Toiletkø
En verden designet til mænd

Er du også træt af køen til dametoilettet? Læs 9 eksempler på, at verden er designet til mænd

10. januar 2022
af Katrine Rosenbæk
Foto: Shutterstock
Sikkerhedsudstyret i biler er ikke designet til kvinder, og smartphones er for store til vores hænder. I det hele taget er verden indrettet til mænd. Måske kan du nikke genkendende til nogle af disse eksempler?

Vidste du, at kvindekroppen betragtes som for kompliceret til at udføre medicinske forsøg på? At mandekroppen betragtes som standardmennesket?

At meget værktøj er for stort til kvinders hænder, og at det giver os flere forstuvninger end mænd? At kvinder udfører intet mindre end 75 procent af alt ulønnet arbejde på verdensplan?

I bogen “Usynlige kvinder – skævvridne data i en verden designet til mænd” viser og dokumenterer den britiske feminist og forfatter Caroline Criado Perez, hvordan verden er designet til mænd, og at der tilsyneladende ikke er den store interesse for at samle data om kvinder.

Vi har fundet ni eksempler fra bogen, som vil få dig til at undre dig over, at der ikke allerede har været masseoprør.

https://imgix.femina.dk/2022-01-10/kontor.jpg
Shutterstock

1. Please, skru lidt op for temperaturen på kontoret

Du sidder og fryser og skutter dig på dit kontor, selv om det er en glohed sommerdag, og solen brager ind ad vinduerne. Du har bare ben, sandaler og kjole på, og da du kom ind på kontoret, løb sveden ned ad din nakke og dine tindinger.

Et scenarie, en del kvinder måske kan nikke genkendende til, for sagen er den, at de fleste kontorers temperaturer er reguleret efter, hvad en gennemsnitlig mandekrop føler sig tilpas i.

Det vil sige en 40-årig mand med en kropsvægt på omkring de 70 kilo – og hans stofskiftebalance, og det resulterer i, at mange kontorer i gennemsnit er tre grader for kolde til kvinder.

Stofskiftebalancen, altså forbrændingen, hos kvinder, der udfører let kontorarbejde, er nemlig betydelig lavere end hos mænd, og derudover er fordelingen af kroppens fedt også forskellig fra kvinde til mand.

Standardtemperaturen på kontorer blev desuden udviklet i 1960’erne. Måske er det på tide at regulere den?

https://imgix.femina.dk/2022-01-10/bilulykke.jpg
Shutterstock

2. Kvinder er mere udsatte i bilulykker end mænd

Ligesom temperaturen på kontoret er indstillet efter en gennemsnitlig mands fysik, er sikkerhedsudstyret i en bil også designet efter en gennemsnitlig mand. Det vil sige, at de kollisionsdukker, man bruger til at udvikle sikkerheden, har samme størrelse som en gennemsnitlig mand.

Fordi kvinder er lavere, rykker de oftere sædet langt frem for at kunne nå pedalerne og se ud over instrumentbrættet – begge dele er rimelig essentielt for at komme sikkert fremad, skulle man synes, men faktisk ender vi med at sidde i en stilling, hvor vi er langt mere udsatte, end mænd er, ved ulykker.

De manglende sikkerhedshensyn til vores kroppe resulterer i, at vores risiko for at komme alvorligt til skade ved en ulykke er 47 procent større end mænds – og vores risiko for at blive dræbt er 17 procent større end mænds.

Toiletkø
Shutterstock

3. Toiletkøen, der aldrig ender

Har du nogensinde stået i køen til dametoilettet, som har sneglet sig afsted, mens køen til herretoilettet nærmest var ikke-eksisterende? Det har du højst sandsynligt.

De fleste toiletter er nemlig designet sådan, at der er afsat lige meget plads til herre- og dametoiletter. Det skulle man umiddelbart tænke var meget sympatisk, da vi jo alle skal af med noget, men det resulterer i en meget lang kø til dametoilettet. Hvorfor det?

Jo, fordi et pissoir ikke fylder lige så meget som et egentligt toilet, og derfor er der altså plads til flere "toiletter” på et herretoilet end et dametoilet. Derudover bruger kvinder 2,3 så lang tid på at gå på toilettet, end mænd gør.

Det gør vi, fordi vi oftere har et barn med, sommetider skal vi bruge tid på at skifte et bind eller en tampon, og kvinder udgør også størstedelen af handicappede og ældre, som kan have brug for lidt længere tid til at gå på toilettet.

