Overgreb

Eva blev udsat for et seksuelt overgreb, men det gik først op for hende mange år senere

21. april 2021
af Caroline Wilms
Foto: Privat
Da Eva Dixen blev udsat for et seksuelt overgreb, troede hun i lang tid, at det var hendes egen skyld. Hun er langt fra den eneste, der kender til den tvivl, når det gælder seksuelle overgreb, siger Maria Lindbaum fra foreningen Voldtægtsofres Vilkår.

Han rejste han sig og gik hen til vinduet og rullede mørklægningsgardinerne ned, inden han gik tilbage i sengen, som Eva lå i.

Hun lå med alt sit tøj på og havde ikke lukket et øje hele natten.

Han lagde sig helt op ad hende, tog hånden op under hendes bluse.

”Du har en rigtig kvindekrop,” sagde han med en lettere overraskelse i stemmen.

Hun var i starten af 20’erne. Han var over dobbelt så gammel som hende.

Hun frøs.

Han fortsatte og bevægede sig længere af hendes krop.

– Da det var overstået, var jeg enormt lettet på en eller anden syg måde. Nu var det, jeg havde frygtet, overstået, siger Eva.

Men hun var ikke helt klar over, hvad der egentlig var sket.

På det tidspunkt boede Eva sammen med sin daværende kæreste.

En kæreste hun nu følte, hun havde været utro. Det var jo ikke et overgreb? Hun havde ikke råbt og skreget og sagt fra.

Men hun havde sagt fra aftenen inden, da han kyssede hende, mens de stod i en lille trang elevator på vej op til lejligheden, hvor de begge skulle sove.

– Jeg tænkte, at nu vidste han, hvad det var, han forventede, og det havde jeg ikke lyst til, fortæller Eva.

Da de kommer op på værelset, bryder hun ud i gråd.

Hun undskylder for at have givet et indtryk af, at der skulle ske mere, men at det hele var en misforståelse.

Han undskyldte også og skammede sig over at have kysset hende, sagde han.

– Jeg blev virkelig lettet. Nu var vi enige om, at det var en misforståelse, siger Eva.

Selvom de blev enige om, at der var sket en misforståelse, endte det som bekendt ikke her, og det Eva senere fandt ud af, var et overgreb, fandt sted næste morgen.

”De fleste er i tvivl i starten”

I mange år gik Eva og bebrejdede sig selv for det, der var sket den morgen.

Det var først flere år senere, da anklagerne mod den tidligere filmproducer Harvey Weinstein og den første bølge af MeToo begyndte at fylde i medierne i 2017, at det gik op for hende, hvad hun havde været udsat for.

– Da det gik op for mig, at det var et overgreb, fik jeg pludselig en omsorg for mig selv, jeg ikke havde oplevet før. Jeg har været så gal på mig selv for det, der skete, fortæller Eva.

De fleste ofre for seksuelle overgreb, vi kender til og har snakket med, er i tvivl i starten.

Eva Dixen, der i dag er 31 år, er langt fra den eneste, der kender til den tvivl.

En ny spørgeskemaundersøgelse fra Vive viser, at 17 procent af de adspurgte kvinder mellem 18 og 30 år har været udsat for et seksuelt overgreb, og seks procent er i tvivl.

De tal overrasker ikke foreningen Voldtægtsofres Vilkår, der arbejder for bedre vilkår for voldtægtsofre i både retssystem og samfund.

– De fleste ofre for seksuelle overgreb, vi kender til og har snakket med, er i tvivl i starten. De er ofte chokerede og kan have svært ved at indse det og vil derfor ikke kalde det, hvad det egentlig er. Det er et helt naturligt reaktionsmønster, siger Maria Lindbaum, der er bestyrelsesmedlem i foreningen.

Hvornår det går op for personen er forskelligt. For nogle går det hurtigt, mens andre aldrig indser og accepterer, at det er sket, understreger hun.

Hvem er gerningsmanden?

Karen Margrethe Vendelbo Dahl, der er chefanalytiker hos Vive, og en af dem, der står bag undersøgelsen, har et bud på, hvorfor mange kvinder er i tvivl.

Det kan være svært for kvinder at definere, hvad et seksuelt overgreb egentlig er.

Hvis det for eksempel handler om incest eller en voldtægt, hvor der er brugt vold eller magt, er der nok ikke så meget tvivl om, at man har været udsat for et seksuelt overgreb, fortæller hun.

– Men et seksuelt overgreb kan omfatte mange ting, hvor man kan blive i tvivl, om det er et overgreb. Det kan være en uønsket berøring, som måske og måske ikke var ment seksuelt eller en seksuel oplevelse, som man til at begynde med har haft lyst til, men som ender med at blive grænseoverskridende, siger Karen Margrethe Vendelbo Dahl.

