var barn, fik hun af de voksne forklaret dagene som en slags pointtavle. En del af de ritualer, der udføres, giver point.

– Det bliver betragtet som en ekstra god gerning i Eid at donere penge, tage et bad, bede, give gaver og gøre andre mennesker glade.

Efter morgenmaden hastede familien videre til Nadas bedsteforældre. Her samles fætre og kusiner, onkler og tanter – ja, hele den pukkelryggede til fælles spisning og hygge.

– Man er spændt, og man glæder sig til at kunne spise med hinanden. Jeg beskriver det ofte som følelsen, man har på sidste skoledag inden sommerferien. Nu er du kommet igennem skolen, og nu skal du belønnes – det er en dejlig følelse.

Nada har aldrig prøvet at fejre Eid al-fitr. andre steder end i Danmark, men hun har fastet andre steder i verden.

– Jeg har holdt ramadan andre steder, og man kan tydeligt mærke forskel, når hele landet fejrer det sammen.

– Men jeg synes også, at det bliver mere og mere naturligt i Danmark at se Eid-pynt, Eid-roulader hos bageren og så har vi også en ramadan-sang, der hedder ’Ramadan i København’.

– Jeg er ikke særligt bekymret for, at der ikke er repræsentation nok, og jeg er glad for det, der er indtil videre. Det er også her, jeg helst vil fejre det.

Nada har doneret penge til fire forskellige organisationer - både i Danmark og i udlandet. Alle sammen med det fælles formål at hjælpe til, hvor folk har det svært.

Og det er et ritual, som hjælper hende til at sætte livet i perspektiv.

– Jeg kigger på min bankkonto og tænker: ’Jeg har jo ikke engang brug for de her penge’. Lige så snart, man kommer ind i ramadan-måneden, så kommer man ind i en spirituel verden, hvor man tænker mere på sit liv, og hvad der er vigtigt i det.

– Det er en mulighed for at tænke på andre mennesker, og så kommer det meget naturligt at tænke over, at der er andre, der har mere brug for pengene end mig selv.

Hvad betyder dagen for dig?

– Det er en følelse af taknemmelighed og kærlighed. Gennem fasten bliver jeg testet på min tålmodighed. Nogle dage er man mere sulten end andre. At komme igennem det giver mig en form for ro, viljestyrke og et pusterum til at trække vejret og reflektere lidt ekstra over livet.

https://imgix.femina.dk/2022-05-02/ramaja.jpg

Amanda Esbjørn, 26 år, bor i Herlev med sin mand og to børn, studerer på Hotel- og Restaurantskolen i Valby.

Klokken er 7:35, og Amanda Esbjørn er på vej i skole.

Den muslimske højtid er i år faldet på en hverdag, hvilket godt kan skabe forhindringer i forhold til alt, hvad der hedder planlægning.

– Vi har selvfølgelig alle sammen arbejde, så det er lidt svært at planlægge det helt store, men når vi har fri i morgen, så samles vi hos min svigerfamilie.

For Amanda Esbjørn har denne tid ikke altid været forbundet med faste, bøn og fejring.

I dag er det hendes sjette Eid al-fitr. Hendes forældre er kristne, og inden hun mødte sin mand, havde hun ikke nogen relation til islam.

Hun havde dog en spirende interesse for koranen, og i 2016 konverterede hun til islam. Kort tid efter fandt hun sin mand.

I dag klokken 10:30 mødtes hun med sin svigerfamilie for at bede en fælles bøn.

– I år bliver det holdt i Rødkildeparken, og her samles alle, der har lyst til at være med. Det samler muslimer i Danmark, og det er smukt, at så mange møder op og udfører bønnen sammen.

Efter bønnen i Rødkildeparken, er der linet aktiviteter op til de små. Boder og forlystelser. Og derefter går turen for Amanda og svigerfamilien til Bakken, hvor de skal spise og hygge sig.

– I Eid-dagene skal du belønne dig selv, og du må ikke faste. Det skal være glade dage, og man siger, at Eid er børnenes fest, så det er meget børnene, man sætter i centrum, lidt ligesom juleaften.

I måneden op til Eid al-fitr. og til festlighederne er der måder, hvorpå man kan opnå belønninger, eksempelvis ved at faste. Men det kan også være forbundet med forhindringer – især med børn.

– Min mand og jeg faster, og det er en stor gave at have helbredet til at kunne gøre det, men det kan mærkes, at det er blevet hårdere efter, at der kommet børn til. Du kan ikke bare lige lægge dig ned og tage en lur, men det er bare en del af det.

– Det er også en oplevelse at gå gennem den måned, du faster hele måneden og opnår en masse belønninger, og på den måde ser man mere og mere frem til afslutningen, hvor man kan spise og fejre det.

Hvad betyder dagen for dig?

– Jeg ville ønske, at den betød mere, end den gør. Men når du er vokset op i kristendommen, eller i hvert fald bare i en anden tro, så der nogle ting, der hører med. Der er eksempelvis aldrig noget for mig, der ville kunne erstatte juleaften, men det har jeg valgt at give slip på for mit eget bedste og for ikke at forvirre mig selv.

– Jeg ønsker med tiden, at Eid kan komme til at give mig den samme følelse, som juleaften gjorde. Men Eid er for mig nu også noget, jeg elsker og holder af, specielt fordi mine børn og min svigerfamilie er fantastiske til at fejre det.

Læs også