Helene blev terroriseret af en fremmed kvinde i to år
Samfund

Helene blev terroriseret af en fremmed kvinde i to år: ”Jeg har været helt ødelagt til tider”

29. oktober 2021
Af KK redaktionen
Foto: Ida Bergersen
Gennem to år blev 37-årige Helene Colban Andersen udsat for telefonterror, identitetstyveri og dødstrusler fra en kvinde, hun aldrig havde mødt.

37-årige Helene Colban Andersen husker det, som var det i går. Det var juli, sommeren 2019. Hun var på stranden med sin mand og deres to børn.

Pludselig begyndte hendes telefon at ringe hele tiden. Alle telefonnumrene var udenlandske.

Kort efter begyndte der at tikke sms’er ind. Sms’er hvori der stod, at Helene skulle nulstille sine passwords på E-boks og på alle hendes sociale medier: Facebook, Instagram, Snapchat, LinkedIn og så videre.

Udsnit af de beskeder Helene fik
Helenes beskeder fra den fremmede kvinde

Disse type beskeder fik Helene jævnligt fra juli 2019.

– Jeg forstod ingenting, men der var tydeligvis noget galt. Jeg ringede til sikkerhedsafdelingen på min arbejdsplads og bad dem om at spærre min mail.

– De bad mig om at aktivere to-trins-verificering på alle mine sociale medier, og mailen blev midlertidigt lukket ned.

De følgende dage fortsatte opkaldene, og sms’erne strømmede ind. Derudover blev der oprettet utallige falske profiler på de sociale medier i Helenes navn med hendes billeder.

– Jeg begyndte at blive virkelig fortvivlet. Pludselig så jeg et navn på et af mine familiemedlemmer dukke op, så jeg ringede til ham for at høre, om han vidste, hvem denne person var.

En kvinde fra Ecuador stod bag

Det viste sig at være en ung kvinde fra Ecuador, som Helenes familiemedlem havde mødt et par gange, efter de matchede på en datingside.

Han indså, at der var noget galt og endte deres forhold hurtigt. Så begyndte kvinden at tage ”hævn”.

– Jeg aner ikke, hvorfor hun valgte mig, men jeg antager, at hun troede, at hun gik efter dem, hun troede stod denne person nærmest. Det er så gået værst ud over mig, fortæller Helene.

Kvinden fra Ecuador lavede YouTube-videoer og oprettede adskillige gruppebeskeder med flere hundrede folk.

De fleste var Helenes venner og bekende, men også et stort antal ukendte mennesker.

Hun skrev grimme ting om Helene og lagde ”nøgenbilleder” ud af hende.

Falske nøgenbilleder af Helene

– Hun limede mit hoved på forskellige nøgne kvindekroppe. Heldigvis var hun ikke god til Photoshop, så alle vidste, at det ikke var ægte billeder.

– Indimellem har jeg grinet af det, fordi det blev for dumt, men det har samtidig påvirket mit liv i stor grad.

I gruppebeskederne stod der blandt andet, at Helene var prostitueret og kriminel, at hun var sin mand utro, og at hun var et grusomt menneske. Kvinden skrev det samme om og om igen.

– Hun postede også et billede af en lille pige, med hendes navn, på en Instagram-profil i mit navn, hvori der stod, at jeg skulle slå hende ihjel.

Derudover lagde hun et billede ud af Helenes mand og søn, hvor der stod: ”De vil dø”. Hun har også prøvet at ”sælge” Helenes søn på nettet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vågnede op til 400 opkald

Det er let at se på Helene, at situationen har præget hende, og at hun er virkelig frustreret over, hvordan de sidste to år har været for hende og familien.

Selvom om Helene blokerede kvinden, hver gang hun ringede eller sendte en sms, skaffede hun nye telefonnumre hele tiden.

Det var ikke muligt at stoppe hende.

– Jeg kunne vågne op til 400 ubesvarede opkald og 50-100 beskeder fra alle mulige hjemmesider.

– Til tider kunne jeg slet ikke bruge min telefon, fordi den var fyldt med opkald, sms’er og mails hele tiden.

Helene rapporterede, slettede og blokerede alt, hun kom forbi.

– Det blev altopslugende og tog så meget tid. Mange af dem, der modtog beskederne og billederne, meldte hende, men det fik ingen konsekvenser.

– Jeg synes, at det er utrolig underligt, at ingen sociale medier adresserer disse problemer. LinkedIn var de eneste, som fik slettet profilerne hurtigt, men det var måske ikke så mærkeligt, da der stod på mange af profilerne, at jeg var prostitueret.

– På nogle af profilerne stod min rigtige arbejdsplads, men så havde profilerne en nøgen person som profilbillede, siger Helene opgivende og ryster på hovedet.

