Nicklas Bøhm
Samfund

Da Nicklas var 13 år, mødte han en mand på nettet: "Jeg vidste ikke, at det han gjorde var forkert"

14. juni 2022
af Bonna Haagen Pedersen
Foto: privat
Nicklas Bøhm vidste ikke selv, at det han havde været udsat for, var et overgreb, før han sagde det højt. Nu har han været med til at udvikle en dokumentarserie om seksuelle overgreb og grænseoverskridende seksuel adfærd i LGBT+ miljøet.

Nicklas Bøhms første gang var også første gang, han blev udsat for et seksuelt overgreb. Men der skulle gå flere år, før han forstod, at det var netop det. Et overgreb.

Siden da har han mere end én gang oplevet at blive udsat for seksuelle overgreb og grænseoverskridende oplevelser i det danske homomiljø. Og det er han ikke ene om.

I dokumentarserien "Uden samtykke" fortæller flere mænd og personer om seksuelle overgreb i homomiljøet i Danmark, og hvordan nogle også selv ender med at begå overgreb eller grænseoverskridende opførsel på andre i miljøet.

Danske homoseksuelle mænd er også seks gange oftere udsat for seksuelle overgreb end heteroseksuelle mænd, ifølge Projekt Sexus undersøgelsen fra 2019.

Med MeToo-bevægelsen har mennesker verden over delt historier om seksuel chikane, krænkelser, overgreb og voldtægt.

Da 27-årige journalist og tilrettelægger Nicklas Bøhm begyndte at dele sin egen historie om seksuelle overgreb med LGBT+ personer, oplevede han at blive spejlet og grebet af andres fortællinger.

– Jeg havde hørt om rigtig mange historier fra det danske LGBT+ miljø, fordi jeg selv er en del af miljøet, og jeg tænkte: "nu er det LGBT+ miljøets tur", siger Nicklas.

Sådan opstod idéen til dokumentarserien "Uden samtykke", som Nicklas udviklede sammen med producenten Magnus Bardeleben.

Vidste ikke, det var et overgreb

Som 13-årig oprettede Nicklas en profil på datingsiden Boyfriend.dk. Her mødte han en mand, der på sin profil kaldte sig "Simon".

De aftalte at mødes, og manden kom i bil og hentede Nicklas i en kolonihaveforening i Dragør, hvor han var på besøg hos sin veninde. Men da "Simon" dukkede op i sin bil, lignede han ikke sig selv fra billederne på profilen.

Nicklas fortæller, at billederne på profilen må have været i hvert fald ti år gamle, og at manden også var markant ældre, end hvad han havde skrevet. På billederne på profilen slog Nicklas ham til at være omkring de 30, men i virkeligheden lignede "Simon" nærmere en på 50.

Jeg var helt stiv i kroppen og blev så dårlig og nervøs, at jeg ikke sagde et ord hele vejen. Jeg turde ikke sige ham imod, for jeg var bange for, hvad det ville have af konsekvenser.

Han præsenterede sig heller ikke som “Simon”, men med et ældre dansk navn. Han spurgte ikke til Nicklas’ alder.

– Idet jeg så ham, tænkte jeg: "fuck". Jeg var ikke blevet catfished, men det var tæt på, for det lignede ikke ham fra billederne, fortæller Nicklas.

Nicklas turde ikke andet end at sætte sig ind i bilen. Han var bange for at manden kunne finde på at gøre skade på ham, hvis han ikke gik med. Han troede også, at han skyldte manden noget, fordi han havde skrevet med ham på datingsiden.

Manden kørte bilen sydpå mod Brøndby Strand. På vejen blev de nødt til at holde ind, fordi Nicklas kastede op af ubehag.

– Jeg var helt stiv i kroppen og blev så dårlig og nervøs, at jeg ikke sagde et ord hele vejen. Jeg turde ikke sige ham imod, for jeg var bange for, hvad det ville have af konsekvenser.

Fremme i mandens etværelseslejlighed prøvede manden at penetrere Nicklas, som lå frosset ude af stand til at gøre noget. Det lykkedes ikke for manden, som i stedet beordrede Nicklas til at åbne munden.

– Jeg er ikke i tvivl om, at mit kropssprog viste, at jeg ikke havde lyst til det.

Efter manden var færdig med overgrebet, gik Nicklas ud på badeværelset og fyldte sin mund med håndsæbe.

Nicklas græd, da han kom hjem, men turde ikke fortælle sine forældre om det, der var sket. På det tidspunkt var han ikke sprunget ud endnu, og han vidste ikke, at han var blevet udsat for et overgreb.

Dengang troede Nicklas også, at han var biseksuel, og han skammede sig over, hvad der var sket. Efter overgrebet begyndte han at selvskade, og selv om hans forældre godt kunne fornemme, at der var noget galt, var han fortsat bange for at fortælle dem det.

Først da han var 19 år, fortalte han det til en veninde, som sagde, at det, han havde oplevet, var et seksuelt overgreb.

– Jeg vidste ikke, at det, han havde gjort, var forkert. Men jo ældre jeg blev, desto klarere blev det for mig, at det, han gjorde dengang, var forkert og decideret ulækkert.

Overskride egne og andres grænser

I arbejdet med dokumentarserien "Uden Samtykke" har Nicklas og resten af redaktionen bag talt med over 100 personer, der enten selv er en del af eller bevæger sig i LGBT+ miljøet.

