https://imgix.femina.dk/2021-05-04/birgittehalkjarstorgaard00150-kopier-1.jpg
Moderskab

Forkvinde Birgitte Storgaard: "Det er benhårdt at være mor, og hvis man er blevet nedbrudt i stedet for opløftet"

4. maj 2021
Sofie Guldager Larsen
Foto: Andrea Bang
Birgitte Halkjær Storgaard er forkvinde i Forældre og Fødsel og kæmper for at give kommende forældre bedre rettigheder. Forældre og Fødsel har været en stor del af fødselsdebatten, der er kørt over vinteren. Nu oplever de, at politikerne er klar til at lytte og handle.

I efteråret 2020 udkom forfatter Olga Ravns kronik i Politiken, hvor hun fortalte om sin oplevelse med at blive mor, og påtalte de manglende rettigheder til mødre.

Organisationen Forældre og Fødsel valgte efter kronikken med det samme at starte en kampagne, hvor kvinder kunne sende deres vidnesbyrd om at blive mor direkte til forkvinden Birgitte Halkjær Storgaard.

– Jeg tænkte, at Forældre og Fødsel var den organisation, som skulle kræve bedre rettigheder til kommende forældre.

– Der kom over 100 vidnesbyrd på 14 dage, hvor kampagnen varede, selv om vi ikke havde mulighed for at køre en lige så stor kampagne som Mødrehjælpen.

Nogle vidnesbyrd hænger mere fast i Birgitte Halkjær Storgaard hukommelse end andre. Et af dem, hun husker tydeligt, handlede om en kvinde, der lige havde født og skulle sys.

Det blødte rigtig meget, og der gik en masse forskellige mennesker ind og ud af stuen, og det var vanvittigt ubehageligt. Hun havde en følelse af at være ude af kroppen, hvor hun svævede og kiggede ned på sig selv.

Efterfølgende var hun svimmel og kunne næsten ikke gå, så hun blev tilbudt at blive indlagt, men så måtte hendes mand ikke komme med.

Derfor valgte hun at tage hjem, men hun følte sig slet ikke klar og tryg til at tage sig af barnet, og hun endte med en kæmpe fødselsdepression.

– Det kunne man have undgået, hvis hun selv havde fået lov til at vælge, hvornår hun var tryg nok til at tage hjem, og hun kunne tage sin mand med.

– For hvordan skulle hun ligge og føle sig tryg helt alene med en masse fremmede, som ikke har tid til at tage sig af hende? Der er ikke nogen, der skal smides ud fra en fødestue midt om natten, hvis man ikke er klar til det.

Et stærkt budskab

Et andet vidnesbyrd, der står klart i Birgitte Halkjær Storgaards hukommelse, er en kvinde, der beskriver, at sundhedsplejerskerne kaldte hendes søn for en sen-starter, men hun vidste godt, hvad der var galt.

Det skyldes, at den første tid, da barnet blev født, var hun ikke klar til at knytte sig ordentligt til barnet.

– Og det er en meget stor skyldsbebrejdelse at smide på sig selv. Når det handler om den manglende omsorg, som hun er blevet budt.

– Det, der gik mest igen i vidnesbyrdene, er følelsen af ikke at blive lyttet ordentligt til. En generel følelse af ikke at have mærket den omsorg, som man har haft brug for.

– Der er skræmmende mange vidnesbyrd, der afslutter med, at de ikke har lyst til at få flere børn. Det synes jeg, er et enormt stærkt budskab, at kvinder fravælger at få børn, fordi oplevelsen kan være så skræmmende.

– Det er stærkt, og det kan vi ikke være bekendt.

Vi kan læse i de mange vidnesbyrd, at det er stærke og sunde kvinder, der havde et godt liv før graviditeten, der ender med at være mere sårbare, efter de er blevet mødre.

Nået til Christiansborg

Nu er det et halvt år siden, at Olga Ravns kronik kom ud, og debatten nåede hele vejen til Christiansborg, hvor sundhedsministeren Magnus Heunicke nu har lovet nationale rettigheder.

– Det er helt vildt stort, og det er rigtig rart at stå med følelsen af, at nu står man med en masse kvinder bag sig.

– Det har nogle gange været lidt svært at skulle løfte vores stemme i debatten, men det er let nu, fordi kvinderne har delt så mange vidnesbyrd, og det er så stærkt.

Birgitte Halkjær Storgaard fortæller, at der er rigtig mange kvinder, der efterfølgende har skrevet tak til dem for at lytte til dem og løfte debatten op på et politisk niveau, hvor det er nået nu.

Det er Forældre og Fødsels mål at påvirke politikerne til at give bedre rettigheder til de kommende forældre.

Det har de blandt andet forsøgt igennem et borgerforslag, som andre medlemmer i Forældre og Fødsel også har været med til at udforme.

Det handler blandt andet om en tidlig indsats, hvor de kommende forældre skal have ret til fødselsforberedelse.

Kvinderne skal have rettigheder til at kende sin jordemoder, så de får en bedre og mere tryg relation, og kvinderne skal have ret til at have en jordemoder hos sig, når de føder, så de ikke skal være alene på en fødestue.

– Der skal også mere hjælp til de nye mødre i forhold til amning. Mange har smerter og må opgive på trods af et stort ønske om at amme.

– Man kan ikke anbefale kvinder at amme i seks måneder, hvis man ikke tilbyder dem tilstrækkelig hjælp.

Bedre forhold til kommende forældre

Generelt mener Birgitte Halkjær Storgaard ikke, at kvinderne bliver tilbudt nok omsorg, og værdien i omsorgen til de gravide og fødende er ikke værdsat nok.

– Vi kan læse i de mange vidnesbyrd, at det er stærke og sunde kvinder, der havde et godt liv før graviditeten, der ender med at være mere sårbare, efter de er blevet mødre.

– Det er vigtigt, at man kommer godt ind i den nye livsfase. For det er benhårdt at være mor, og hvis man er blevet nedbrudt i stedet for opløftet, hvordan skal man så kunne være noget for det her lille menneske?

Nu er borgerforslaget nået de nødvendige 50.000 underskrifter for at blive behandlet i Folketinget.

– Det er en kæmpe magt at have over for politikerne. Vi kan sige, at vi har over 50.000, der på mindre end 40 dage har underskrevet et borgerforslag om, at de vil have bedre forhold til kommende forældre.

– Og vi har været til rundbordsmøde med Magnus Heunicke, vi har haft møde med DF, Venstre, SF og Enhedslisten. Så det har givet enorm meget politisk lydhørhed, og de er klar til at handle. Det er enormt stort.

Læs også