jmd
Fødegangen

Region Hovedstaden stopper med at bruge jordemoder-vikarer. Men de har 71 ledige stillinger

23. september 2022
af Katrine Rosenbæk
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Især Hvidovre og Herlevs fødeafdelinger har haft mange ledige stillinger det seneste år. Fra årsskiftet skal de undvære vikarerne, for regionen ønsker at have en fast personalestab.

Der var 71 ledige jordemoderstillinger i Region Hovedstaden pr. 1. september.

I juli var der 95.

I januar var der 100.

Sådan har det været i over et år: Regionen har haft mange ledige jordemoderstillinger, og mange jordemødre har undgået offentlige ansættelser i protest mod løn- og arbejdsvilkår.

I stedet har de ladet sig ansætte som vikarer og tjent næsten det dobbelte af, hvad de gjorde som fastansatte.

Men når vi går ind i det nye år, skal det være slut med vikarerne. Der genindfører Region Hovedstaden nemlig ”vikarstop” på fødeområdet. Det fremgår af en nyhed fra regionens intranet, som femina har læst.

Lars Gaardhøj er regionrådsformand i Region Hovedstaden og fortæller, at regionen har benyttet sig af vikarer, fordi de manglede medarbejdere, men nu ønsker regionen at vende tilbage til at have fødeafdelinger med et fast personale.

Ledige jordemoderstillinger i Region Hovedstaden

Siden 1. september 2021 har Region Hovedstaden i gennemsnit haft 77 ledige jordemoderstillinger.

Det højeste antal var 100 pr. 1. januar 2022.

I juli oplyste regionen, at de havde en uofficiel normering på fødeområdet på 605 jordemødre.

77 ledige stillinger svarer til knap otte procent af normeringen. Kilde: Region Hovedstaden  

- Vi skal have gode, velfungerende afdelinger, og det kræver en fast stab af dygtige medarbejdere. Det er også sådan, vi skaber det bedste arbejdsmiljø, siger han.

Håbet er, at vikarstoppet kan få de jordemødre, der har arbejdet som vikarer, til at tage faste ansættelser i stedet.

Lars Gaardhøj fremhæver også, at Region Hovedstaden for nylig indgik en aftale med Jordemoderforeningen om nye, varige løntillæg til jordemødre. Et af tillæggene er et ”fødetillæg”, hvor jordemoderen tjener 12.000 kroner årligt, hvis hun varetager fødsler i mindst halvdelen af sine vagter.

Tillæggene får dog ikke lønnen i en fastansættelse til at nærme sig den, de kan få som vikarer.

- Vi vil aldrig kunne matche det lønniveau, som vikarerne ligger på, fastslår Lars Gaardhøj.

En provokation

Sofie Korsgaard er jordemoder og med i Jordemødre for Ligeløn. Sidste forår samlede de underskrifter fra 1100 jordemødre, som ikke ville lade sig ansætte offentligt, før de blev lovet en bedre løn.

Hun mener ikke, at de nye tillæg fra Region Hovedstaden er nok til at tiltrække de jordemødre, der er søgt væk fra de offentlige ansættelser på grund af ønsket om højere løn.

- Det er grundlæggende Christiansborg, der kan løse problemet, fordi det har vokset sig så stort, siger Sofie Korsgaard.

Det er pisk i stedet for gulerod, og derfor føles det for mange af os provokerende – at forestille sig, at man kunne blive tvunget til at tage en fastansættelse, fordi man ikke har andre muligheder.

Hun tror heller ikke, vikarstoppet får vikarer til at tage fastansættelser. Tværtimod.

- Det er pisk i stedet for gulerod, og derfor føles det for mange af os provokerende – at forestille sig, at man kunne blive tvunget til at tage en fastansættelse, fordi man ikke har andre muligheder.

Hos Jordemødre for Ligeløn tror de ikke, at tiltaget er holdbart. Januar og februar er lavsæson for fødsler, men hvordan skal vagtplanerne bliver fyldt ud, når det til sommer bliver højsæson for fødsler igen?

Lis Munk, som er formand for Jordemoderforeningen, kan godt forstå, at regionen ønsker at lave gode arbejdspladser og give kvinderne nogle gode tilbud.

- Men det er svært at lave gode vilkår, når man ikke er kolleger nok, siger hun.

Hun gør opmærksom på, at de fastansatte i forvejen har været fleksible, stabile og loyale.

- Det bliver sejt for dem, indtil der er flere, som har lyst til at lade sig fastansætte.

Hun mener også, at man skal have øje på patientsikkerheden.

- Hvor langt kan man gå for at holde fast i ikke at bruge vikarer?

Bump på vejen

Lars Gaardhøj mener ikke, de bruger pisk i stedet for gulerod, men han anerkender, at det kan ”give nogle bump på vejen”, når de stopper med at bruge vikarer.

Derfor er regionen også klar til at benytte sig af FEA-vagter, såkaldte frivillige ekstravagter, som de fastansatte kan tage til en højere timeløn.

- Det skal ikke blive noget, vi bruger i massivt omfang, for det lægger også et hårdt pres på vores medarbejdere.  

De har også andre tillægsmuligheder, de kan bruge, og de håber, at de jordemødre, der bliver færdiguddannet til februar, vil tage et job i regionen. Derudover skal afdelingerne hjælpe hinanden.

Ifølge Lars Gaardhøj kan det blandt andet komme til udtryk ved, at fødende må omvisiteres. Det vil sige, at den fødende sendes til en anden afdeling end den, hun oprindeligt skulle føde på.

Men er det ikke svært at hjælpe hinanden, når regionen har 70 ledige stillinger, de ikke må besætte med vikarer?

- Jo, det er klart, at det er svært, så længe vi mangler personale. Men vi vil rigtig gerne have fokus på faste medarbejdere og færre vikarer.

Jeg har hørt om hele vagtlag, der har været besat af vikarer. Hvad tror du, det betyder for patientsikkerheden, når de ikke længere må tage vagter?

- Patientsikkerheden skal altid være i orden.  

Vil du love, det er sikkert at føde?

- Det vil jeg gerne stå på mål for.

Lars Gaardhøj fortæller desuden, at regionen vedtager nyt budget i næste uge, hvor fødeområdet tildeles 31 millioner kroner i 2023, som stiger til 41 millioner kroner i 2024 og årene frem.

Der er tale om varige midler, men nogle af dem kommer fra Christiansborg, hvor der tidligere i år blev indgået en aftale om at løfte fødeområdet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.