Stine Bramsen
Kærlighed og sex

Stine Bramsen om mareridtsforhold: Han var kærester med en anden

28. oktober 2021
af Benedikte Brix, Se og Hør
Foto: Thomas Laursen, Martin Høien
Alphabeat-sangerinden deler historien om en ekskæreste, der levede et dobbeltliv med en kvinde, der var en tro kopi af Stine Bramsen.

Denne artikel blev første gang udgivet hos seoghoer.dk.

Mareridt. Det er lige præcis det ord, Stine Bramsen bruger til at beskrive et tidligere forhold, der endte helt, helt galt.

Sangerinden var i begyndelsen af 20'erne, da hun fandt ud af, at hendes (nu eks)kæreste havde en anden kæreste ved siden af, som han ikke havde fortalt om.

Men det bliver værre endnu.

Den anden kvinde var nemlig også en tro kopi af Stine Bramsen selv, fortæller hun i podcasten "112 for knuste hjerter".

Afsløringen faldt, da Bramsens veninde mødte den anden kvinde og straks tog kontakt til Stine.

– Hun ringer simpelthen og siger, at hun har stået til en fest på et kollegie i København og snakket med en pige, som ligner mig ret meget: Hun har fuldstændig samme frisure som mig, samme hårfarve, samme højde, og hun står og siger, at hun er kærester med samme menneske, som jeg er kærester med.

Hvad har han sagt til dig i dag?

Og historien slutter ikke der. Mareridtet fortsætter nemlig, mens fyren kommer med søforklaringer og forsøger at holde på Stine Bramsen. OG på den anden kæreste samtidig.

Stine Bramsen

– Han er stadigvæk super manipulerende og ringer op til os på skift og prøver at overtale os til, at det er mig, han vælger, til mig, og hende, han vælger, til hende. Og hver gang man har fået den sms eller det opkald fra ham, så ringede jeg til hende og var sådan: "Hvad har han sagt til dig i dag?", fortæller Stine Bramsen.

Samme kærestetatovering

Sangerinden deler også en anden frygtelig detalje fra mareridtsforholdet: Kæresten fik hende overtalt til at få en tatovering, som han i samme ombæring også havde forsøgt at få den anden kvinde til at få magen til.

– Det, der er ekstra uhyggeligt, er, at han har prøvet at få hende til at få den samme tatovering den dag også. Så han ville gerne have, at vi tre rendte rundt med den samme tatovering.

Læs også