Minister: Man kan forvente konkret beløb til offentlige lønstigninger inden valget

På en SOSU-skole i Vejle kom statsminister Mette Frederiksen i august med en melding, som blev kaldt for et gennembrud.

Hun sagde, at regeringen ikke kommer uden om at diskutere lønningerne i de offentlige velfærdsfag, hvor der er rekrutteringskrise.

Efterfølgende har spørgsmålene stået i kø, for hvornår kan faggrupperne forvente at få mere i løn, hvordan kommer det til at foregå, og hvilke faggrupper er det overhovedet, der kan forvente en lønstigning?

Regeringen har netop præsenteret sin 2030-plan, og på den er der ikke sat midler af til lønstigninger i det offentlige. Finansminister Nicolai Wammen siger dog i den sammenhæng, at det bliver ”fuldt finansieret”, når de fremlægger initiativer på det.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fortæller til femina, at man godt kan forvente, der kommer et konkret beløb før Folketingsvalget, og at der i det hele taget kommer ”mere” før et valg.

Han fortæller, at regeringen ikke har lagt sig fast på, om de kommer til at nævne specifikke faggrupper, men siger samtidig, at det drejer sig om de velfærdsfag, hvor der er rekrutteringskrise.

- Det er blandt andet sygeplejersker, sosu’ere og pædagoger, men jo ikke nødvendigvis kun dem, siger han.

Ser du for dig, at det også er en gruppe som jordemødrene, hvor der også er rekrutteringskrise især i Region Hovedstaden?

- Der er helt klart også rekrutteringsudfordringer der. Men vi kommer ikke til at være dem, der uddeler specifikke lønstigninger til specifikke faggrupper.

Men to ting er sikre, fastslår ministeren: Det hele skal foregå inden for rammerne af den danske model, og det private arbejdsmarked skal fortsat være lønførende.

I snakker om, at vi er i en perfekt storm nu, som har været på vej længe. Det er ikke nogen nyhed. Hvorfor gør I så først noget nu?

- Jeg tror heller ikke, jeg er enig i, vi først gør noget nu, siger ministeren.

Sygeplejerskerne strejkede for bedre løn første gang i 1973. Det klinger måske lidt hult, at I nu pludselig her i 2022 vil begynde at tale om løn. Kan du forstå, at nogen tænker: Hvorfor har I ikke taget det her alvorligt noget før?

- Det synes jeg da bestemt også, vi har. Det har man da gjort på forskellige tidspunkter i historien, nu hvor du gerne vil tage de historiske briller på.

Men, understreger ministeren, et væsentligt element i den danske aftalemodel er, at hverken politikere eller regeringen blander sig hverken direkte eller indirekte. Han nævner også, at der har været lønfremgange for forskellige offentlige faggrupper gennem årene.

- Men vi erkender jo også nu, at den rekrutteringskrise, som har åbenbaret sig især efter coronakrisen, er så dyb og er et ekstra element i en forvejen kæmpe udfordring frem mod 2030, hvor vi kommer til at mangle mange af de helt essentielle medarbejdere i velfærdsfagene.

Men det er jo ikke bare i 2030. Vi mangler allerede nu 5000 sygeplejersker, og der er 71 ledige jordemoderstillinger i Region Hovedstaden. Så hvor travlt har I med at få lønnen ud at virke, så den kan tiltrække arbejdskraft?

- Vi har travlt med hele opgaven. Vi ser heller ikke nogen vej uden om, at løn- og arbejdsvilkår bliver en del af løsningen.

Ministeren nævner også regeringens reformudspil ”Danmark kan mere 3,” hvor de blandt andet foreslår en afbureaukratisering og en højere elevløn til voksne, der vil uddanne sig til SOSU-faget.

Men kan du forstå, at der er nogen, som er trætte af at høre jer tale om den danske model som den hellige gral, mens de oplever, at velfærdssamfundet er fuldstændigt kollapset?

- Jeg anerkender, at der er store udfordringer, men jeg tror stadig, det er at skrue den lidt for højt op at sige, at velfærdssamfundet allerede er kollapset. Vi frygter klart en forværret tilstand frem mod 2030, fordi der kommer mange flere ældre og mange flere børn. Men at tale om et kollaps, det var ikke det, der mødte mig, da jeg afleverede mine børn i daginstitution i morges. Tværtimod var det dygtige mennesker, der tog hånd om mine børn.

Men der er kvinder, som bliver sendt afsted i en taxa mellem fødegange under fødslen, fordi der ikke er plads, og på Bispebjerg sidder en kirurg, som ikke kan operere, fordi han mangler anæstesisygeplejersker. Det virker ærligt talt uholdbart…

- Og det er fuldstændigt uholdbart. Det er også derfor, vi tager et meget nyt og i virkeligheden også på mange måder opsigtsvækkende skridt ved at sige, at vi er parate til politisk at gøre yderligere for at tiltrække og fastholde de essentielle medarbejdere.

Men man kunne jo også synes, at det virker som en lidt billig omgang for jer at sige, at I vil tale om lønnen, når I i virkeligheden ikke rigtig vil sige noget?

- Eeej. Det ville jo tværtimod være fuldstændigt uholdbart, hvis vi sagde det, og så heller ikke kom det nærmere. Det tror jeg, de fleste kan regne ud.

Ja, men lige nu kommer I det jo ikke særligt meget nærmere?

- Jo, men jeg tror også, man er nødt til at anerkende, at det, vi snakker om, kræver en betydelig prioritering, og vi kommer til at sige noget nærmere, når vi har fundet de penge, der i givet fald skal prioriteres. For det er jo ikke bare et engangsbeløb. Det er formentlig et beløb, der skal række ud i årene.

- Det skal også tilrettelægges på den rigtige måde, så det heller ikke bliver hverken mig som beskæftigelsesminister eller Magnus Heunicke som sundhedsminister, der skal sidde med vores egen lille blyant og fordele pengene. Det er derfor, vi siger: Inden for den normale forhandlingsramme, som fungerer så godt i Danmark.

Så hvornår kan vi høre mere?

- Det kan man inden folketingsvalget, som allersenest er Grundlovsdag næste år, men der er jo nogen, som mener, det kommer tidligere.

Så du synes ikke bare, det er valgflæsk, at I lige pludselig går ud og snakker om løn nu, hvilket var fuldstændigt umuligt for jer at snakke om sidste år, da der var sygeplejerske-strejke?

- Det nemmeste for os havde jo været at lade være, fordi det her for det første er et stort og opsigtsvækkende skridt, som ikke mange regeringer i historien har taget før os.

Og for det andet, forklarer ministeren, på grund af alle dem, som kritiserer dem, som mener, at alene signalet er et brud på den danske model, og ”hvad vi ellers bliver anklaget for”.

- Hvis vi ikke mente det, ville min anbefaling have været ikke at sige noget om det.

Men sagen er, siger ministeren, at de mener det, og det er også derfor, de siger noget om det.