Husmoderen er død
Kønsroller

Husmoderen er død – men vi glemte at fordele hendes opgaver

22. november 2021
af Sofie Guldager
Foto: Ritzau Scanpix
Rengøring, opvask, madlavning … Selv om begrebet husmor forsvandt i løbet af 1960’erne, halter det stadig gevaldigt med ligestillingen i de danske hjem.

Hvad ville der ske, hvis danske kvinder bare for en enkelt dag lod være med at lave mad, lod opvasken stå, ignorerede bunken med vasketøj og lod nogle andre hente børnene?

Island har prøvet det. I 1975 valgte 90 procent af kvinderne at strejke for en dag.

De nægtede at lave mad, gøre rent og passe børn. I stedet gik de på gaderne og demonstrerede for mere ligestilling mellem kønnene. Landet gik nærmest i stå.

Pludselig stod mændene med ansvaret. Skoler og børnehaver var nødt til at lukke, og fædrene var derfor tvunget til at tage deres børn med på arbejde. Pølser, der var nemme at tilberede, blev meldt udsolgt i butikkerne, og landets restauranter var proppet om aftenen.

Dagen for de islandske kvinders strejke er i dag kendt som “Den lange fredag”. Denne ene dag, hvor kvinderne nægtede at lave arbejdet i hjemmet, gav et stort indblik i, hvor vigtigt kvindernes ubetalte arbejde er.

Og selv om det er langt over 40 år siden, strejken fandt sted, har vi den dag i dag stadig ikke opnået ligestilling i hjemmet.

Husmoderen er død i sin traditionelle form, men husmoderens pligter eksisterer stadigvæk. Der skal stadigvæk laves mad, hentes børn fra børnehave og vaskes tøj. 

Spørgsmålet er så, om det stadigvæk er kvinderne, der har ansvaret, selv om vi lever i 2021, hvor både kvinder og mænd er på arbejdsmarkedet?

En undersøgelse lavet af Rockwool Fonden fra 2018 viste, at kvinder i gennemsnit bruger 52 minutter mere om dagen på praktisk arbejde i hjemmet, end mænd gør.

Kvinder bliver dømt hårdere, hvis de henter børn sent eller glemmer at tage regntøj med i børnehaven.

I praksis har mange kvinder altså to jobs: Et job, som de får løn for, og et andet job, som de ikke får penge for eller bliver anerkendt for. 

Hvis vi skal forstå, hvorfor ansvaret for husarbejdet stadigvæk i høj grad ligger hos kvinderne, er vi nødt til at forstå husmoderen som begreb.

Hvem var husmoderen egentlig?

Mette Byriel-Thygesen, der er etnolog og museumsinspektør på Nationalmuseet, fortæller, at husmoderen havde sin storhedstid i 1950'erne.

– Det var kvinder, som havde mulighed for at gå derhjemme, fordi deres mænd tjente nok penge, så vi er ikke nede i de laveste samfundslag, fordi der var det nødvendigt, at kvinden også gik på arbejde.

Husmoderen var limen, der fik tingene til at hænge sammen. Hun skulle holde hjemmet rent, sørge for, at manden var tilfreds og børnene rene og glade, fortæller Mette Byriel-Thygesen. 

Det var i 1950'erne, at flest kvinder gik hjemme. I slut 1960'erne begyndte mange kvinder at uddanne sig og komme på arbejdsmarkedet sammen med mændene.

Selv om den danske husmor kun eksisterede i den korte periode, så hænger forestillingen om, at det er kvindens ansvar at passe hjemmet, stadigvæk fast i samfundet i dag.

– Kvinder bliver dømt hårdere, hvis de henter børn sent eller glemmer at tage regntøj med i børnehaven. Det bliver set mere ned på som kvinde end som mand, fordi vi stadigvæk forventer, at kvinden har det store overblik og er primær omsorgsperson, siger Mette Byriel-Thygesen.

En af grundene til, at kvinder stadigvæk er dem, som laver mest i hjemmet, er, at vi har en kønnet anerkendelseskultur i samfundet, mener Mette Mechlenborg, der er forsker i hjemmet.

– Kvinder bliver rost, hvis deres hjem ser godt ud, hvor mænd i højere grad bliver rost, hvis de har ordnet taget på huset, siger Mette Mechlenborg.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Etnolog Mette Byriel-Thygesen fortæller, at vi har haft og til dels stadigvæk har et samfund, der er indrettet til, at det er kvinden, der tager sig af hjemmet og børnene.

Det var først i marts i år, at reglerne blev lavet om, så faren nu også modtager beskeder i sin E-Boks om sine børn.

Men Mette Byriel-Thygesen fortæller, at der stadigvæk er undersøgelser, der viser, at det er mødrene, som oftere tager børns sygedage.

– Det er strukturer, der er med til at fastholde idéen om, at kvinder tager sig af børnene og praktikken.

Mette Mechlenborg, der har forsket i hjemmet, siger, at hvis man ikke tager aktivt stilling til, hvem der laver hvad i hjemmet, så vil pilen automatisk pege på kvinden i hjemmet.

– Kønshistorisk er det hjemlige domæne et feminint domæne, og arbejdslivet og det offentlige rum er et mandligt domæne. Man kommer automatisk til at tillægge kvinden større egenskaber i hjemmet, mens man automatisk tillægger manden at kunne gå ud i verden og få et arbejde og tjene penge.

Konsekvenser for kvinders karriere

Det kan have konsekvenser for kvinders karriere, at de står med ansvaret for det huslige, og der spiller barslen en vigtig rolle.

Hvis det er kvinden, der har taget mest barsel, så har manden haft længere tid til at komme frem på arbejdsmarkedet, og derfor tjener han typisk flere penge. Det betyder, at når barnet bliver syg, så kan det bedre betale sig, at det er kvinden, der tager sygedagene.

– Til sidst skruer kvinden ned for sine ambitioner og går eventuelt på deltid for at få det hele til at hænge sammen. Og så er der sket en skævvridning, siger forsker i hjemmet, Mette Mechlenborg.

Hvis vi skal have mere ligestilling i hjemmet og dermed også på arbejdsmarkedet, så kræver det noget både af mændene og kvinderne, mener Mette Mechlenborg.

Det kræver, at mændene kan se pointen i, at mange af de vigtige valg, der er i livet, også foregår derhjemme og ikke kun på arbejdsmarkedet. På den anden side skal kvinderne også være villige til at give slip på noget af ansvaret, for selvfølgelig er der også nogle privilegier i at være den, som børnene søger, så kvinderne skal kunne give plads til mændene.