De bekræfter alle, at der er tale om en tendens og et strukturelt problem med seksuelle overgreb og grænseoverskridende seksuel adfærd i miljøet.

Flere af de medvirkende i dokumentaren har ligesom Nicklas haft en oplevelse af ikke at kunne sige fra eller være bevidst om, at det er okay at sætte grænser.

De fortæller om tabuer, og at internaliserede fordomme og homofobi, der er forbundet med miljøet, medfører, at nogle udlever deres seksualitet i det, Nicklas beskriver som "skyggerne".

– De her mænd og personer står i en sårbar situation, fordi ting sker i skyggerne. Og når der ikke er opmærksomhed på det, så er det nemmere at overskride sine egne og andres grænser. Det er som om, der kan ske flere ting i mørket, fordi der er skam forbundet med det.

Serien skildrer også, at nogle af de personer, der selv har oplevet seksuelle overgreb eller grænseoverskridende adfærd, i nogle tilfælde ender med selv at begå overgreb.

I dokumentarserien fortæller både ofre og eksperter også om et overseksualiseret miljø, hvilket der som udgangspunkt ikke er noget galt med. Men når det ikke er praksis at tjekke ind undervejs og dele et sprog for grænser, oplever flere af de medvirkende, at det er med til at gøre det sværere at sige fra.

Flere af de medvirkende fortæller yderligere om en frygt for at tale højt om problemet og dermed kritisere miljøet.

– Jeg tror, det er fordi, vores miljø har været præget af så meget skyld, stigma og skam, siger Nicklas.

Den fortælling går igen hos nogle af de medvirkende, der oplever at være bange for at sige noget om et i forvejen sårbart miljø.

Netop fordi problemerne er sårbare, har Nicklas og resten af redaktionen bag brugt lang tid på castingen til dokumentaren for at sikre sig, at de passede på de medvirkende.

Han fortæller, at mange ikke turde stille op i frygt for de efterfølgende kommentarspor på internettet og risikoen for at opleve yderligere udskamning som minoritetsperson.

Personlige konsekvenser

Det overgreb, Nicklas blev udsat for som 13-årig, er ikke den eneste gang, han har oplevet sine grænser blive overskredet eller at blive udsat for seksuelle overgreb.

Igen som 16-årig blev Nicklas udsat for et seksuelt overgreb, da han mødtes med en fyr, som han i forvejen havde fortalt, at han ikke ville have sex med. Tre gange sagde Nicklas nej, før fyren udsatte ham for et seksuelt overgreb.

Da han var 18 år, oplevede han at vågne ved, at en mand, der også overnattede hos en fælles bekendt, havde taget hans pik i munden, mens Nicklas sov.

I begge tilfælde oplevede Nicklas, at det var enormt grænseoverskridende. Særligt det sidstnævnte overgreb, da Nicklas måtte bruge mange kræfter på at skubbe manden fysisk væk, efter at have spurgt ham, hvad fanden han lavede og fortalt, at han skulle stoppe.

Men det er først senere, at han har kunnet definere det som seksuelle overgreb.

Nicklas bruger i dag betegnelsen "seksuelle overgreb", og ikke voldtægt, når han beskriver det, han er blevet udsat for. Han har svært ved at kalde det voldtægt, fordi det er enormt smertefuldt og fordi han ikke ønsker at blive offergjort.

Nicklas Bøhm
Foto: privat

Inden han kunne definere det, han var blevet udsat for, som seksuelle overgreb, forsøgte Nicklas at normalisere de overgreb, han var blevet udsat for.

– Konsekvensen var, at jeg blev mere grænsesøgende i min seksualitet og mere ekstrem.

Det gjorde han for at få det, han var blevet udsat for, til at virke mindre ekstremt.

Har du selv oplevet at reproducere grænseoverskridende adfærd?

– Nej, det har jeg ikke. Men jeg har været med til ikke at italesætte, at der er et problem, og på den måde er vi jo alle sammen skyldige i en eller anden grad.

Mænd og seksuelle overgreb

  • Danske homoseksuelle mænd er seks gange oftere udsat for seksuelle overgreb end heteroseksuelle mænd.

Kilde: Projekt Sexus, 2019

  • 27 procent af unge mellem 19-24 år synes, det er svært at sige fra i seksuelle situationer, hvor de ikke har lyst.

Kilde: Sex & Samfund, 2022

  • I 2021 modtog Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet 506 henvendelser – heraf var 22 fra mænd.

Kilde: Rigshospitalet

Ikke min skam

I arbejdet med dokumentarserien oplevede Nicklas og redaktionen, at data, undersøgelser og forskning på området var sparsom. En opdagelse, der kun bekræftede dem i, at det er et problem, der er vigtigt at tale om.

– For mig og redaktionen har det været en ære at få lov til også at skildre den her del af Danmark.

Undervejs har han og redaktionen gjort sig mange overvejelser om, hvordan de skulle skildre problemet uden at gøre LGBT+ personer til et problem.

Nicklas mener, at de er lykkedes. Responsen både fra mennesker i og uden for miljøet har været overvejende positiv, og flere mennesker i miljøet har efterfølgende delt deres egne historier.

– Jeg har enormt meget respekt for de medvirkende. De har lært mig, at man altid skal være tro mod sin egen oplevelse, og at man ikke skal skamme sig, fordi andre overskrider ens grænse. Det skal overgrebspersonerne.

Læs også