Kvinden prøvede også at tilgå Helenes Vipps-konto (norsk udgave af Mobilepay), og hun bookede en masse hotelophold i Helenes navn.

Helene sørgede for at få sine konti spærret, i tilfælde af at kvinden skulle forsøge at optage lån i hendes navn.

– Hun oprettede også profiler med mit navn og billede på datingsider og bad mænd om at kontakte mig på WhatsApp.

– En dag havde jeg fået beskeder fra 150 forskellige mænd. Nogen af dem var flirtende, men andre var truende, fordi de havde fået forfærdelige beskeder fra ”mig”.

Desperat efter hjælp

Helene kontaktede politiet for at få hjælp, men de sagde, at sådanne sager var meget almindelige, og at det som regel ville aftage efter kort tid. Hun blev bedt om at ignorere henvendelserne.  

Men eftersom terroriseringen og intensiteten ikke aftog, gik Helene til politiet igen for at anmelde kvinden.

– Det havde varet et helt år, jeg kunne ikke mere. Jeg var fuldstændig færdig. Jeg dukkede op på politistationen og græd og tryglede om at få hjælp.

To uger senere modtog Helene et brev i sin mailboks om, at sagen var blevet droppet. Datoen var den samme som den dag, hun var på politistationen.

Fordi kvinden boede i Ecuador, var der ikke meget at gøre ifølge politiet.

– Jeg følte mig så hjælpeløs. Jeg var blevet terroriseret i et år, og de troede ikke, at de kunne gøre noget ved det. Jeg var ekstremt skuffet.

Politiet kunne ikke hjælpe Helene

Det siger politiet

Hårvard Aalmo, leder af Afdelingen for datakriminalitet NC3, Kripos, i Norge forklarer, at dette tilfælde er en type af kriminalitet, som håndteres af politidistrikterne.

– Vi har ikke god statistik på denne type bedrageri, da mørketallene er store, og registreringen kan variere, alt efter om det kodes som rent bedrageri, eller om ID-tyveriet også er en del af den detaljerede registrering.

Aalmo forklarer, at de ser en stigende trend, når det gælder denne type kriminalitet i internationale sammenhænge, og stigningen gælder især såkaldt ”card not present”-svindel, hvor kriminelle stjæler kreditkortnumre og log in-information elektronisk og benytter denne information til at tappe forskellige konti for penge.

– Vi ser også en stigning i såkaldt ”social engineering”, hvor personer bliver snydt til at videregive personoplysninger og bankdetaljer, som kriminelle senere benytter sig af, siger Aalmo og tilføjer:

– Det er vigtigt at kontakte politiet, hvis man bliver udsat for svindel på nettet. Netsvindel er et internationalt problem, og det vil i mange tilfælde kræve samarbejde mellem politi og tjenester i flere lande. Politiet har som formål at forebygge netsvindel.

Måtte gå til psykolog

Helene har snakket med både sin leder og sine kollegaer på sit arbejde, som alle har vist forståelse for situationen.

– Under denne periode skiftede jeg afdeling internt på arbejdspladsen, og der måtte jeg fortælle om, hvad der foregik.

– Det er ikke så fedt at starte i et nyt job og så begynde med at fortælle, at du har en ”stalker”. Alle, der hører det, er helt i chok, siger hun og tilføjer:

– Jeg er heldig at have en arbejdsplads, som har gjort sit bedste for at hjælpe mig, og jeg har også haft gode ledere, som har givet mig en masse støtte om omsorg, når det har været værst.

Helene havde behov for hjælp til at håndtere den ubehagelige situation, hun var havnet i, og derfor begyndte hun at gå til psykolog.

– Jeg havde behov for at få det på afstand. Jeg kunne ikke stoppe chikanen, men jeg kunne arbejde med ikke at lade det påvirke mig i lige så stor grad. At få hjælp til at håndtere situationen bedre har hjulpet mig en masse.

Fik hemmeligt nummer

Med tiden fik Helene hemmeligt nummer. Kvinden fra Ecuador prøvede at få fat i det nye nummer ved at ringe til Helenes arbejdsplads, men det lykkedes hende ikke, da kun få personer på arbejdspladsen har det nye nummer, og de er alle informeret om situationen.

– At få hemmeligt nummer hjalp meget på psyken, for så kunne kvinden ikke længere komme lige så tæt på. Men hun fortsatte med at oprette falske konti, og jeg måtte til sidst bare opgive at få dem slettet.

– Det er ubehageligt, at disse konti findes, men jeg prøver at tænke på det, psykologen sagde til mig; at alle ved, at disse falske profiler ikke tilhører mig.

