bettina
Samfund

Hendes tipoldemor og tipoldefar pantsatte alt, de ejede, for at følge deres drøm. Derfor findes femina i dag

27. februar 2024
Af Redaktionen
Foto: Kamilla Bryndum
femina fortsætter fremover udelukkende digitalt, når det sidste printblad udkommer i uge 9. Mød fem kvinder, der på helt egen vis har været forbundet med femina, og få deres kærlige budskab og håb for de danske kvinder.
bettina

”Min tipoldemor og tipoldefar fulgte deres drøm for 150 år siden”

Bettina Aller er eventyrer og overdirektør i Aller Media, som udgiver femina.

Det, jeg husker bedst fra min tid med femina er …

– Min far, der kom hjem fra firmaet, da jeg var en lille pige med røde fletninger, og begejstret fortalte om femina og alle de andre blade. Han fortalte om den siddende chefredaktør, om hvordan de altid var med på, hvad der rørte sig for kvindehjerter, og endda lidt forud for disse tanker. Om deres mod og engagement.

– femina har altid været i mit blod og under min hud, da det var min tipoldemor og tipoldefar, der for 150 år siden fulgte deres drøm om at starte et ugeblad. De pantsatte alt, hvad de ejede, for at følge deres fremsyn. Denne iver og deres passion, føler jeg, løber stadig i bladet.

Derfor er et brand som femina vigtigt …

– femina sætter spot på de mange forskellige kvinder, vi er. Det har kant og er med til at flytte grænser – eller til at sparke dem ned. Det giver gode ideer og åbner for nye horisonter.

Mit budskab til danske kvinder i dag …

– At man skal være sig selv. At man, ligesom Gorm den Gamle, skal slå ridderhjelmen op og kæmpe med åben pande. Vi er alle sammen gode nok, præcis som vi er. At man, ligesom min tipoldemor og tipoldefar, skal turde tro på og følge sit hjerte.

Tillykke og tak femina …

– Jeg elsker, når jeg hver uge får femina med hjem, laver mig en kop kaffe og smider mig i sofaen med bladet i skødet. Så tak for alle de spændende og livskloge artikler.

– Da jeg selv var midt i en skilsmisse, læste jeg om andre kvinder, der havde gennemlevet det samme, som jeg dengang stod midt i. Fandt trøst i, at man kom hel og styrket ud på den anden side.

– Jeg sider stadig med femina i min sofa, nu bare i en mere tidssvarende udgave: femina.dk’s digitale univers. Tak for alle de mange timers underholdning, jeg glæder mig til endnu flere.

Camilla_Lindemann

”Kvinder, husk, at mænd helst vælger mænd, så råb op, og gør jer gældende”

Camilla Lindemann er tidligere chefredaktør på femina fra 2005 til 2011.

Det, jeg husker bedst fra min tid med femina, er …

– Når jeg tænker tilbage på min tid på femina, mindes jeg den fine kollegiale stemning mellem alle medarbejdere, der herskede.

– Mange (mænd) spurgte, om det ikke var en hønsegård at arbejde i, men jeg oplevede, at alle ansatte kerede sig om hinanden. Vi holdt fødselsdage og havde omsorg for dem, der blev syge, huskede, hvem der havde problemer på hjemmefronten, og det gjaldt også de faste freelancere. Et kærligt miljø.

Derfor er et brand som femina vigtigt …

– femina har udviklet sig, helt i tidens ånd, til et mere feministisk blad, og det er vigtigt, fordi vi slet ikke er i mål med ligestilling.

– Desuden er det både nyttigt og af stor betydning, at kvinder udveksler erfaringer om alvorlige emner og problemer, men vi kan også alle sammen have brug for et godt råd om mode, sundhed og makeup.

Mit budskab til danske kvinder i dag …

– Det går for langsomt med ligestilling på mange områder, tag bare et eksempel som ligeløn: Kvinder halter stadig bagefter på det område. Også jeres pensionsopsparing skal I være opmærksomme på. Hver gang I går på barsel eller på nedsat tid, reguleres pensionen nedad, medmindre I gør noget ved det.

– Jeg ser også gerne, at der kommer flere kvinder i bestyrelser. Kvinder, husk, at mænd helst vælger mænd, så råb op, og gør jer gældende.

Tillykke og tak, femina …

– For at have været en vigtig del af kvinders liv i 150 år … og tillykke med, at I stadig gør en forskel for mange, i fremtiden kun digitalt.

Dorthe_Kandi

”Lad os være nysgerrige på dem, der mener noget andet, end vi selv gør”

Dorthe Kandi er tidligere mediechef, chefredaktør og redaktionschef på femina 2008-2023. I dag chefkonsulent i Lederne.

