Hvidovres fødeområde skal spare og lukker en barselsgang permanent: "Det er grotesk"

Artiklen er opdateret: Forud for artiklens deadline har femina kontaktet Hvidovre Hospitals kommunikationsafdeling med henblik på at lave interview. De har ikke ønsket at stille op, men sendt et skriftligt svar. Efter artiklens publicering har kommunikationsafdelingen henvendt sig til femina med et ønske om, at det skulle fremgå af artiklen, at selvom barselsgangen lukkes, bevares samme antal barselspladser. Artiklen er nu opdateret med kommentaren.

Først var det bare en midlertidig løsning.

Hvidovre Hospital havde lukket en af deres to barselsgange i juli, fordi de manglede sygeplejersker til at tage sig af de nyfødte og deres forældre.

Men nu lukker barselsgangen permanent.

Afdelingen for gynækologi og obstetrik er nemlig blevet pålagt at spare 4,9 millioner kroner til hospitalets budget for 2023, og af en intern mail, som femina har læst, fremgår det, at ”planen for besparelsen” er at samle alle sengepladser og dermed lukke barselsgangen.

I alt skal seks sengepladser lukkes på den samlede afdeling, men der bliver ikke lukket nogen barselspladser. Herefter vil afdelingen have 59 sengepladser, hvoraf 41 af dem er barselspladser.

Det fremgår af mailen, at den samlede afdeling ikke altid vil have nok pladser, og at reduceringen af sengepladser kun kan lade sig gøre, hvis ”hvis afdelingen samtidig kigger grundt på patientforløbene.”

Derfor skal nogle af de patienter, som i dag indlægges, måske ”tilbydes et andet forløb i ambulant regi”, det vil sige uden indlæggelse.

Der står, at de altid skal have en plan for overbelægning, og at ambitionen fortsat er, at barsels- og svangrepatienter skal have enestuer.

Men da barselsgangen endnu blot var midlertidigt lukket, oplyste Hvidovre Hospital til femina, at enkelte nybagte forældre måtte ligge på tosengsstuer efter fødslen.

Hvidovre Hospital har ikke ønsket at stille op til interview, men bekræfter i et skriftligt svar, at barselsgangen lukker.

De afviser, at der er tale om en besparelse og omtaler det i stedet som ”omprioriteringer.”

Mie Ryborg-Larsen er formand for Forældre & Fødsel og undrer sig over, at Hvidovre Hospital lukker en barselsgang.

- Det er fuldstændigt grotesk og giver ingen mening. Det sender nogle ekstremt blandede signaler, at man med den ene hånd prioriterer området, mens man med den anden hånd fjerner midler.

Mie Ryborg-Larsen refererer til den aftale, som regeringen har indgået med støttepartierne, hvor fødeområdet bliver tilført 475 mio. kr. de næste år.

En af aftalens overskrifter er, at førstegangsfødende får ret til todages ophold på barselsgangen efter fødslen.

Det er de fem danske regioner, som leder hospitalerne og er arbejdsgiver for de ansatte. Men regionerne eksisterer under Christiansborgs nåde.

Det er nemlig derfra, de får deres økonomiske rammer, når de årligt forhandler budget med finansministeriet.

Og eksemplet her er udtryk for, at regionerne og Folketinget ikke altid taler lige godt sammen, forklarer Jes Søgaard, som er professor og sundhedsøkonom ved SDU.

- Systemet er sådan, at aben – det reelle politiske ansvar – ligger og kører mellem regionspolitikerne og folketingspolitikerne, siger han.

Lige nu har hospitalerne travlt med at spare, fordi de ligesom resten af samfundet er ramt af de stigende energi- og varmepriser og desuden bruger mange penge på vikarer og på at betale de fastansatte ekstra for at tage frivillige vagter.

Alvorlige folder

I dette tilfælde har der ikke været tale om et sparekrav fra Region Hovedstaden, men Jes Søgaard påpeger, at besparelseskrav fra regionerne i princippet sagtens kan udgå til det enkelte hospital, uden at man har været opmærksom på, at det ikke må ramme fødeområdet, fordi regeringen lige har opprioriteret det.

- Det er en af de mange måder, hvor systemet kan tale forbi hinanden, siger Jes Søgaard.

Derfor kan man gang på gang se folketingspolitikere som eksempelvis Mette Frederiksen stå og lægge ansigtet i alvorlige folder og sige, at de har gjort deres, og at nu er det op til regionerne. Imens vil regionerne stå og sige, at de ikke har pengene til det.

- Derfor er der ved at være en træthed om det regionale sygehusvæsen, og det er et kæmpe troværdighedsproblem i toppen af det danske sundhedsvæsen, at den ene part siger noget, mens den anden part siger noget andet, og der sjældent kommer en afklaring.

Og hvem betaler så prisen for det?

- I det her tilfælde betaler kvinderne prisen, siger Jes Søgaard.

Men det gør personalet også, når deres arbejdsvilkår forringes. Og derfor fortsætter den negative spiral, hvor sygeplejersker og jordemødre forlader gangene, fordi de må gå på kompromis med deres faglighed.

- De føler, de svigter patienterne, og så siver folk væk.

Tiden er vigtig

Hos Forældre & Fødsel hører de ofte fra fødende, som har haft dårlige oplevelser på barselsgangen på grund af manglende bemanding.

- Vi hører fra par, som har følt, at uret tikkede, mens de lå der. De fortæller, at de nærmest følte sig presset til at tage hjem.

Men tiden efter fødslen er vigtig, mener Mie Ryborg-Larsen.

Kvinden har brug for at hvile sig i trygge omgivelser, og mange familier har brug for hjælp til at lande i en helt ny virkelighed. Det er også her, mange har brug for hjælp til at få amningen i gang, og lykkes det ikke, inden man sendes hjem, kan det være, man må lade sig genindlægge.

- Hvis man bliver overladt for meget til sig selv i den her tid, kan det i sidste ende føre til alvorlige efterfødselsreaktioner. Det føles som et kæmpe svigt, siger Mie Ryborg-Larsen.

- Mange forældre bebrejder dem selv, hvis det ikke går, som det skal, men de skal også bebrejde samfundet for ikke at stille de nødvendige vilkår til rådighed for, at man kan lykkes godt.

Artiklen er rettet: I en tidligere version var det uklart, om Region Hovedstaden har udsendt et sparekrav. Dette er præciseret fredag den 23. september 2022 kl. 17.42.