Hun hjalp en gravid kvinde i nød – nu kan hun ende med at blive sendt bag tremmer
Foto: Krzysztof Zatycki/Splash/Ritzau Scanpix
Foto: Krzysztof Zatycki/Splash/Ritzau Scanpix
Tre år i fængsel. Det er, hvad Justyna Wydrzynska kan risikere for at have sendt en pakke abortpiller til en anden kvinde.
Hun er sigtet for at bryde Polens nye, strenge abortlovgivning, og dommen fældes muligvis torsdag. Det skriver DR.
Parallelt med sit job som ingeniør har 47-årige Justyna Wydrzynska i nogle år været frivillig i den polske græsrodsgruppe Abortion Dream Team.
Her hjælper hun kvinder med at få aborter i Polen – et land, der har en af EU’s strengeste abortlovgivninger.
Vi skruer tiden tilbage til 2020, for her modtager Justyna et opkald fra en kvinde, der desperat har brug for hendes hjælp.
Kvindens mand har gjort hende gravid, siger hun.
Den samme mand, som ifølge hende mishandler og tyranniserer hende, og nu truer med at melde hende til politiet, fordi hun vil have en abort.
Det er her Justyna træffer et valg, der kan ende med at koste hendes frihed.
Hun sender kvinden en pakke abortpiller, og et år efter banker politiet på døren.
De er kommet i besiddelse af den kuvert, som abortpillerne er sendt i. På kuverten har Justyna skrevet sit nummer, og den kuvert har den gravide kvindes mand sendt til politiet.
Forestil dig, at du fører et langt, tyndt rør op i din livmoder. Du har fyldt en sprøjte for enden af den med syre
Den forseelse gør nu, at Justyna er sigtet for ”medvirken til abort” og ”uautoriseret besiddelse af medicinalvarer med henblik på videresalg”.
Protester i Polen
Indtil forrige år har det kun været muligt at få en lovlig abort i Polen ved tre tilfælde: Hvis den gravide kvinde var blevet udsat for incest eller voldtægt, hvis fosteret har misdannelser, eller hvis graviditeten eller fødslen sætter den gravide kvindes liv i fare.
Men i oktober 2020 afgjorde en polsk domstol, at det ikke længere skulle være lovligt at få en abort i tilfælde af fostermisdannelser.
Og nu arbejder Polens konservative regering for, at der fremover skal føres registrering på kvinder, der bliver gravide.
10-årig pige blev voldtaget. Ohio nægtede hende abort
Sagen har fået polske kvinder til at protestere foran retsbygningen i Warszawa.
Det er stramninger som disse, der siden hen har ført tragiske skæbner for gravide kvinder i Polen.
Sidste år døde en ung kvinde af blodforgiftning, fordi hun bar rundt på et døende foster.
I år døde en anden kvinde, der var gravid med tvillinger, fordi lægerne ikke ville fjerne det ene foster, hvis hjerte var stoppet med at slå.