Det, jeg husker bedst fra min tid med femina, er …

– At det, vi lavede på redaktionen, ofte betød meget for de mennesker, vi talte med, for læserne og for os selv. Vi satte fokus på skæve kropsidealer, vold mod og drab på kvinder og uligestilling på mange planer.

– Og vi understregede, at kvinder selvfølgelig sagtens kan interessere sig både for disse emner og for boligindretning, mode osv.

Derfor er et brand som femina vigtigt …

– Fordi vi stadig lever i en kultur, der ser ned på det traditionelt feminine og hylder det traditionelt maskuline, uanset om det gælder det ydre eller de værdier, vi lever efter. Og jeg er for evigt stolt af at have været del af et team, der har forsøgte at skubbe lidt til normer og idealer.

Mit budskab til danske kvinder i dag …

– Lad os hylde forskelligheden og friheden til at vælge – om vi vil have børn, spise kød, gøre karriere og alt muligt andet. Jeg elsker mangfoldighed og tror inderligt, det gør samfundet stærkere. Så lad os være nysgerrige på dem, der mener og vælger noget andet, end vi selv gør.

Tillykke og tak, femina…

– For nogle virkelig dejlige arbejdsår med stor mening, fantastisk dedikerede kolleger og for at bidrage til sammenhængskraften på tværs af generationer – for at tale kvinders sag.

– Og al mulig pøj-pøj med det hele fremover digitalt – selv læser jeg primært medier digitalt, så vi ses på mobilen.

Sara_Rahmeh

”Vi må godt pause janteloven en smule”

Sara Rahmeh er forfatter og klummeskribent på femina i 2023-2024.

Det, jeg husker bedst fra min tid på femina … er

– Forventningens glæde hver gang jeg fik en idé om, hvad jeg ville skrive om, det kriblede i mine fingre, og den følelse kommer jeg til at savne. Og første gang jeg stod med et femina-blad i hånden med min klumme, det blad er gemt og bliver vist til børnebørnene en dag.

Derfor er et brand som femina vigtigt …

– Fordi det rummer os alle, og fordi femina forstår, hvorfor diversitet og inklusion er så vigtigt.

Mit budskab til danske kvinder i dag …

– Jeg synes, vi skal være bedre til at fejre os selv OG hinanden, og det betyder, at vi godt må pause janteloven en smule og sige højt, at vi er stolte af de ting, vi har opnået.

Tillykke og tak femina …

– For alle fortællingerne, og mest af alt tak for modet, det har krævet, at I har bragt emner op, som man ikke så i andre blade.

Sara_Rahmeh

”Lad os give hestesko til hinanden, de damer!”

Karen Pallisgaard er forfatter, podcastvært, sundhedsredaktør på femina i 2008-13.

Det, jeg husker bedst fra min tid på femina, er …

– Mest af alt min femina-familie. Jeg arbejdede fast på redaktionen i fem år som sundhedsredaktør, og lige siden har jeg freelancet for femina, fordi jeg aldrig har haft lyst til at sige farvel.

– Jeg husker glæden ved hver morgen at møde ind til varm kaffe, kærlige kram og snakke med de andre “feministaer”, som vi kaldte os dengang. Vi havde det simpelthen så sjovt, samtidig med at vi lavede lækre, begavede blade uge efter uge.

Derfor er et brand som femina vigtigt …

– femina er en forlængelse af vores veninder, et kvindefællesskab, den moderne landsby, vi har brug for til at spejle os i hinandens styrke, sejhed, skønhed, skrøbelighed, sårbarhed, smerte, sexiness og sjovhed.

– Jeg beundrer, hvordan femina nu i 150 år har formået at følge med i et evigt omskifteligt mediebillede og mere end nogensinde er dagsordensættende med tabuknusende aktuel, intelligent og modig journalistisk i en patriarkalsk samfundsstruktur, hvor vi stadig ikke har reel ligestilling.

– femina er fortsat til alle de kvinder, vi er – hun inspirerer, kæmper vores kampe og drysser glimmer på hverdagen imens.

Mit budskab til danske kvinder i dag …

– I en verden, hvor kvinder historisk set har været holdt nede, tror jeg på, at vi skal løfte hinanden op, så vi kan folde os ud. Lad os give hestesko til hinanden, de damer!

Tillykke og tak, femina…

– For nogle af de bedste, sjoveste og mest inspirerende arbejdsår i min karriere og for at være et livslangt bekendtskab, jeg aldrig kommer til at slippe.

Artiklen blev udgivet i femina uge 9, 2024. Dette er en redigeret version.

Læs også