baby
Fødegangen

To fødeafdelinger i Hovedstaden vil sende kvinder på andre hospitaler: "Det føles som skruen uden ende"

25. november 2022
af Katrine Rosenbæk
Foto: Tor Birk Trads/Information/Ritzau Scanpix
Hvidovre og Herlevs fødeafdelinger mangler personale og sender derfor et planlagt antal kvinder til andre hospitaler for at føde. Formand for Forældre og Fødsel Mie Ryborg-Larsen kalder det for vildt bekymrende. Hospital og regionen mener, det er den bedst mulige løsning.

På Herlevs fødeafdeling sender de næsten dagligt en gravid kvinde 30 kilometer længere nord på for at føde på Nordsjællands Hospital i Hillerød, fordi de ikke selv har jordemødre nok til at hjælpe kvinden.

På Hvidovres fødeafdeling vil de i januar og februar sende 20 fødende om måneden de 12 kilometer ind til Rigshospitalet, fordi de heller ikke har jordemødre nok.

Det kan femina fortælle på baggrund af interne mails fra de to hospitaler. Mailene handler om, hvordan afdelingerne skal håndtere den personalemangel, som opstår, når de efter nytår ikke længere må bruge vikarer. I efteråret besluttede regionen nemlig at stoppe med at bruge vikarer, fordi det var for dyrt, og fordi man ønskede faste teams.

Pr. 1. november havde Herlev havde 22,7 ledige stillinger, mens Hvidovre havde 27 ledige stillinger. I mailen fra Hvidovre, som femina har læst, står der, at de har ansat jordemødre, så de pr. februar 2023 er nede under ti ubesatte stillinger.

Men at fødeafdelingerne på denne måde sender gravide og fødende kvinder videre til andre hospitaler møder kritik fra Mie Ryborg-Larsen, der er formand for Forældre og Fødsel.

- Det skaber utryghed hos de gravide og fødende, som forbereder sig på ét og får noget andet at vide. Det er nødløsninger, som regionerne bliver nødt til at forlænge, fordi de ikke har formået at løse problemerne, som de har kendt længe nu. I stedet spreder de bare problemerne ud over et større område. Det er vildt bekymrende og føles som skruen uden ende.

Det forstærker den følelse af kontroltab, en fødsel i forvejen frembringer hos mange.

 

Men afdelingerne har jo alvorlige rekrutteringsproblemer. Er det ikke i orden, at de sender de fødende videre til der, hvor de vurderer, de kan få bedre hjælp?

- Jo, det er klart, at man ikke skal beholde de fødende på afdelinger, hvor man ikke har personale nok. Men det forstærker den følelse af kontroltab, en fødsel i forvejen frembringer hos mange.

Og her mener Mie Ryborg-Larsen, at det kun er rimeligt, man kender sit fødested i god tid.

Den kritik svarer Leila Lindén, som er næstformand i Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, på.

Er det en optimal løsning på regionens rekrutteringsproblemer, som I har kendt til længe?

- Det vigtigste for mig er, at vi skal tage os af de fødende, gøre dem tilfredse og give dem den kvalitet, de har krav på. Jeg synes, vi gør meget for at rekruttere jordemødre.

Leila Lindén nævner, at regionen allerede har afsat store beløb til området - samlet 215 millioner kroner i 2021 og 2022. Og i det nye budget for 2023 har regionen afsat 30 millioner kroner. Regionen indgik også en aftale i efteråret om tillæg til jordemødre, blandt andet et til jordemødre, der varetager fødsler i mere end halvdelen af deres vagter, på 12.000 kroner årligt.

- Men det er klart, at penge ikke gør det alene. Det handler også om arbejdsforhold og medarbejdertrivsel. Vores primære mål er at tage hensyn til de fødende.

Kvinderne, der blive sendt til Rigshospitalet for at føde, bliver bagefter sendt til Hvidovre for at ligge på barselsgangen der. Synes du, det er at tage hensyn til de fødende?

