Trine Bramsen
Ligestilling på vej

Ligestilling bliver flyttet til … transportministeriet: What the fuck?

4. februar 2022
af Katrine Rosenbæk
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix og Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
KOMMENTAR: Statsministeren flytter ligestillingsafdelingen til transportministeriet. Området, der har levet en nomadetilværelse, viser sig atter gang som agilt og omstillingsparat. Men hvor er ligestillingen?

Katrine Rosenbæk er journalist på femina. Kommentaren er et udtryk for skribentens holdning. 

Hvad har et IC4-tog og kvinders lønefterslæb med hinanden at gøre?

Eller hvad med en omfartsvej ved Mariager og kvindedrab?

Hvordan fusionerer man voldtægt og grønne afgifter på danske motorveje?

Forestiller den nye ligestillingsminister Trine Bramsen sig at implementere ligestilling på cykelstierne?

Er ligestillingen nu for alvor på vej? Kommer den sejlende, flyvende, kørende?

Det er blot få af de spørgsmål, der står i kø for at blive besvaret, efter statsminister Mette Frederiksen har valgt at flytte ligestillingsområdet til … transportministeriet.

Det har hun gjort som del af en ministerrokade, efter nu tidligere transportminister Benny Engelbrecht trak sig, fordi Enhedslisten havde mistet tillid til ham, da han havde tilbageholdt oplysninger for Folketinget.  

Mette Frederiksen fik ellers narret os alle til at tro, at hun faktisk havde ambitioner på området, da hun flyttede det til beskæftigelsesministeriet i november 2020.

Det gav jo mening, blandt andet fordi vores arbejdsmarked er voldsomt kønsopdelt, sexisme findes på mange arbejdspladser, og det der med ligeløn er vi heller ikke så gode til.

Dengang flyttede Mette Frederiksen ligestilling fra det daværende ministerium for blandet landhandel: Fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde, som Mogens Jensen stod i spidsen for, indtil regeringen udsendte en ulovlig ordre om at slå en masse mink ihjel.

Fisk, kirke, børn, bolig... og ligestilling

I det hele taget har ligestillingsområdet levet en nomadetilværelse.

Ikke af egen fri vilje, men fordi rigtig mange regeringer synes, det der med ligestilling lidt er en joke. Vi sætter da pris på samtykkeloven og glæder os til, fædre får ret til mere barsel.

Men ellers er ligestilling sjældent noget, politikerne føler sig tilskyndet til at lave politik om. Nej, i Danmark er den herskende opfattelse, at det nok kommer af sig selv. Det er der jo så meget i tilværelsen, der gør.

I dagens anledning har tidligere minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille været så venlig at lave en lille oversigt over nogle af de ministerier, som ligestilling har været kombineret med.

På den ene side kan man vælge at opfatte ligestilling som et meget omstillingsparat, agilt og moderne område – meget mere end de øvrige områder.

Det ville garanteret klare sig godt på CBS og i konsulentverdenen.

Og det er også rigtigt, at manglen på ligestilling gennemsyrer vores samfund og derfor reelt bør indtænkes i det arbejde, samtlige ministerier udfører. I samme ombæring kunne man jo også bare oprette et selvstændigt ligestillingsministerium.

Men nu prøver vi altså med den nye dynamiske duo: Transport og ligestilling.

Her er såmænd også nok at tage fat i. For eksempel benytter kvinder sig i højere grad af offentlig transport, mens mænd kører mere i bil.

Det kan man jo tænke over, når man gør det ene mere eller mindre tilgængeligt.

Men når man tænker over, hvor ofte DSB’s toge er forsinkede, og at de år efter år bliver overraskede over de skiftende årstider med tilhørende sne og blade på skinnerne, så lover det ikke godt særligt godt for ligestillingen.   

Men vi glæder os til at se IC4-togene fragte den over målstregen.

Den har været forsinket i mange år.