Man kan derfor heller ikke vide, hvad svarpersonerne har tænkt som et seksuelt overgreb i undersøgelsen.

Men Karen Margrethe Vendelbo Dahl peger på, at det også kan hænge sammen med MeToo-bevægelsen.

– Efter MeToo har været med til at flytte vores grænser for, hvornår noget er et seksuelt overgreb, og hvad der skal til, for at man har deltaget frivilligt i en seksuel handling, siger hun.

En oplevelse, der før MeToo måske blev oplevet som ubehagelig, men ikke som et seksuelt overgreb, kan altså efter MeToo få en ny betydning som et overgreb.

– Men vi kan stadig blive i tvivl, fordi et samtykke jo kan være mange ting, og nogle kan måske være i tvivl om, hvad de selv har signaleret. Derfor tror jeg, vi ser denne gruppe, der i spørgeskemaet svarer, at de ikke ved, om de har været udsat for et seksuelt overgreb, forklarer hun.

Maria Lindbaum fra Voldtægtsofres Vilkår fortæller, at en grund til, at tvivlen også kan opstå, er, at der hersker nogle kulturelle forestillinger om, hvordan en gerningsmand ser ud, og hvad et "rigtig" seksuelt overgreb er.

– Der er den her forestilling om, at en gerningsmand er en, der hopper ud fra en busk og overfalder en kvinde, fortæller hun.

Realiteten er dog en anden. Ved størstedelen af de voldtægter og seksuelle overgreb, der bliver begået, kender offer og gerningsmand hinanden, og tit foregår det også hjemme hos en af parterne.

Det samme gælder, hvis man fryser i situationen, og derved ikke handler, som man ellers tænker, at man ville gøre, når man bliver udsat for et seksuelt overgreb, siger Maria Lindbaum.

Samfundsproblem

1. januar 2021 trådte den nye voldtægtslov i kraft, der i korte træk betyder, at der fremover vil være tale om voldtægt, hvis ikke begge parter samtykker til sex. 

Den nye lovgivning er et vigtigt skridt i den rigtige retning, da den har en indflydelse på, hvordan vi kulturelt ser på seksuelle overgreb og er med til at rykke til de klicheer, der tidligere har hersket, siger Maria Lindbaum.

Der er i Danmark 11.400, der årligt bliver udsat for voldtægt eller forsøg på voldtægt. Med det omfang er der tale om et kæmpe samfundsproblem, der vedrører alle og ikke kun ofrene.

I Voldtægtsofres Vilkår vil de gerne flytte problemet væk fra ofrene.

– Der er i Danmark 11.400, der årligt bliver udsat for voldtægt eller forsøg på voldtægt. Med det omfang er der tale om et kæmpe samfundsproblem, der vedrører alle og ikke kun ofrene, siger hun.

En måde at forebygge på, er at tage fat i problemets kerne.

– Og det må jo siges at være overgrebspersonerne. Der burde blive lavet en gerningsmandsundersøgelse, så vi kan se på, hvordan vi kan forebygge og forhindre voldtægt og seksuelle overgreb.

Skyldfølelse

Eva håber, at den nye voldtægtslov kan bidrage til, at kvinder ikke længere behøver at være i tvivl om, hvorvidt de er ofre for seksuelle overgreb.

 Jeg håber, at de har mod til at anmelde gerningsmanden, fordi de har lovgivningen i ryggen. Generelt håber jeg, at flere anmelder, og at kvinderne, ved at forstå, at de er blevet udsat for noget ulovligt, ikke bærer på skam og skyldfølelse.

Eva søgte første flere år efter hjælp hos Joan-Søstrene, der blandt andet rådgiver kvinder, der har været udsat for vold og seksuelle overgreb.

De rådede hende blandt andet til at gå til politiet. Men da hun tog ind for at anmelde episoden, endte hun med at trække anmeldelsen tilbage, da hun ikke følte, at politiet lyttede til hende.

I sidste ende endte Eva Dixen og manden med at indgå et forlig gennem hver deres advokat. Det betyder blandt andet, at Eva aldrig må give informationer, der potentielt kan afsløre hans identitet.

I dag er hun sluppet af med skyldfølelsen, og hun forstår, hvorfor hendes krop reagerede som den gjorde, da overgrebet fandt sted.

– Min krop beskyttede mig ved at lukke ned. Den frøs, fordi jeg befandt mig i en farlig situation, som jeg ikke kunne løbe fra, siger hun.

Hverken skam eller skyld skal ligge hos den person, som bliver udsat for et overgreb, siger hun.

Den tilhører ene og alene overgrebspersonen.