Det kan du jo tænke over, næste gang du står i den langsomme kø til dametoilettet, mens mænd suser ind og ud af deres toilet.

Smartphone
Shutterstock

4. Telefonen, der er større end din hånd

Har du svært ved at bruge din smartphone med en enkelt hånd? Du ved, rent faktisk være i stand til at skrive en besked, hvor du kan nå hele tastaturet? Taber du måske nogle gange telefonen, når du forsøger? Så er du ikke den eneste.

Størrelsen på en iPhone er kun vokset de seneste år, og den nyeste, en iPhone 13, er intet mindre end 14,67 cm høj og 7,15 cm bred.

Men kvinder har gennemsnitligt mindre hænder end mænd, og det er derfor ikke så mærkeligt, hvis du har svært ved at betjene din kolos af en telefon med én hånd.

Den prisvindende tech-journalist og forfatter James Ball mener, at de evigt voksende skærme skyldes myten om, at mænd køber de dyre smartphones. Han fortæller også, at skærmene nok ikke bliver større nu – fordi de har nået grænsen for, hvad en mandehånd kan nå.

Undersøgelser viser ellers, at kvinder køber flere iPhones end mænd, men de store smartphone-producenter vil ikke svare på, hvorfor telefonerne skal være så meget større end vores hænder.

Hammer
Shutterstock

5. Hvad med en hammer?

Vi bliver lidt i forholdet mellem kvinders hænder og ting, som er akavet store at holde om.

Det gælder for eksempel værktøj, der ofte er for langt og for tungt for en gennemsnitlig kvindehånd, og måske har du selv stået med en hammer eller en skruenøgle og tænkt over, at den lå ualmindelige dårligt i hånden og føltes overdimensioneret?

The New York Committee for Occupational Safety & Health fremhæver en undersøgelse blandt tømrer, som viser, at kvinders håndled og underarme betaler prisen for at bruge værktøj, der ikke er designet til dem: De får oftere forstuvninger, forstrækninger og nervelidelser end mænd.

Brystpumpe
Shutterstock

6. En brystpumpe, der ikke sender dig i barselsfængsel

Forestil dig en brystpumpe, der sidder dårligt på dit bryst, mens flasken, mælken løber ned i, hænger og dingler og trækker i dit bryst.

Du vil egentlig gerne kunne bevæge dig imens, men apparatet passer så dårligt, at du bliver nødt til at sidde ned og holde det ind til dit bryst i 20 minutter ad gangen – flere gange om dagen.

Det lyder ikke sådan videre behageligt, vel? Nej. Men alligevel var det den type brystpumpe fra firmaet Medela, som sad på stort set hele det amerikanske brystpumpe-marked.

Brystpumpen er et udmærket eksempel på, at udviklingen af produkter specifikt til kvinder har været utrolig sparsom, blandt andet fordi man ikke har sørget for at indsamle data fra kvinder. Hvad ønsker de sig for eksempel af en brystpumpe?

Derudover gælder det også for iværksætterbranchen, at den er domineret af mænd og mandlige investorer, som sjældent investerer i kvindelige iværksættere og i produkter til kvinder.

Men virksomheden Elvie, der udvikler teknologi til kvinder, er et varsel om, at noget er ved at ændre sig. De har udviklet en brystpumpe, der – og hold nu fast – tillader kvinder at bevæge sig, mens de pumper ud.

Den kan ligge i din amme-bh og er så lydløs, at du kan have den med overalt. Sjovt nok er den en kæmpe succes.

Menstruation
Shutterstock

7. Kvinder er en gåde, så hvorfor forske i kvindesygdomme?

Ligesom investorer, som oftest er mænd, ikke ser den store fidus i at investere i produkter specifikt til kvinder, bliver der heller ikke kastet særlig mange penge efter forskning i kvinders kroppe.

Ingen tror tilsyneladende på kvinder, når de siger, de har ondt. Vores fysiske symptomer bliver ofte forkastet som noget psykisk. Platon sagde da også, at kvinder var skøre. Freud mente, vi var hysteriske. Stephen Hawking, fysikeren, sagde, at kvinder er en gåde.

Jeg vil give ham ret så langt, at så længe, der ikke forskes i vores kroppe, forbliver de en gåde.