- Næ, men jeg synes også, der er mange, som gerne vil hjem hurtigst muligt, og dem, der ikke vil det, skal være det sted, hvor man kan tage sig bedst af dem.

Regeringen med støttepartier vedtog i maj retten til et todages ophold efter fødslen for førstegangsfødende. Harmonerer det ikke dårligt med, at I må flytte rundt på de nybagte forældre?

- Hvis det er nødvendigt, må man jo gøre det. Det bliver gjort i samarbejde mellem fødestederne, og jeg har fuld tillid til deres faglighed, og at de ikke flytter nogen, som ikke bør flyttes.

Men er det ikke en falliterklæring i det hele taget at flytte rundt med de fødende?

- Vi mangler mange jordemødre og er nødt til at finde utraditionelle løsninger, hvis vi skal varetage de fødendes tarv.

femina har oplysninger fra en intern mail om, at de fødende fra Hvidovre først får besked om, at de skal føde på Rigshospitalet i uge 39. Mener du, det er trygt at få at vide i uge 39, at du skal føde et andet sted?

- Nej, jeg synes, man skal have det at vide en måned før. I det bedste af alle verdener fik du den samme jordemoder fra første konsultation til fødslen, men det kan ikke lade sig gøre, for sådan kan mennesker ikke arbejde. Men jeg tror hellere, man vil være sikker på, man får en god oplevelse med den kvalitet, man skal have, frem for at være et presset sted, hvor man føler, de har for travlt til en.

Vi gør alt, hvad vi kan for, at de fødende får den bedste fødsel og oplevelse, men vi kan ikke trylle jordemødre frem.

Disse tiltag skyldes jo, at I fra nytår indfører et stop for brugen af vikarer, som Herlev og Hvidovre ellers har brugt siden sidste år. Mener I stadig, det er forsvarligt?

- Ja, for uanset hvor dygtige vikarerne er, så kommer og går de uden at tage ansvar for skæve vagter, og de er heller ikke med til at udvikle kvaliteten af tilbud til de fødende. Det gør de fastansatte, og derfor har vi brug for en fast stab på afdelingerne. Som fastansat er det heller ikke tilfredsstillende at se vikarer, der kommer og går uden at tage ansvar, mens de får mere i løn.

Men kan man tale om, at det er de fødende, der betaler prisen for, at I indfører et vikarstop, mens I mangler jordemødre?

- Det synes jeg ikke – tværtimod. Vi gør alt, hvad vi kan for, at de fødende får den bedste fødsel og oplevelse, men vi kan ikke trylle jordemødre frem.

Men der er jo mange jordemødre uddannet, som I kan rekruttere?

- Ja, de er jo derude, vi skal bare have dem ind og få dem til at tage ansvar for drift og udvikling.

Men har I så gjort nok, hvis de er derude, men ikke har taget job hos jer?

- Det synes jeg. Jeg synes simpelthen, vi har stået på hovedet og på benene og brugt masser af penge, lavet tiltag, haft møder og samarbejdet med deres fagforening. Jeg synes virkelig, de har fået kæmpestor opmærksomhed og tilførsel af millioner kroner.

femina ville gerne have interviewet Herlev Hospital, men de har ikke ønsket at stille op.
De skriver i en mail, at de har lavet en aftale med Nordsjællands Hospital om at sende 20-30 fødende om måneden nordpå, og at kvinderne får besked en måned før fødslen. De skriver også, at de fleste inden da har ytret ønske om at føde i Hillerød. Som udgangspunkt bliver de fleste par på Herlev for at barsle.

- Aftalen er lavet for at udnytte jordemødre-ressourcerne bedst muligt på tværs af regionens fødesteder, og så kvinderne føder på det fødested, hvor der er flest ledige hænder til at tage imod dem, skriver de.

Aftalen skulle i første omgang have løbet fra september til december 2022, og Herlev skriver, de er i ”positiv dialog” med Nordsjællands Hospital om at forlænge aftalen med foreløbig to måneder. femina har dog læst en intern mail fra Herlevs Hospitals fødeafdeling, hvor det fremgår, at aftalen også løber i januar og februar.

Læs også