Helene blev chikaneret af en fremmed kvinde

Mange af Helenes venner har informeret hende om profilerne, der findes på nettet og på de beskeder, de har fået.

Til sidst måtte Helene bede alle rundt om sig om at stoppe med at spørge eller fortælle, hvad kvinden havde sendt.

– Jeg fik beskeder om dette konstant. Det blev så overvældende, så jeg orkede ikke længere at snakke om det.

Politiet gik videre med sagen

På et tidspunkt kontaktede sikkerhedsafdelingen på Helenes arbejdsplads hende igen. Flere ansatte ved arbejdspladsen var blevet tilføjet til gruppebeskederne.

De var chokerede over, at telefonterroren stadig foregik, og de hjalp hende med at skrive en ny politianmeldelse.

– Jeg vidste ikke engang, at man kunne indgive flere anmeldelser, fortæller Helene.

Denne gang valgte politiet at tage sagen videre til Kripos. Den norske ambassade i Ecuador blev også kontaktet, men de kunne ikke hjælpe med andet end at informere om, at kvindens navn var kendt hos dem, og at de havde fået flere beskeder om lignende tilfælde.

Efter nogle måneder fik Helene besked om, at Kripos ikke kunne gøre mere, men at statsadvokaten skulle tage sagen videre til justitsministeriet og forsøg at fremlægge et krav til myndighederne i Ecuador, så de kunne kigge nærmere på sagen.  

Svar fra ambassaden

Den norske ambassade i Bogota har været i kontakt med deres konsulat i Guayaquil, Ecuador, for at se hvilke muligheder Helene har.

De oplyser, at ambassaden er kendt med, at der findes andre personer, som har oplevet det, Helene gennemgår fra den samme person, med det samme navn, det samme sted.

På grund af personhensyn kan de ikke oplyse om navnet.

– Sagen fortsætter, og jeg ved ikke, hvad udfaldet bliver. Jeg sætter stor pris på, at de forsøger at hjælpe mig, og jeg håber, at nogen formår at stoppe den her kvinde, siger Helene.

– Føles uvirkeligt

Helene og familien er ikke de eneste ofre. Helene er blandt andet blevet kontaktet af en britisk mand, som var kommet i kontakt med denne kvinde på samme hjemmeside som Helenes familiemedlem.

– Han chattede med hende i et par uger, før han brød kontakten, da han kunne mærke, at der var noget galt. Efter det begyndte hun at terrorisere ham og hans familie i tre måneder.

– Det var før, hun begyndte at bruge alt sin tid på at terrorisere mig og min familie.

Historien om Helene er næsten for vild til at være sand, men det norske magasin KK har fået indsigt i bevismaterialet, som er sendt videre til politiet.

Helene ønsker ikke at fortælle sin historie for at få sympati, men hun ønsker at informere andre om, hvor meget en person kan genere dig ved hjælp af telefonnumre og  sociale medier.

Portræt af Helene

– Jeg har aldrig svaret på en eneste af henvendelserne fra denne person. Alligevel har hun terroriseret mig i to år. Det føles helt uvirkeligt at blive angrebet af en ukendt person på denne måde.

– Mit budskab er, at man bør være forsigtig med at lægge ens fulde navn ud på de sociale medier, og man bør ikke have offentligt telefonnummer. Sørg for at have lukkede profiler.

At én person kan gøre så meget skade, synes Helene er skræmmende.

– De falske konti med ”nøgenbilleder” og chikanerende ord har mange anmeldt, men grupperne og de forskellige konti findes stadigvæk to år senere.

– Det er skræmmende, at Facebook og andre sociale medier frasiger sig alt ansvar. Hvis rapporter-knappen ikke fungerer, hvorfor findes den så overhovedet?  

Prøver at tage afstand

– Nogen perioder er roligere end andre, men jeg får aldrig fred – det virker, som om det aldrig stopper, siger Helene.

For at leve så normalt muligt prøver Helene så godt hun kan at tage afstand fra situationen.

– Jeg er stoppet med at søge efter falske konti og YouTube-videoer. Jeg har måttet distancere mig for at komme videre og leve et normalt liv.

Helene fortæller, at hun aldrig har været særlig aktiv på sociale medier eller lagt noget specielt ud. Nu har hun slet ikke nogen sociale medier længere.

– Jeg er blevet meget bevidst omkring det. Ikke at kunne bruge sociale medier længere er ikke et stort tab, men det burde være unødvendigt, at jeg skulle gå så langt.

– Når mine børn er store nok til at bruge sociale medier, beder jeg dem om at være ekstremt forsigtige. Det er alt for let at misbruge andre, og jeg håber det ændrer sig i fremtiden.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Facebook.

Denne artikel blev oprindeligt publiceret på KK.no.