Nogle eksempler:

Endometriose er en sygdom, hvor livmodervæv vokser uden for livmoderen, som kan give voldsomme smerter, nedsætte kvindens fertilitet og i perioder invalidere hende.

Hver tiende kvinde har denne sygdom. Men i Storbritannien tager det i gennemsnit otte år at få stillet diagnosen. I USA tager det 10 år. Behandling? Der findes ikke nogen.

PMS, også kendt som præmenstruelt syndrom, rammer 90 procent af alle kvinder. Det kan blandt andet give humørsvingninger, angst, hovedpine, oppustethed og akne. Men vi ved ikke særligt meget om det, og når forskere søger støtte, får de afslag, fordi ”PMS ikke rigtig findes.”

Menstruationssmerter rammer også op mod 90 procent af alle kvinder. Ifølge American Academy of Family Physicians påvirker det dagligdagen for hver femte kvinde.

Men heller ikke her ved vi rigtig noget om smerterne og heller ikke om behandling. De lægemidler, vi kender, kan resultere i alvorlige bivirkninger.

Mus
Shutterstock

8. Det er for kompliceret at udføre medicinske forsøg på kvinder

Vi bliver lige i lægeverdenen. For medicinske forsøg bliver ofte ikke udført på kvinder, fordi mandekroppen altid har været betragtet som udgangspunktet for menneskekroppen. Kvindekroppen derimod betragtes som for kompliceret til at udføre medicinske forsøg på.

Selv i nogle dyreforsøg, der handler om kvindesygdomme, inddrager man ikke hunkøn.

Når lægemidler så testes på kvinder, bliver de sjældent testet igennem hele menstruationscyklussen, men derimod blot i første fase af cyklus, hvor vores hormonniveau er på det laveste – det tidspunkt i cyklus, hvor vi minder mest om mænd.

Men mænd og kvinders kroppe er ikke ens. Forskere har fundet kønsforskelle i intet mindre end alle vævstyper og alle vores organsystemer.

Vores kroppe adskiller sig fra hinanden helt ned til mindste celleniveau. De fleste almindelige sygdommes udbredelse, deres alvorsgrad og forløb er heller ikke ens for mænd og kvinder.

Derfor har det selvfølgelig konsekvenser, at kvinder udelades fra forskning. Vores oplevede effekt af antibiotika og antidepressiv varierer også alt efter, hvor vi er i vores cyklus.

Vi er også mere tilbøjelige til at opleve uregelmæssig hjerterytme på grund af lægemidler. Og noget så normalt som en hovedpinepille, paracetamol, virker forskelligt på mænd og kvinder.

Når kvinder ikke inddrages, vil der også være en masse medicin, som vi potentielt ville kunne få glæde af – men vi ved det ikke, for det bliver ikke undersøgt.

Husmor
A. E. Andersen/Ritzau Scanpix

9. Det ulønnede og usynlige arbejde

Man taler tit om dengang, kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Men kvinder har alle dage arbejdet – især med husarbejde: De har vasket tøj, passet børn, lavet mad, handlet ind, gjort rent.

Der har bare ofte været tale om arbejde, vi som samfund ikke har lønnet, snarere har vi taget det for givet.

Intet mindre end 75 procent af alt ulønnet arbejde på verdensplan udføres af kvinder. Vi bruger et sted mellem tre-seks timer på det dagligt, mens mænd bruger omkring halvanden til to timer på det. I gennemsnit tager kvinder sig af 61 procent af det huslige arbejde.

Samtidig er det blevet mere og mere almindeligt, at kvinder, i hvert fald i den vestlige verden, også arbejder uden for hjemmet. Alene i Danmark er erhvervsfrekvensen for kvinder godt 75 procent.

Det betyder, at kvinders arbejdsuge reelt er temmelig intens, når man lægger vores betalte arbejde sammen med vores ubetalte, og det påvirker vores helbred.

Flere kvinder er stressede. Kvinder oplever for eksempel dårligere resultater af en hjerteoperation end mænd, fordi de vender hjem til hus- og omsorgsarbejdet i familien – i en situation, hvor nogen i stedet burde pleje dem.

Den store mængde af arbejde resulterer også i, at flere kvinder arbejder deltid, og det betaler de prisen for, når deres pension skal udbetales: Den har selvfølgelig ikke vokset sig lige så stor, som den ville have gjort, hvis de havde arbejdet fuldtid.

Læs også