fødegang
Fødegangen

Nu får fødegangene endelig hjælp: Brug pengene på et reelt opgør, ikke lappeløsninger

8. december 2021
af Bonna Haagen Pedersen
Foto: Tor Birk Trads/Information/Ritzau Scanpix
Jordemoderforeningen, Forældre og Fødsel og Jordemødre for Ligeløn hilser midler på finansloven til fødeområdet velkomne. De tror dog ikke, at de 475 mio. kroner til og med 2025 kan løse alle problemerne på området.

Jordemødre, der frygter, at et barn kan dø.

Kvinder, som har udviklet PTSD efter at have født på en dansk fødegang.

Vagter på fødegangen, hvor 50 procent af personalet mangler, fordi jordemødrene er flygtet fra dårlige arbejdsvilkår.

Det er blot et udsnit af de historier, femina det seneste år har kunnet bringe i afdækningen af forholdene for fødende og jordemødre.

Med finanslovaftalen for 2022 har regeringen sammen med aftalepartierne nu afsat 475 mio. kroner til og med 2025 til forbedring af fødeområdet.

Det er penge, som glæder Jordemoderforeningen, fortæller formand Lis Munk.

– Det er dejligt, at der er blevet lyttet til problemet, men jeg mener også, at vi har redegjort for, at der er behov for et større løft, siger hun.

Foreningen Forældre og Fødsel, som repræsenterer de fødende og familierne, har især sørget for, at de fødende kvinders beretninger er blevet hørt i løbet af det seneste år.

Formand Mie Ryborg-Larsen deler samme glæde over, at der endelig sker noget på fødeområdet.

– Vi har ventet på handling i lang tid, men der kan ikke ske noget uden penge, så det er rigtig rart, at der endelig er blevet afsat midler, siger Mie Ryborg-Larsen.

Marie Christiansen, der er jordemoder og medlem af græsrodsbevægelsen ”Jordemødre for Ligeløn”, hilser den nye finanslov velkommen.

For hende viser den, hvordan man kan lykkes, når man er mange, der står sammen. Hun så dog gerne, at pengene var faldet tidligere.

– Vi har råbt op længe, og det er lidt ærgerligt, at der først handles, når det hele er ved at kollapse, og jordemødrene er så slidte, som de er, siger Marie Christiansen.

Smøres for tyndt ud

Det er stadig uvist, hvordan pengene skal bruges.

I finanslovaftalen lyder det, at midlerne prioriteres "med fokus på etablering af rettigheder for fødende samt flere jordemødre." Formand for Jordemoderforeningen, Lis Munk, hæfter sig ved sidstnævnte.

– Hvis vi skal undgå, at fødende bliver sendt rundt mellem fødeafdelinger, så skal der være jordemødre nok til, at man kan komme ind og føde sit barn, der hvor man har planlagt det. Og det kræver simpelt hen, at vi får en opnormering, siger Lis Munk.

I finanslovaftalen er der også afsat to mio. kroner i 2022 til en analyse og kortlægning af normeringer på fødselsområdet.

Det er vigtigt, at man ikke bare laver lappeløsninger på et ubæredygtigt system, men at man reelt prøver at ændre strukturerne og skabe en bedre svangreomsorg.

At pengene prioriteres til, at der er nok jordemødre på fødegangene, er også vigtigt for Mie Ryborg-Larsen fra Forældre og Fødsel.

Hun håber ikke, at pengene smøres for tyndt ud, eller at de alle sammen bruges til at give alle nybagte forældre ret til at blive to døgn på barselsgangen efter fødslen.

En rettighed, som Socialdemokratiet beskrev for tre år siden i et stort sundhedsudspil, og som sundhedsminister Magnus Heunicke lovede i et interview med femina i februar.

Men det løfte er endnu ikke blevet indfriet. For Forældre og Fødsel er det også vigtigere med forebyggende tiltag, fortæller Mie Ryborg-Larsen.

– Det kan være forældre- og fødselsforberedelse, og at de fødende har kendt og kontinuerlig jordemoderkontakt hele vejen gennem graviditet og fødsel. Det er umiddelbart mere værd end at ligge to dage på en travl barselsgang, siger hun.

Den samme betragtning har Marie Christiansen fra Jordemødre for Ligeløn.

– Hvis man bare indfrier retten til to dages barsel, har vi ikke løst noget som helst. Det ville være ærgerligt at bruge pengene på den måde, siger hun.

Spørger man hende, skal pengene ikke kun komme de fødende til gode, men også kunne mærkes af den enkelte jordemoder på gulvet. Hun håber, at en del af pengene vil gå direkte til jordemødrene.

– Det er vigtigt, at man ikke bare laver lappeløsninger på et ubæredygtigt system, men at man reelt prøver at ændre strukturerne og skabe en bedre svangreomsorg, siger Marie Christiansen.

Kan pengene række?

Selv om både Jordemoderforeningen, Forældre og Fødsel og Jordemødre for Ligeløn er enige om, at de afsatte midler i finanslovaftalen falder på et tørt sted, kan de være i tvivl om, hvorvidt pengene kan løse alle problemerne på fødeområdet.

Midler til fødeområdet

Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne er enige om at prioritere 100 mio. kr. i 2022, 110 mio. kr. i 2023, 115 mio. kr. i 2024 og 150 mio. kr. i 2025 til at styrke tryghed og nærvær før, under og efter fødslen.

Gravide og fødende kvinder skal have bedre vilkår, så alle børn sikres en god start på livet i familien. Rammen udmøntes efter drøftelse med aftalepartierne. Midlerne prioriteres med fokus på etablering af rettigheder for fødende samt flere jordemødre.

Aftalepartierne er enige om, at der i regi af Sundhedsstyrelsen igangsættes en analyse og kortlægning af normeringer på fødselsområdet. Der afsættes 2,0 mio. kr. i 2022.

Kilde: Finansloven for 2022, (6. december 2021)

Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen, ser aftalens bløde formulering, som et udtryk for, at mange ting skal løses med de afsatte 475 mio. kroner.

– Hvis man udelukkende skulle bruge pengene til opnormeringer, så ville det være nok.

– Men der er helt klart andre ting, der også kunne gøres bedre, som fødselsforberedelse og et styrket barselstilbud, på sygehuset eller i hjemmet efter behov, siger Lis Munk.

Også Mie Ryborg-Larsen fra foreningen Forældre og Fødsel sår tvivl om, hvor langt pengene vil række.

– Det er et stort og godt skridt på vejen, men jeg er bange for, at det ikke rækker hele vejen, siger Mie Ryborg-Larsen.

De 475 mio. kroner fordeler sig over de næste fire år, således at der prioriteres 100 mio. kroner i 2022, 110 mio. kroner i 2023, 115 mio. kroner i 2024 og 150 mio. kroner i 2025.

Aftalepartierne skal senere drøfte, hvad midlerne præcis skal bruges på.

Læs også