mette
Ligeløn

I et Instagram-opslag svarede Mette Frederiksen på et spørgsmål, sygeplejersker og jordemødre har stillet i årevis

29. august 2022
af Katrine Rosenbæk
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Skal Christiansborgs politikere tage stilling til lønnen i de offentlige velfærdsfag? Nu mener statsministeren, at de bliver de nødt til at gøre det.

Pludselig er der ”ingen vej uden om” for Mette Frederiksen.

Hun sidder i en blå, mønstret skjorte og kigger smilende på en ældre herre, man kun kan se skikkelsen af.

Det er egentlig bare et Instagram-opslag fra en socialdemokratisk statsminister, der handler om velfærd, men samtidig er det så meget mere end det.

For det, der ifølge statsministeren ikke længere er en vej uden om, er spørgsmålet om løn i velfærdsfagene.

Det er første gang, Mette Frederiksen anerkender, at hvis der skal tiltrækkes nok arbejdskraft til de fag nu og i fremtiden, så spiller løn- og arbejdsvilkår også en rolle - og at Christiansborgs politikere bliver nødt til at tage stilling til de parametre. 

Meget mere konkret end dét bliver Mette Frederiksen til gengæld ikke.

- Der er så store strukturelle udfordringer, at vi bliver nødt til at have alle brikkerne inde på bordet. Det er også løn. Hvordan vi præcis skal gøre det, ved jeg ikke endnu. Men man bliver nødt til at se det i et samlet hele, siger hun i et interview med Jyllands-Posten.

Her vil hun ikke sige, hvilke faggrupper det specifikt handler om, hun vil ikke sige, hvor meget for lidt i løn, de får, eller hvornår de kan forvente at få mere.

En række forbehold bliver det dog til i interviewet:

Det private arbejdsmarked skal være lønførende, inflationen sætter grænser for, hvor meget liv man vil puste i økonomien og endelig overenskomstsystemet – den danske model.

En særlig reform

Men på trods af forbeholdene har kvinderne, der arbejder i fagene, længe ventet på, at statsministeren skulle nå frem til weekendens erkendelse.

Sidste år forenedes jordemødre, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere i en fælles ligelønsbevægelse #SlutMed1969 med særligt ét krav: Et opgør med tjenestemandsreformen fra 1969.

Bevægelsen kæmper for ligeløn til alle faggrupper, der er berørte af reformen, blandt andet også SOSU-medarbejdere, og har blandt andet stået bag flere borgerforslag og demonstrationer.

En af kvinderne bag bevægelsen er Susanne Both, som er socialrådgiver.

Hun betragter statsministerens udmelding som en anerkendelse af deres kamp.

- Det har været svært at bevare håbet efter Socialdemokratiets mange afvisninger af, at løn er en del af løsningen i forhold til at fastholde og rekruttere i de offentlige kvindedominerede fag, fortæller hun.

For selvom der er kommet enkelte og små indrømmelser fra partiet, har de ikke for alvor villet forholde sig til det.

Vi håber, det ikke kun er valgflæsk, og at regeringen er klar til at tage arbejdshandskerne på.

Da femina interviewede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard om emnet, var han også meget forbeholden:

- Når man går rundt med en T-shirt og siger: ”Ophæv tjenestemandsreformen fra 1969”, og der sågar er politiske partier, der fremsætter forslag i folketingssalen om det ... Altså, det er ikke noget, man kan. Det kan man lige så lidt som at forvandle sig selv til en luftballon i morgen. Man kan forsøge at gøre alt, hvad man kan for at ændre de strukturer, der er med til at skabe uligelønnen, sagde han dengang.

Ligelønsbevægelsen synes ikke, det er lige så kompliceret, som Peter Hummelgaard gør det til, og modsat Mette Frederiksen har bevægelsen heller intet problem med at blive konkrete.

Handling bag ordene

Susanne Both fortæller, at de vil have en ligelønspulje afsat til de overenskomstforhandlinger, som skal finde sted i 2024, og at den pulje skal være på omkring 15-20 milliarder kroner.

Mette Frederiksens forbehold omkring den danske model og det private som lønførende deler Susanne Both heller ikke.  

- Tjenestemandsreformen og de kvindedominerede offentlige fags lønefterslæb er et politisk skabt problem, som både kan og skal løses politisk.
 

- Vi håber, det ikke kun er valgflæsk, og at regeringen er klar til at tage arbejdshandskerne på og finde pengene til at få løst rekrutteringskrisen. Vi skal se handling og økonomi bag udtalelsen, siger hun.

Den samme efterlysning lyder fra Grete Christensen, som er formand for Dansk Sygeplejeråd:

- De her ord er betydningsfulde, men endnu vigtigere er det, at der reelt bliver sat handling bag dem, siger hun til Jyllands-Posten.

Her kalder hun også statsministerens melding for et ”kæmpe gennembrud”.

Sygeplejerskernes strejke endte sidste år med et regeringsindgreb, hvor der blev nedsat en lønstrukturkomité, som undersøger lønudviklingen i den offentlige sektor. Komitéen forventes at fremlægge sine resultater inden udgangen af i år.

Da femina interviewede Peter Hummelgaard, sagde han, at regeringen ville forpligte sig på at handle på komitéens resultater.

Hos Ligelønsbevægelsen afventer man også komitéens resultater.

- Jeg har en fornemmelse af, at hvis der ikke handles på lønefterslæbet inden den næste overenskomstforhandling, så vil der være langt flere offentligt ansatte, der stemmer nej til deres overenskomster i 2024, siger Susanne Both.

Og hvis der er nok, der stemmer nej, kommer de til at strejke. Igen.
 

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.